Vildt nervøs for at sprække.

En god idé, er de sjove indledende øvelser

Find noget godt calendula massage olie og få din kæreste eller mand, til at massere dit mellemkød rigtig grundigt hver eneste dag. Det gør det mere smidigt

Så skal du for alt i verden slappe af, under fødslen. Ikke blive bange, for så spænder du og det trækker huden sammen. Så forsøg at få din fødsel til at være, så du er så tryg som muligt.

Så sagde min JM at, hvis jeg mærker en brændende fornemmelse, skulle jeg holde igen i et halvt minutstid, så huden for lov til at strække sig. Tiden er din bedste ven i forhold til det

Så du skal tage det med ro, sørge for at du har TID til at føde og slappe så meget af, som du kan Så skal det nok gå.

Jeg fulgte rådende fra min JM og fik kun en lille bitte mikro rift, der ikke skulle sys

så vidt jeg ved klipper man ikke mere, da det gror bedre sammen hvis man blot lader det sprække selv. det var i hvert fald hvad min søster fik at vide, da hun skulle føde

jo og så sagde hun, at det gør skide ondt at gå på toilettet efterfølgende, men at man skal gøre det under bruseren for ikke at skulle tørre sig med papir over syningerne

Man klipper kun hvis det pludselig skal gå stærkt. Ellers lader man det rigtig nok ske af sig selv :-)

marikka skriver:

Ja selv om der stadig er et godt stykke tid til, frygter jeg allerede at sprække. Jegg frygter ikke fødslen som sådan, men nøjh hvor jeg frygter at sprække.

Er der ikke nogen der kan fortælle mig om det kan mærkes (hvad følte i) og hvordan det er når man skal syes sammen igen.

Både min mor og mormor sprækkede hele vejen rundt ved første fødsel, og F*** jeg er bange for at sprække. Tanken om det kan holde mig vågen om natten...

Jeg flækkede da jeg fødte Cassandra hele 3 gang og hver sin vej. Man kunne se min ringmuskel og de måtte tilkalde en speciellæge for at være sikke på det blev rigtig syet sammen.

Men jeg kunne IKKE mærke overhovedet at jeg gik i "stykker", jeg havde fået rygmarvsbedøvelse og de bedøvede mig dernede inden den gik væk, så jeg kunne hellere ikk rigtig mærke at de syede mig, kun en gang kunne jeg mærke noget.

Jeg synes hellere ikk det var så slemt tiden efter, men det er jo an på hvor høj en smertetærskel er.

Men alle dem jeg kender der er flækket/sprækket kunne ikk mærke det.

marikka skriver:

Fødte du på Kolding Sygehus? i så fald hvordan oplevede du fødslen ved dem? Jeg skal selv føde der, og man er da lidt spændt på hvad det er for et sted

Yep, det gjorde jeg - bor i Kolding

Jeg har kun godt at sige om at føde på Kolding Sygehus... Jeg havde en rigtig god oplevelse...

Mødte om kl 19 fredag aften til igangsættelse da jeg var 42+0... Kom ind til den første jm, som kørte en kurve på mig og undersøgte mig... Da jeg var ret moden down under, tog hun vandet... Derefter gik jeg over på selve FG, hvor en anden jm tog imod mig.. Vi blev vist til rette på en stue, og jeg fik målt blodtryk og fik lavement... Kl 22,30 fik jeg vedrop da der ikke var kommet veer af sig selv endnu, og kl 23 var der vagtskifte..

Fra 23-6,55 havde jeg en fin jm, som hjalp mig meget med vejrtrækning osv - men hun havde bare en SÅ ulækker ånde. Hehe...

6,55 vagskifte igen.. og ind kom den SØDESTE jm og jm.stud... Samme tid begyndte jeg at presse, så det var lidt hektisk lige der i vagtskiftet... 7,18 er han ude og de var bare så søde ved både mig og min kæreste, som brød helt sammen.. Han kunne slet ikke lige ha alt det der skete på en gang.... Da jeg var syet, og den lille havde spist ved mig første gang, kom de igen ind og snakkede med os, og de var bare så søde at snakke med... Skal jeg føde der igen, håber jeg på den samme jm

Efter fødslen kom jeg over på storken.. Der skulle holdes lidt øje med Nicolai pga. hans store fødselsvægt, da de skal have målt blodsukker, hvis de vejer mere end 4500g... Personalet var også rigtig godt derover.. Og jeg kan anbefale at du går med til ammeundervisning og "udskrivningsamtale", imens du ligger enten på storken eller patienthotellet

Knus

Jeg havde en meget lang fødsel, hvilket sikkert hjalp til at jeg overhovedet ikke sprækkede.

Nogen der ved, om der er størst sandsynlighed for at sprække første gang, eller om det er det samme ved hver fødsel?

Eva skriver:

Jeg blev klippet for at min søn kunne komme ud, men jeg var bedøvet i skeden og fik lagt en ekstra bedøvelse da de syede så det var virkelig det mindste af det.

Knus..

klippet lyder godt nok ikke rart, men det trøster mig da at man bliver bedøvet så man ikke også skal tænke på det!!

Jeg mener at det klart er første gang man kan gå meget i stykker.. Det er vist ikke så slemt anden gang..

Ved min første fødsel sprækkede jeg til og med ringmusklen. Hun havde armen bøjet som fungerede som en plov og ødelagde mig rigtig meget.. Jeg mærkede det overhovedet ikke, og da de bad mig om at spænde ved endetarmen, føltes det som om at alt var som det skulle være. Men nej, så der blev tilkaldt to læger for at være sikker på at jeg blev syet ordentlig sammen.

Her anden gang fik jeg valget mellem alm fødsel og kejsersnit, pga bristningen. Jeg valgte alm fødsel, da risikoen for at det skulle ske igen var minimal.. Jeg gik næsten heller ikke i stykker anden gang, kun nogle få rifter..

Men det var en hård omgang efter den første fødsel, jeg skulle bruge bruseren i toilettet når jeg skulle af med noget (både stort og småt) jeg fik også medicin så jeg havde lind mave, jeg måtte ikke arbejde for at komme af med noget.. Hvilket betød at jeg intet kunne styre og pruttede helt vildt.. PINLIGT, når man havde gæster..

Jeg blev klippet begge gange, da jeg ikke ville sprække og hverken min søn eller datter ville ud. Under første fødsel vidste jeg det, da de lige bedøvede mig en ekstra gang. Under anden fødsel skulle det gå stærkt til sidst (min datter blev taget med sugekop) og det var først da jeg havde født, at jeg fandt ud af, at jeg var blevet klippet. Jeg mærkede intet til det nogen af gangene. Det nev lidt, da jeg blev syet, men det var intet ved siden af fødslerne.

/ Katja

Bedste råd til dig, er at lytte godt til jordemoderen og gøre som hun siger. Det vil ihvert fald mindske det.

Jeg havde som dig den samme frygt første gang, og ikke mindst 2 gang (han var 1,5kg tungere end sin søster). Min JM (konsultationerne) sagde, at jeg kunne smøre, hive i og strække mellemkødet med mandelolie i ugerne op til terminen.

Ellers så kan det også være beskæftigelse for kæresten....hi hi....jeg kunne ikke nå for maven

Der var tre ting jeg var bange for: drop i hånden, at sprække og/eller skulle klippes! Men slap for alle tre dele (fik 3 sting i alt pga rifter). Jeg havde ikke gået til fødselsforberedelse, da jeg mente det ville være spild af penge... Var sikker på jordemoderen havde styr på det hele  Tror det vigtigste er at lytte til når de siger du må presse og hvornår du skal holde igen!