Navngivning?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. februar 2010

Alexis - i den virtuelle verden!

Jeg kunne aldrig finde på at døbe mine børn. Der er ikke tradition for det i min familie, og jeg er også selv navngivet.

Samtidig tror jeg ikke på kristendommen, så ville være for mærkeligt for mig at døbe mine børn. Kan ikke se en grund til at gøre det. Min mavefornemmelse er vigtigere end familiens forventninger og traditioner.

I min mands familie, som jeg også er min egen efterhånden, er dåben en tradition. Ja selv dåbskjolen går i arv, men jeg kan simpelthen ikke forene mig med det.

Vi synes også begge to, at vores børn selv skal vælge om de vil være del af en trosretning. Så hos os bliver det helt sikkert en navngivningsfest.

Synes du skal gøre som du virkelig føler i maven. Hvis du er i tvivl, så tror jeg måske det er fint med navngivning. Så kan dit barn jo selv vælge senere. I øvrigt synes jeg ikke ens familie kan tillade sig at FORVENTE noget i den retning, eller BLANDE sig i DINE ønsker.

KNUS

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. februar 2010

NynneKlink





Jeg kan sagtens forstå at dine børn er døbt når du er opvokset med den kristne tro, og den dag idag tror på det, men det du skriver efterfølgende synes jeg virkelig lyder mærkeligt


Hvordan kan man få mindre chancer i livet ved ikke at være kristen eller døbt?????

 

Det er da en udmelding der vil noget, som jeg meget gerne ser du uddyber, for det er jeg slet slet ikke enig i. Jeg mener ikke man skal bekende tro fordi ens mor eller far mener man skal gøre det. Både min kæreste og jeg har fået afvide da vi skulle konfirmeres at "du kan enten gå til præst og blive konfirmeret og få stor fest og gaver - eller du kan få ingenting" - sjovt nok gik jeg IKKE til præst fordi jeg ville lære om gud, men fordi jeg ville have de gaver.

ALLE der blev nonfirmeret kom med på blå mandag, så det kan jeg slet ikke se pointen i det du skriver. ALLE der blev nonfirmeret fik gaver, og dem der ikke ville få fest og gaver uden konfirmation - ja de gik da såment til præst.

Tilsidst skriver du at det kan godt være du ikke tror på gud, jesus og helligånden, men at dine børn måske kan komme til det, og det er HER jeg mener at de selvfølgelig er i deres bedste ret til at sige: Hey mor, det kan godt være du ikke tror på det, men jeg tror på det og vil altså gerne døbes.

Jeg ville gerne høre hvorfor man enten var til det ene og det andet, og det har jeg da også fået.. men jeg synes det du skrev var ret usammenhængende, men det skal ikke fortolkes som en hetz imod dig og det du tror på - for det respekterer jeg!

Jeg tror i bund og grund at jeg bare gerne ville have haft en grund til at gå op og døbe mit barn, men det har jeg ikke rigtig fået.

Kærlig hilsen
Zette



Hej Zette.

nej du har misforstået mig! -eller i hvertfald min mening, det jeg mener er at (min erfaring) man hurtigt bliver lidt af en outsider i den danske folkesole, hvis man ikke tager del i konfirmationsforberedelserne og de efterfølgende festligheder. både for en selv men også for klassen.. for hvor fedt er det lige at sidde som 12-13 årig og ike være med til blå mandag, ikke at kunde tale med om alle de fede fester og gaver som ens venner har, bare fordi at man ike er indmeldt  den danske folkekirke??

ja ok, så kan man jo naturligvis også blive døbt senere hen, men for mig personligt virker det lidt grådigt, 'jamen jeg SKAL jo søbes, for ellers kan jeg ikke blive konfimeret... det virker lidt som om man så misforstår meningen med det hele.. det handler jo om at (for sig selv) bekræfte de løfter der blev aflagt for en da man var en baby, ike bare sm noget der skal gøres så ma ka få en masse gaver og penge....

men igen, det er bare min mening. :-)

jeg har valgt at døbe mine børn, og bringe dem op i vikingernes (omend noget moderne) verden, hvis de senere vil konfirmeres får de også at vide hvad det egentlig er, og indebærer, så kan de selv vælge. for min mand og jeg er dette det rigtigt valg, det betyder jo ike at det skal være for alle? ;-) jeg synes du skal døbe dit barn hvis det fæles rigtigt for dig, og hvis ike, så giver du den lille skat en navngivningsfest så alle kan komme og fejre ham/hende alligevel.. så kan den lille jo selv bestæmme hvad er rigtigt for ham/hende senere hend? Generalt er jeg af de overbevisning at det der er rigtigt fr forældrene er rigtigt for et lille barn, men alt med måde ikke? ;-)

hilsen Nynne 

Anmeld

15. februar 2010

smokin

Alexis skriver:

Jeg kunne aldrig finde på at døbe mine børn. Der er ikke tradition for det i min familie, og jeg er også selv navngivet.

