Jeanne skriver:
Mange tak for jeres hilsner. De har fået mig til at se hende som den lille engel hun er - selvom det er svært at erkende overfor sig selv.
Onsdag i sidste uge havde jeg det mærkeligt hele dagen. Men jeg troede det var fordi jeg var udmattet, da jeg har været meget træt denne gang. Onsdag eftermiddag fik jeg lidt ondt i maven og ringede til vagtlægen. Han mente det var blærebetændelse og at jeg skulle tage til egen læge torsdag. Kl 2 om natten fik jeg MEGET ondt i maven og troede jeg skulle på toilettet, men der skete ikke noget som helst. Ved 4 tiden overvejer jeg at ringe til vagtlægen igen, men udskyder det, da jeg stadig tror det bare er forstoppelse eller blæren. Kl 6 kommer der en lille smule blod og jeg ringer til fødegangen. De siger jeg skal komme ind og jeg får svigerfar til at køre mig. Da vi kommer ind på Skejby og jeg stiger ud af bilen, vælter det ud med blod og så ved jeg godt at det er slut. De lytter efter hjertet uden held og det sammen med scanning. Kl 07.48 er hun født. Lige hvad der er sket ved de ikke. Vi får først svar på alle prøverne om nogle måneder. Men eftersom jeg var fulde 22 uger var hun juridisk et barn, så vi har haft en en velsignelse i lørdags og hun kom i kiste i onsdags. Nu er hun til kremering og vi får hende udleveret i næste uge så vi kan have en urnenedsættelse på de ukendtes. Hun hedder Jazmyn. Hun var så lille og fin og jeg savner hende. Det lyder måske forkert, for jeg har ikke kendt hende. Men jeg mangler noget. Jeg mangler en at holde, en at vugge i mine arme og fortælle hvor meget jeg elsker hende.
Jeanne
Kære du.
Først vil jeg sige det gør mig forfærdelig ondt at høre om jeres store tab. Det er så dybt tragisk når det sker.
Vi mistede selv vores lille søn sidste månede. Så jeg kan kun sætte mig ind i hvordan du/i har det. Det er uretfærdigt, det kan ikke beskrives med ord.
Husk på barnet altid vil være i jeres hjerter! Det er der heldigvis ingen der kan tage fra en! Hvis du har brug for at tale med nogen, når du får overskuddet igen må du gerne skrive en privat besked til mig, og hvis ikke du orker er det også helt i orden!
Brug hinanden, snak, snak snak om det når du har behovet, brug de mennesker der tilbyder hjælp og tag imod alt den hjælp i kan få! Det har hjulpet os meget. Husk på der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at sørge på, og hav ikke dårlig samvittighed de dage du føler trang tíl at le!
Dårlig samvittighed og skyldfølelser kan fylde rigtig meget, det kender jeg kun selv til alt for godt.
Selvom man føder et dødt barn, og mange tænker "man ikke kender det" så vil det altid være jeres barn, det er ikke kun barnet man mister, men også drømmene og håbet man havde for fremtiden.
Jeg sender jer de varmeste tanker, medfølelse og empati!
Knus og klem Enayia
