Here goes

Mange tak for jeres hilsner. De har fået mig til at se hende som den lille engel hun er - selvom det er svært at erkende overfor sig selv.

Onsdag i sidste uge havde jeg det mærkeligt hele dagen. Men jeg troede det var fordi jeg var udmattet, da jeg har været meget træt denne gang. Onsdag eftermiddag fik jeg lidt ondt i maven og ringede til vagtlægen. Han mente det var blærebetændelse og at jeg skulle tage til egen læge torsdag. Kl 2 om natten fik jeg MEGET ondt i maven og troede jeg skulle på toilettet, men der skete ikke noget som helst. Ved 4 tiden overvejer jeg at ringe til vagtlægen igen, men udskyder det, da jeg stadig tror det bare er forstoppelse eller blæren. Kl 6 kommer der en lille smule blod og jeg ringer til fødegangen. De siger jeg skal komme ind og jeg får svigerfar til at køre mig. Da vi kommer ind på Skejby og jeg stiger ud af bilen, vælter det ud med blod og så ved jeg godt at det er slut. De lytter efter hjertet uden held og det sammen med scanning. Kl 07.48 er hun født. Lige hvad der er sket ved de ikke. Vi får først svar på alle prøverne om nogle måneder. Men eftersom jeg var fulde 22 uger var hun juridisk et barn, så vi har haft en en velsignelse i lørdags og hun kom i kiste i onsdags. Nu er hun til kremering og vi får hende udleveret i næste uge så vi kan have en urnenedsættelse på de ukendtes. Hun hedder Jazmyn.  Hun var så lille og fin og jeg savner hende. Det lyder måske forkert, for jeg har ikke kendt hende. Men jeg mangler noget. Jeg mangler en at holde, en at vugge i mine arme og fortælle hvor meget jeg elsker hende.

Jeanne

Årh..... er ked af dit tab...... kan aldrig (forhåbentlig) vide hvad du går igennem, men det må virkelig være forfærdeligt....

Håber i får masser af støtte.......

Jeanne skriver:

Mange tak for jeres hilsner. De har fået mig til at se hende som den lille engel hun er - selvom det er svært at erkende overfor sig selv.

Onsdag i sidste uge havde jeg det mærkeligt hele dagen. Men jeg troede det var fordi jeg var udmattet, da jeg har været meget træt denne gang. Onsdag eftermiddag fik jeg lidt ondt i maven og ringede til vagtlægen. Han mente det var blærebetændelse og at jeg skulle tage til egen læge torsdag. Kl 2 om natten fik jeg MEGET ondt i maven og troede jeg skulle på toilettet, men der skete ikke noget som helst. Ved 4 tiden overvejer jeg at ringe til vagtlægen igen, men udskyder det, da jeg stadig tror det bare er forstoppelse eller blæren. Kl 6 kommer der en lille smule blod og jeg ringer til fødegangen. De siger jeg skal komme ind og jeg får svigerfar til at køre mig. Da vi kommer ind på Skejby og jeg stiger ud af bilen, vælter det ud med blod og så ved jeg godt at det er slut. De lytter efter hjertet uden held og det sammen med scanning. Kl 07.48 er hun født. Lige hvad der er sket ved de ikke. Vi får først svar på alle prøverne om nogle måneder. Men eftersom jeg var fulde 22 uger var hun juridisk et barn, så vi har haft en en velsignelse i lørdags og hun kom i kiste i onsdags. Nu er hun til kremering og vi får hende udleveret i næste uge så vi kan have en urnenedsættelse på de ukendtes. Hun hedder Jazmyn.  Hun var så lille og fin og jeg savner hende. Det lyder måske forkert, for jeg har ikke kendt hende. Men jeg mangler noget. Jeg mangler en at holde, en at vugge i mine arme og fortælle hvor meget jeg elsker hende.

Jeanne

 

fik en stor klump i halsen og nu græder jeg....

jeg så godt dit dagbogsindlæg... og fik det meget skidt.Det må være noget af det hårdeste i livet som mor. At skulle miste sit barn.

Det er ikke så underligt at du mangler noget!

sender dig et stort knus. Jeg er meget ked af dit tab!

Du har oplevet noget af det mest forfærdelige og noget som alle mødre frygter.
Jeg håber du med tiden lærer at leve med smerten og savnet.

En masse tanker til dig

Hvor er det bare frygteligt det der er sket for jeres lille familie, jeg håber i finder sammen og trøster hinanden i den svære tid...

                     fra Mette..

 til jeres lille engel - må 2010 byde på noget  særlig godt for jer...

hey

Ved ikke hvad jeg skal sige, - hvor må det bare være frygteligt!!! det gør mig rigtig meget ondt for jer, - ville bare sige jeg har læst dit indlæg. Håber i har nogen til at støtte jer i tiden der kommer, for hvor må det bare være SINDSYGT hårdt -

Stor stor krammer Jannie

Mit hjerte græder med dig/jer Det gør mig så dybt ondt

I har mistet det mest dyrebare, man kan miste Det gør mig så ondt..

Sender dig et KÆMPE KRAM

Det er en kæmpe stor sorg for jer!!

Det hjalp mig rigtig meget at skrive og skrive og skrive, efter spunken.

Det hjalp også at holde en fin begravelse for spunken, da vi satte urnen. - Den ligger jo og sover på vores hellige sted, her hjemme på grunden. Vi gav den gaver med og Idun havde tegnet en tegning.

Jeg håber I har gode folk omkring jer, der kan støtte jer i den svære tid!

KÆMPE KRAM