Ej pyh..what to do

Vi har en lille snak herhjemme omkring det her sovning. Iza bruger 1-1,5 timer på at falde i søvn og hun kæmper virkelig for at holde sig vågen. Vi har et aftenritual der foregår således: mad kl. 18, herefter i bad og derefter godnatflaske. Hun bliver puttet kl. ca. 19.30 og vi forlader rummet. Og så starter showet - hun rejser sig op i sengen og griner eller skriger højt. Vi går ind og lægger hende ned og putter hende på ny.....hvorefter hun 5 sekunder efter står op igen og hopper op og ned storgrinende med alle sine sutter i hånden. Vi lægger hende ned og putter på ny.......sådan kan der gå 1-1,5 timer alt om og om igen, i mens hun bliver mere og mere træt og mere og mere sur og skrigende. Til sidst sover hun, men kun meget let, så vi kan knapt nok høre fjensyn eller tale sammen uden hun vågner og skriger. Det bedste ville være, hvis vi bare gik i seng samtidigt med hende, så der er musestille...men det vil vi sgu ikke..sgu..

Men nu er det så, vi er lidt uenige manden og jeg. Manden mener, hun skal lære at man ligger ned, når man sover, så han lægger hende ned og står på lur ved værelset og når han ser , hun rejser sig op, siger han bestemt: "Nej!" og går ind og lægger hende ned. Det bliver han ved og ved med - hun bliver SÅ sur og vred og skriger og skriger mere og mere til hun falder i søvn.

Jeg mener jo så, at hun ikke selv kan finde ud af at finde ro og at hun skal have hjælp til dette. Så putter jeg hende og går ud og lader hende så være - om hun står op eller ej indtil hun hyler og skriger, så vi ikke kan holde det ud mere. Så putter jeg hende på ny, men bliver lidt længere hos hende, hvor jeg holder hende på maven og på benene..måske nusser hende lidt på hovedet til hun er faldet lidt til ro, hvorefter jeg så går ud igen. Det tager lige så lang tid som ovenstående, men jeg synes ikke, der er så meget skrig og skrål. Og jeg kan ganske enkelt ikke lide hun skal "skældes ud", fordi jeg mener, hun ikke selv er herre over, at hun ikke kan finde ro....

Men er det helt gak gak eller hvad mener i? Driver hun gæk med os og skal hun - som manden siger - lære det nu med bestemt tone, for ikke at blive ved med det eller???

Vi er lidt på herrens mark pt.

/Jeanette

det lyder fuldtsændig som mikkel lige i tiden.. og åhh hvor er det bare hårdt..
nu er jeg heldivis ene om at putte herhjemme så jeg gør tingene på MIN måde..

jeg synes også man skal holde skrig og skrål på et plan man kan holde til og synes ikke det er nødvendigt at de skal skrige som en sindssyge.. de skulle jo helst se sin seng som et dejligt sted at være..

om jeg ville sige NEJ til ham fordi han rejser sig op.. nej det ville jeg nok ikke gøre.. jeg gør faktisk som du gør, udover at jeg ikke kan nusse ham, så bliver han mere sur...
men ja jeg gentager også mig selv hele tiden. venter på han bliver lidt ked eller skriger så går jeg ind lægger ham ned og putter på ny, og går ud igen..

tror bare det er vigtigt at når man går ind på værelset at man så ikke tænker åhh altså det virker ikke det her.. men går derind med tankerne om at det skal du nok klare og hun nok skal falde til ro, det tager bare lidt længere tid, for tiden.

jeg tror det er en periode de er inde i lige nu, for har hørt mange som døjer med det samme..

ja kan ikke rigtig give nogen råd.. men synes det er rigtigt det du siger.. altså om metoden du puttet hende på..

krammer

hmm... jeg kan faktisk ikke rigtig hjælpe. Men jeg er da sikker på at der er andre herinde der har et par gode råd, for jeg ved at der er flere af ungerne der har saboteret deres forældre med onennævnte "tricks".
Jeg føler med jer, og håber at I finder en løsning.

