Puha, kan godt forstå, at du bliver indebrændt. Det er fileme ikke nemt med de svigermødre, efter der er kommet yngel på plakaten. Det er som om, mange af dem har haft brug for at foretage en regression til dengang, hvor deres drenge var små og deres kærester var dukker, som de kunne smide til vask, hvis der var noget galt med dem.
Heldigvis er min egen svigermor kommet til sig selv igen og opfører sig sødt og mestensdels uneurotisk og uden ejerfornemmelser over vores familie.
Jeg er enig med Loggi i, at farmødrene selvfølgelig er guld værd og skal være en elsket del af familien, meeen, det er jo nemt nok at sige, når man selv har en dejlig svigermor ;)
Min egen farmor, må hun hvile i fred, det elskede menneske, sagde altid, at man var nødt til at holde sig gode venner med sin svigerdatter for at kunne have et godt forhold til sine børnebørn og jeg synes i grunden, at hun havde godt fat i noget. For som bedsteforældre har man jo faktisk ikke andre rettigheder end dem, ens børn giver en, så kan man ikke opføre sig respektfuldt over for en svigerdatter, der ikke er skingrende afsindig og ondskabsfuld, må man gribe i egen barm efter min mening i stedet for at sidde og forlange respekt, som man ikke har fortjent.
Men Ano, hvis du ikke kan få taget en snak med hende, så kunne du måske skrive et brev til hende? For Gu' er det da vigtigt at prøve at komme misforståelser (hvis det er sådan nogle, der er tale om) til livs, så du kan holde ud at være i stue med hende og måske endda komme til at holde af hende.
Knus fra Birgitte
Anmeld
