Det kunne lige så godt være mig, der havde skrevet Astrids indlæg. Jeg brugte også metoden på Signe i ren desperation efter at have prøvet alverdens ting gennem et par måneder, sikkert kun til større forvirring for hende.
Jeg går ind til hende efter 1-2 min. (sætter simpelthen timer på) nogengange 3. Det hjalp helt utroligt, og i stedet for 1 times gråd, sov hun efter 5-10 min. Følte mig også som den stykkeste mor, men 10 mins gråd alene er alligevel bedre end at græde i mine arme i over en time.
Da jeg havde brugt metoden et stykke tid, blev jeg lidt mere blødsøden... begyndte at ae hende, hvilket hun aldrig har kunnet lide før, men det hjalp hende til at falde i søvn - et par dage. Så begyndte hun at græde længere tid igen, og det var ikke til at finde ud af. Jeg har brugt en fra mødregruppen som "sovecoach", og hun gav mig et spark bagi og sagde, at jeg var for blød, og at jeg skulle starte forfra. Så det gjorde jeg. Putte, får vand, godnat, ud. Konsekvent hver gang, og det virkede.
Nu har jeg godt nok ændret det igen, men det er mere pga. Nanna som også sover der - hun vil ikke længere have, at jeg går. Så græder hun og får Signe kørt op også. Men jeg tror, Signe har lært nu, at det er rart at sove, for hun er ikke længe om det, og jeg går som regel kun ud én-to gange nu.
Jeg tror du skal være konsekvent over for Iza, så hun ikke bliver forvirret overfor de signaler du sender - nogen gange bliver hun aet, nogen gange ikke osv.
Og jeg tror helt sikkert ikke på den med at blive ved med at lægge hende ned. Er hun glad, så bare lad hende være. Jeg tror bare det forstyrrer hende mere, og det vil også være synd at skælde hende ud - og jeg er sikker på, der ikke kommer noget godt ud af det.
Til sidst vil jeg også lige sige, at børn er ikke ens, og du kender hende bedst. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge "Godnat og sov godt" på Sebastian - syntes det var vildt synd at nogle forældre brugte det, og var også modstander af, at børnene skulle græde sig i søvn. Indtil jeg fik Signe. Hun er bare helt anderledes. Kan ikke finde ro, er en party-girl, der gerne vil feste med os hele natten hvis hun kunne komme til det, græder rigtig meget, højt og hysterisk over det mindste osv. Nogle børn har bare bedst af at få det at vide på den hårde måde. Nanna, som er helt anderledes, kunne jeg f.eks. aldrig finde på at gøre det ved.
Håber du kan bruge det til noget :)
Knus Line
Jeg tror, du har ret - Iza er, som du beskriver Signe..en rigtig dramadronning ;) og ja, jeg kan mærke hun bruger alle kneb på at få sin vilje...Jeg hader bare at skulle være så bestemt hele tiden, men det hjælper i hvert fald i hverdagen, hvor alt er sat i rutiner og systemer for hende og hun ved, hvad hun må og ikke må. Så slapper hun af og hygger sig - brydes den daglige hverdag lidt for meget, er fanden løs og hun skaber sig - kaster sig bagover og hyler og skriger ved det mindste. Det er vildt, det skal være sådan allerede - troede det var ved 2 års alderen, at man var nødt til at trække linjerne op.
I dag har hun hylet og skreget i 1/2 time, fordi jeg flyttede en potteplante, som hun synes, hun skulle æde. Jeg kunne ikke gøre andet end at grine lidt af hende og lade hende sidde, for hun afviste alle andre alternativer end den dumme plante, som hun lige havde set sig lun på :P
Åh ja - hvordan skal det ikke blive, når hun når teenagealderen :-o