Marie

Vi har lige været igennem præcis det samme.
Jeg har indtil for en uge siden været totalt modstander af at lade mit barn græde sig i søvn, det ville jeg bare ikke være med til. Men efter mange lange snakke med min kloge og meget erfarne storesøster nåede jeg frem til at der var nødt til at ske noget. Vi brugte også omkring 1-1½ time hver aften i puttehelvede med et barn der græd fra start til slut. Hun endte med at kollapse af træthed for så at vågne igen en lille times tid senere.
Selvom jeg var meget modstander af metoden, endte jeg med at bruge nogle af tingene fra bogen "Godnat og sov godt". Simpelthen fordi jeg var desperat!
Jeg blev enig med mig selv om at det jo heller ikke var optialt for Smilla at græde sig i søvn i 1½ time hver aften, så vi tog en kold tyrker. Hun SKAL lære at falde i søvn alene. Det er for svært for hende hvis vi også er der, og det får hende til at kæmpe af alle kræfter for at holde sig vågen.
Den første aften gik jeg ind i soveværelset med hende, gik med hende i armene og sang to sange, hvorefter jeg lagde hende i seng og sagde, at nu skulle hun sove. Godnat lille skat, vi ses i morgen. Hun stak naturligvis i et vræl og kastede sig rundt i sengen, men jeg gik ud og lukkede døren på klem. Jeg gik derind igen efter 1 minut og lagde hende stille og roligt ned og sagde igen godnat til hende. Gik ud, hun græd, kom ind igen efter 3 minutter og gentog seancen. Herefter ventede jeg 5 minutter med at gå ind til hende igen hvor jeg endnu engang lagde hende ned og sagde godnat. 4 minutter senere sov hun! På under et kvarter var hun faldet i søvn, og selvom jeg følte mig som verdens ondeste mor over at jeg lod hende ligge alene og græde, så er det altså bedre end at græde i 1½ time. De sidste 6 dage har det varet mellem 3 og 10 minutter at putte hende, fra hun bliver lagt til hun sover... Så vi har fået vores aftner igen og Smilla sover 100 gange bedre om natten nu.
Jeg aner ikke om det ville være en metode som ville passe til Iza, men det virkede for os. Jeg tror faktisk at jeg i virkeligheden var et forstyrrende element i hendes falde-i-søvn proces når jeg var inde hos hende...

Håber du kunne bruge dette laaaaange og detaljerede indlæg til et eller andet.
KH Astrid

Astrid P skriver:

Vi har lige været igennem præcis det samme.
Jeg har indtil for en uge siden været totalt modstander af at lade mit barn græde sig i søvn, det ville jeg bare ikke være med til. Men efter mange lange snakke med min kloge og meget erfarne storesøster nåede jeg frem til at der var nødt til at ske noget. Vi brugte også omkring 1-1½ time hver aften i puttehelvede med et barn der græd fra start til slut. Hun endte med at kollapse af træthed for så at vågne igen en lille times tid senere.
Selvom jeg var meget modstander af metoden, endte jeg med at bruge nogle af tingene fra bogen "Godnat og sov godt". Simpelthen fordi jeg var desperat!
Jeg blev enig med mig selv om at det jo heller ikke var optialt for Smilla at græde sig i søvn i 1½ time hver aften, så vi tog en kold tyrker. Hun SKAL lære at falde i søvn alene. Det er for svært for hende hvis vi også er der, og det får hende til at kæmpe af alle kræfter for at holde sig vågen.
Den første aften gik jeg ind i soveværelset med hende, gik med hende i armene og sang to sange, hvorefter jeg lagde hende i seng og sagde, at nu skulle hun sove. Godnat lille skat, vi ses i morgen. Hun stak naturligvis i et vræl og kastede sig rundt i sengen, men jeg gik ud og lukkede døren på klem. Jeg gik derind igen efter 1 minut og lagde hende stille og roligt ned og sagde igen godnat til hende. Gik ud, hun græd, kom ind igen efter 3 minutter og gentog seancen. Herefter ventede jeg 5 minutter med at gå ind til hende igen hvor jeg endnu engang lagde hende ned og sagde godnat. 4 minutter senere sov hun! På under et kvarter var hun faldet i søvn, og selvom jeg følte mig som verdens ondeste mor over at jeg lod hende ligge alene og græde, så er det altså bedre end at græde i 1½ time. De sidste 6 dage har det varet mellem 3 og 10 minutter at putte hende, fra hun bliver lagt til hun sover... Så vi har fået vores aftner igen og Smilla sover 100 gange bedre om natten nu.
Jeg aner ikke om det ville være en metode som ville passe til Iza, men det virkede for os. Jeg tror faktisk at jeg i virkeligheden var et forstyrrende element i hendes falde-i-søvn proces når jeg var inde hos hende...

