Hej søde tøser!
Ja, jeg har oprettet mig som ano, men kun fordi jeg ikke vil risikere, at nogen i svigerfamilien snager med.
Jeg er den, der i dag bl.a. har lagt et billede på IG af min datter, der studerer vaskemaskinen. Sorry til jer, der ikke er på IG, men det er nu heller ikke det væsentlige, hvem jeg er.
Nå, jeg er efterhånden så gal over min svigermors forældede kønsrolleopfattelse, at jeg nærmest ikke har lyst til at få besøg af-
eller besøge hende og min svigerfar. Jeg har heller ikke lyst til at tage
tlf. når hun ringer. Min svigerfar er helt fin. Han kender mine holdninger til "familiedrift" - måske er han ikke enig - men han kan godt finde ud
af at formulere sig, så han ikke overskrider mine grænser.
Hun opfatter alt, der har med husholdning, madlavning, børnepasning osv. at gøre som min opgave. Hun spørger f.eks: Skal jeg hjælpe dig med rengøring eller skal jeg pudse vinduer for dig? Vil du have hjælp til borddækningen (den aften skulle VI have mange gæster), har du sodavandsglas nok til både børn og voksne? Har du søgt dp plads til "Sarah" - og nu hvor VI har fået dp-plads spurgte hun: Er det ikke
en omvej for dig, mht. at hente og bringe? Forleden, da vi alle tre
havde besøgt dem, ringede hun for at fortælle, at jeg havde
glemt en sutteklud.
Så røg det ud af mig, at det bestemt måtte være min mand, der havde glemt den, for jeg havde ikke glemt noget.
Sådan nogle kommentarer bliver hun tydeligt fornærmet over, men jeg fyrer dem altså af indimellem alligevel. Jeg har sgu ikke giftet mig og
fået barn for at være enemor med fuldtidsjob og soloansvar for hele husets drift. Men det er nu nok også fuldtidsjobbet, hun gerne så, jeg droppede.
Derudover viser hun tydelig forundring, hvis jeg fortæller, at jeg f.eks. har været til en fest, hvor manden har været alene hjemme med Sarah. Så kan hun finde på at spørge ham drillende: Nåååh, hvordan klarede
du den "Kasper"? - Tydeligvis med en forventning til, at det er en sjældenhed, at han er sammen med "Sarah" og at alting følgeligt nok
er gået galt for ham, mens jeg var væk.
Det hele stritter på mig (og alt plejer ellers at hænge nedad;)) når hun er sådan, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal takle det. Det gør også, at jeg føler modvilje, når hun vil hygge, nusse og snakke med "Sarah". Sådan lidt: Hun skal f... ikke røre mit barn, når hun sådan vader ind over mine grænser hele tiden.
Jeg ved egentlig ikke, om jeg ønsker et godt råd, - at komme ud med
min hidsighed, eller om jeg bare ville høre, at jeg måske ikke er alene om at have sådan en svigermor?
Du skal ihvertfald have tak for, at du læste med.
:)
Anmeld