Samtidig tror jeg ikke på kristendommen, så ville være for mærkeligt for mig at døbe mine børn. Kan ikke se en grund til at gøre det. Min mavefornemmelse er vigtigere end familiens forventninger og traditioner.

I min mands familie, som jeg også er min egen efterhånden, er dåben en tradition. Ja selv dåbskjolen går i arv, men jeg kan simpelthen ikke forene mig med det.

Vi synes også begge to, at vores børn selv skal vælge om de vil være del af en trosretning. Så hos os bliver det helt sikkert en navngivningsfest.

Synes du skal gøre som du virkelig føler i maven. Hvis du er i tvivl, så tror jeg måske det er fint med navngivning. Så kan dit barn jo selv vælge senere. I øvrigt synes jeg ikke ens familie kan tillade sig at FORVENTE noget i den retning, eller BLANDE sig i DINE ønsker.

KNUS



jeg er også ret sikker på at det ender med en navngivning, hvad end vores tradition siger - for jeg synes det er forkert at bekende til noget man ikke tror på inderst inde.

Hvis Malou til sin tid vælger at ville konfirmeres, så vil jeg støtte hende i det. Men så er det jo også hendes valg... :-)

Anmeld

15. februar 2010

ThereseW

Jeg er glad for jeg kunne være til hjælp med at tage beslutningen... ...Og jeg synes jo det er en rigtig god beslutning... Mht. en uforstående svigermødre, kender jeg alt til det... Min svigermor blevet også helt grøn i hovedet da vi fortalte at Theo ikke skulle døbes....Og jeg havde også en meget lang diskussion med min kæreste om det....Der er ikke så mange hernede på lolland der har brudt traditionen med at døbe deres børn, og det kan man godt mærke. Men jeg synes jeg møder flere og  flere der vælger det fra. Og derudover flere og flere teeenagere der vælger at bliver nonfirmanter...Og så er det jeg tænker....Når man kan registrere en ændring på Lolland, så tror jeg virkelig tale om en ændring i samfundet generelt...Jeg mener, når det sætter sig igennem her.

Jeg tror, at med den udvikling skal man ikke være nervøs for at vores børn vil føle sig udenfor..tværtimod... Jeg tror vi får en generation, der i langt højere grad sætter spørgsmålstegn ved traditionerne, og tager stilling til dem. Det er en af de rigtig positive ting ved at vi i DK efterhånden huser så mange kulturer

Nå..Men igen..Jeg synes det er et godt  valg..Og hvis din mand var helt enig i det jeg skrev..kan jeg jo kun sige..klog mand du har der..Pøj pøj med det hele..og ikke mindst din svigermor...

 

Anmeld

15. februar 2010

Corn

Zette skriver:

Jeg har tænkt meget over om jeg vil døbe eller navngive mit barn. Hverken min kæreste eller jeg går i kirke (ikke engang til jul ) Når vi rent faktisk kommer i kirke er det fordi andre inviterer, og så er det nok mere af pligt end lyst.

Jeg kom for alvor rigtig til at tænke over det da jeg i Juni sidste år blevet spurgt om jeg ville have æren af at være gudmor til min kusine. Jeg blev glad og beæret, men oppe i kirken fik jeg faktisk lidt kvalme..

Der stod jeg og forsagede djævlen og alle hans gerninger, og troede på gud den almægtige himlens og jordens skaber. Men det gør jeg jo slet ikke?

Jeg tror på der er noget - ved bare ikke om det skal kaldes gud? Jeg beder aldrig, men jeg er både døbt, konfirmeret og vil også gerne giftes i kirke. Føler mig bare så dobbeltmoralsk og ved ikke om jeg bare skal følge strømmen og døbe vores baby, eller om jeg skal "stå af bussen" og lade hende selv tage valget når hun bliver stor nok. Hun vil jo blive Malou ligemeget hvad.

Hvordan ser I andre på det? Er det bare en tradition I følger? Eller tror I rent faktisk på alt det I lover oppe i kirken?

Min kusine vil jeg altid være der for ligemeget hvad, men jeg kommer jo aldrig til at oplære hende i den kristne tro.

Kærlig hilsen

Zette



Vi er gift i kirke... Mandens højeste ønske...

Vores to drenge er døbt i kirke, mandens ønske

og junior skal nok også døbes.

Og udover andres bryllupper og begravelser, så er det hvad vi laver i kirken.

Jeg tror ikke på gud eller Allah eller andre af den slags, men jeg vælger at tro på mig... Det kommer jeg meget længere med.

At vi har brugt kirken, er fordi det har betydning for den ene af os...

JEg synes ellers en stille vielse på rådhus et hemmeligt sted og navngivningsfest var mindst ligeså sjov en ide...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.