Håber du kunne bruge dette laaaaange og detaljerede indlæg til et eller andet.
KH Astrid

Men jeg synes også, vi lader hende græde og også længe sommetider, fordi hun selv skal prøve at falde til ro...og hun har kunnet før, så jeg tror hun oplever en del lige i øjeblikket. Hun har for 1 måned siden sovet fint fra 20.00 til 7.00 morgen uden at vågne...men ikke mere af det nu. Og så er det jeg bliver i tvivl, om jeg skal være hård og bestemt, fordi hun skal lære det igen eller omsorgsfuld og lidt eftergivende, fordi hun har en svær periode.

Og ja helt klart skal vi heller ikke være i værelset for så sover hun, som du skriver, bestemt ikke, så det er også kun, når vi putter hende på ny, jeg bliver lidt (2 min højst)....puha det er sgu svært. Men tusind tak for dit svar.

helt ærligt, så er mit højstols-problem ikke så langt fra jeres putteproblem!

jeg ved...og det er med sikkerhed at de er gas de unger laver med os...altså forstået på en god måde...

jeg tror...

uden at være skarp i børnehjerner

at de små ubevist tænker...når jeg gør sådan, hvad sker der så?

jeg kender ikke løsningen på mit eget prob. men vil alligevel gerne give dig min mening.
og det er ikke fordi jeg kender dig, og har såment heller ikke læst de andre svar, men jeg må nok holde med dig! og dog...men den tager vi om lidt.

når hun rejser sig, og står og "kalder" så tror jeg at hun har grejet, at nogen kommer...og derfor tror jeg hun bliver ved.
Jeg syntes så ikke det er en skide god ide at være vred på ungerne før de falder i søvn, for de har jo så vidt ingen forståelse for hvad de gør endnu...det er jo drifter der holder dem igang, og skubber dem fremad.

jeg tror så heller ikke helt på den med at blive ved med at rende derinde og ligge hende...for det forandre ikke noget.

jeg tror på, at du skal tage det for hvad det er, lade hende stå, og når hun har fundet ud af der ikke kommer nogen og putter hende ...ja så tror jeg hun bliver træt af det. (kun en ide)

grunden til jeg tænker som jeg gør...er at om nogle år, når den høje seng ikke er der til at holde hende på plads, så tror jeg på hun har fundet ud af, at hun jo bare kan blive ved og ved og på den måde blive ved med at udskyde sengetiden og måske er det helt hen i vejret, men jeg tror på det allerede er nu de er ved at finde vores grænser.

aj det her er langt og rodet sorry.

men jeg tror altså på, uden at være sikker, at i bare skal lade hende have sengen for sig selv, og lade hende stå. for til sidst opgiver hun, når hun ved i ikke kommer hver gang hun gør det...for hun opnår jo i grunden det hun vil!

aj hvor jeg lyder skide klog...8(...og det er jeg altså ikke...lol

sloggi, nu totalt børne-pædagogisk

Loggidut skriver:

helt ærligt, så er mit højstols-problem ikke så langt fra jeres putteproblem!

jeg ved...og det er med sikkerhed at de er gas de unger laver med os...altså forstået på en god måde...

jeg tror...

uden at være skarp i børnehjerner

at de små ubevist tænker...når jeg gør sådan, hvad sker der så?

jeg kender ikke løsningen på mit eget prob. men vil alligevel gerne give dig min mening.
og det er ikke fordi jeg kender dig, og har såment heller ikke læst de andre svar, men jeg må nok holde med dig! og dog...men den tager vi om lidt.

