LouiseLarsen skriver:
Hejsa Tøser!
Som nogen måske har læst døjer jeg utrolig meget med en rigtig slem bækkenløsning og gammel skade i ryggen, og havde snakket i gangsættelse med min Jm. Hvilket hun var meget imod. Min fys siger hun vil anbefale i gangsættelse, for at forsøge at undgå jeg skal døje med smerterne efter fødslen, men også for ikke at fødslen skal blive et større smerte helvede end højst nødvendig.
Snakked derfor i dag i tlf med min egeb læge, og hun var meget positiv for en evt i gangsættelse, så skal derned på næste onsdag og snakkke med hende om det.
Jeg selv har lidt blandende følelser omkring det, for jeg har svært ved at skulle gå glip af den spændende med hvornår veer mon starter, hvordan de starter osv osv. Men omvendt, så tiltaler igangsættelse mig meget, da det vil spare mig for bækkensmerterne hele 2 uger før termin. Nej 2 uger er nok ikke meget, men er det når man konstant har ondt....
Det jeg vil med dette indlæg er og spørge sødt, om jer der har prøvet at blive sat i gang, om i ikke vil være rare at fortælle mig jeres historie.. Hvorfor blev i sat i gang, hvordan foregik det lige fra i blev sat i gang og til i havde født, og hvordan blev i sat i gang?
Jeg aner intet om det, og vil meget gerne høre lidt...
Hej Louise.
Jeg blev sat igang da jeg var 14 dage over tid. Jeg havde tidligere i graviditeten fået at vide at jeg MAX måtte gå 7 dage over tid, pga. stort barn, men det glemte lægen at notere i journalen, så sådan blev det ikke. Da jeg var 41+3 var jeg til forundersøgelse på FG med henblik på igangsættelse. Jeg blev scannet og lillemanden blev vurderet til 4504g, og derfor sagde lægen at jeg skulle sættes igang samme dag... Jeg skulle så ringe ind til FG om eftermiddagen for at høre hvornår jeg skulle møde op. De sagde at jeg allerede var ret moden, så de var ret sikker på at jeg selv gik i fødsel inden for et par dage, men hvis der ikke skete noget, skulle jeg møde op fredag aften kl 19, når jeg var 42+0.
Jeg møder så op på FG fredag aften, uden veer eller andre tegn på at fødslen snart skulle gå igang. Jeg får kørt en kurve, og efter det ville jm undersøge mig, og sætte en stikpille op, så jeg kunne komme hjem. Da hun undersøge mig har jeg allerede åbnet mig to cm, og har 1cm livmoderhals tilbage, så hun vælger at tage vandet i stedet. Klokken var her 19.45. Nu skulle kæresten og jeg så bare gå lidt rundt på FG og se om veerne startede af sig selv.. Kl 21.30 var der stadig intet sket, så jeg kom en på en fødestue, fik målt blodtryk og tilbudt lavement. Tog jeg imod.. Herefter fik jeg lagt vedrop, og der gik ikke længe før der var skruet op på max og jeg havde nogle grumme grumme veer... Mit ønske var at bruge badekar som smertelindring, men når man får vedrop skal man have målt kurve hele tiden, så det var desværre ikke muligt. Fra omkring kl. 22.30-3 havde jeg konstante veer, ingen ve-pauser.. Og jeg tror måske det kan være vedroppet der var skyld i det... Kl. 2 kaster jeg op og spørger efter noget smertestillende. Hun undersøger mig, og jeg har på det tidspunkt kun åbnet mig yderligere 1 cm, altså 3 i alt, så hun anbefaler at jeg får en epiduralblokade. Kl. 3.15 får jeg anlagt den... Det gjorde ondt at få den lagt, fordi at det skulle gøres mens jeg havde veer, og så var det virkelig svært at sidde sådan.. Men hold da op sikke en lettelse!!!
Nu havde jeg overskud til at snakke med min kæreste igen...
Kl. 6.55 begynder jeg at presse, og 7.18 er han ude...
Ja det blev jo næsten en FB, men mine tanker om igangsættelse er nok lidt blandet. Jeg håber at jeg næste gang kan føde "selv" uden vedrop osv., da jeg synes det var rigtig hårdt.. Man går jo lidt imod naturens vej... Men i dit tilfælde, kan jeg godt forstå, at du gerne vil sættes igang, når du har så mange smerter...
Håber du fik noget ud af at læse det
Knus