Hej Kloster,
jamen mit job "kræver" det, da jeg arbejder for et kosmetik mærke 
Så jeg har på, hver da på arbejde (er sygemeldt nu og går på barsel om 1 uge)
Når jeg har fri og er hjemme, er det ikke hver dag jeg har noget på. Skal jeg ned og handle er det heller ikke altid jeg får noget på og i dag rører det mig ikke, som det gjorde for 5-6 år siden 
Skal vi noget/besøge nogen/på cafe osv, så har jeg makeup på.
Kunsten er jo at ligne en der har brugt 3-4 produkter, men egentlig har brugt 15
Så jeg vil ikke sige du bruger for meget eller for lidt.. Og vi har alle forskellige behov.
Så brug det du finder mest naturligt til dig og fremhæver dine træk!!
Skulle jeg sige hvad jeg bruger så er det -
Foundation i hele ansigtet
Concealer til små fejl, såsom evt mørke rande, rødme, urenheder osv
Løs pudder til at mattere huden og gøre min foundation holder længere
solskinspudder til at give lidt glød (stor børste og løs hånd, så det er ikke meget der kommer på, men det gør en kæmpe forskel)
rouge er et MUST... når man tager foundation eller pudder på, "fjerner" man jo det naturlige rødme man har i kinderne, så det rouge gør en verden til forskel og er det sidste jeg ville undvære, sammen med min mascara!!!
På øjnene bruger jeg eyeliner til at gøre vipperne mere fyldige rent visuelt og så selvfølgelig mascara.
lipgloss på læberne (tit neutral rosa der ligner læbens egen farve) eller læbepomade der har en shiny overflade.
Så jo jeg bruger forholdsvis mange produkter, men ser egentlig ikke meget makeuppet ud...
Skal vi i byen eller bryllup (som vi skal i morgen) så får den HELE armen
Bruger de samme "standart produkter, men tilføjer øjenskygger og markerer mere farverne. Så det er ikke fordi man skal have så mange extra produkter, for at gå fra dagligdag til fest.
Jeg synes lipgloss er super flot og hvis du føler det er for pranglende til dit job, så gå efter en med et rosa skær eller let ferskenfarvet. Det gør at det ligner din læbe, så det bliver meget mere naturligt end hvis du vælger en med brunlig/natur farver plus dem uden farve.
Jeg synes at det du beskriver lyder som en rigtig fin makeup, til daglig brug!! Det skal du da ikke lave om på og du nyder det også, siger du 
VH Karina