når hun rejser sig, og står og "kalder" så tror jeg at hun har grejet, at nogen kommer...og derfor tror jeg hun bliver ved.
Jeg syntes så ikke det er en skide god ide at være vred på ungerne før de falder i søvn, for de har jo så vidt ingen forståelse for hvad de gør endnu...det er jo drifter der holder dem igang, og skubber dem fremad.

jeg tror så heller ikke helt på den med at blive ved med at rende derinde og ligge hende...for det forandre ikke noget.

jeg tror på, at du skal tage det for hvad det er, lade hende stå, og når hun har fundet ud af der ikke kommer nogen og putter hende ...ja så tror jeg hun bliver træt af det. (kun en ide)

grunden til jeg tænker som jeg gør...er at om nogle år, når den høje seng ikke er der til at holde hende på plads, så tror jeg på hun har fundet ud af, at hun jo bare kan blive ved og ved og på den måde blive ved med at udskyde sengetiden og måske er det helt hen i vejret, men jeg tror på det allerede er nu de er ved at finde vores grænser.

aj det her er langt og rodet sorry.

men jeg tror altså på, uden at være sikker, at i bare skal lade hende have sengen for sig selv, og lade hende stå. for til sidst opgiver hun, når hun ved i ikke kommer hver gang hun gør det...for hun opnår jo i grunden det hun vil!

aj hvor jeg lyder skide klog...8(...og det er jeg altså ikke...lol

sloggi, nu totalt børne-pædagogisk

Du har nok ret - ...det giver jo meget mening. Har lige læst dit svar op for manden og han synes jo det er helt rigtigt :D ha ha - så måske jeg skal smide fløjlshanskerne lidt og måske i handling vise, at nu er det senge tid - ikke skælde ud eller sige noget, men simpelthen lade hende stå og grine eller skrige til vi ikke holder det ud og så først der lægge hende ned igen.....altså faktisk en blanding af mandens og min egen taktik. hmm vi prøver i morgen

Simon har i en periode været nem at putte - han fik flaske kl 19:30 og sov som regel SENEST kl 20... de sidste par aftener har det imidlertid været anderledes. Idag fandt han ud af at man kunne rejse sig op i sengen - ikke noget jeg har glædet mig til at han fandt ud af... nå, men - jeg gør som jeg har gjort før; giver flasken, krammer et minuts tid, kysser godnat og putter ham i seng. Nogle gange sover han, andre gange gør han ikke. Men jeg plejer at sige godnat, slukke lyset og gå ud af værelset. Og så kravler han rundt og råber...og på et tidspunkt piver han, og så græder han. Når han græder går jeg ind igen, tager ham op og trøster, og putter igen. Nogle gange sover han så, og andre gange ikke...hvis ikke så fortsætter det indtil han falder i søvn...

Lise skriver:

Simon har i en periode været nem at putte - han fik flaske kl 19:30 og sov som regel SENEST kl 20... de sidste par aftener har det imidlertid været anderledes. Idag fandt han ud af at man kunne rejse sig op i sengen - ikke noget jeg har glædet mig til at han fandt ud af... nå, men - jeg gør som jeg har gjort før; giver flasken, krammer et minuts tid, kysser godnat og putter ham i seng. Nogle gange sover han, andre gange gør han ikke. Men jeg plejer at sige godnat, slukke lyset og gå ud af værelset. Og så kravler han rundt og råber...og på et tidspunkt piver han, og så græder han. Når han græder går jeg ind igen, tager ham op og trøster, og putter igen. Nogle gange sover han så, og andre gange ikke...hvis ikke så fortsætter det indtil han falder i søvn...

Ja, det er også sådan det foregår her pt., men det har stået på i over 3 uger nu...jeg gider sgu ikke rigtigt mere det halløj, så må prøve at smide fløjlshanskerne lidt tror jeg ;)

Her har vi også nogle gange problemer med at få Johanne til at sove, men hvis hun begynder at græde så kommer hun op. Jeg synes det er forkert at lade babyer græde sig i søvn, små piveri er ok, men gråd så kommer hun op. Så lægger jeg mig med hende på vores seng og når hun sover så ryger hun ned i sengen.