Så fik Rolf fred

Så er Rolf kommet til hundehimlen. Jeg har brug for lige at komme ud med det hele, så håber nogen gider læse med..

Da vi spurgte Rolf om han ville med ud at køre blev han glad og løb glad ud til bilen (selv om han faldt et par gange og ikke selv kunne hoppe op i bilen). Han sad bare og kiggede som han plejer i bilen og da vi bar ham ud derude snusede han og fik lettet ben. Da vi kom ind var der klar til os, vi var de sidste idag så der var god tid. Den dyrlæge som for 9 år siden oprerede guld i hans ryg og hofter pga gigt og hd skulle også hjælpe mig med at sige farvel til ham. Da han fik guldet ind kunne han slet ikke gå men det har godt nok givet ham mange gode år..!

Nå men Martin og Smilla blev ude i venteværelset og jeg gik med Rolf ind. Satte mig på gulvet og han satte sig ved siden af mig. Der sad han da dyrlægen gav ham den første bedøvende sprøjte. Jeg sad og krammede ham og fortalte ham hvor en god hund han var og hvor højt jeg elsker ham. Da han faldt i søvn lagde han sig ned ved siden af mig, helt op af mit ben. Dyrlægen gav ham så den sidste sprøjte ind i en vene i forbenet og jeg sad med en hånd på hans bryst så jeg kunne mærke hjertet. Martin og Smilla kom ind og var der da hans hjerte slog for sidste gang (nu græder jeg igen, det var SÅ hårdt). Jeg kunne mærke hans hjerte blive uregelmæssigt og til sidst stoppe. Vi sad så derinde kun os og græd og aede ham og sagde farvel til verdens bedste hund... Elskede ham virkeligt som mit barn.. Vi får ham brændt og får urnen med ham hjem igen, asken skal drysses ud over den strand ved mit barndomshjem hvor han elskede at være..

Efter det var slut kørte vi til Odense og spiste, havde ikke lyst til at tage hjem. Nu er vi hjemme og det er meget tomt, vores anden hund kan ikke forstå det.. Vi har lige fjernet hans tæppe og hans kurv

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive -sidder her og tuder med dig

Det gør mig rigtig ondt, men nu har Rolf fået fred i hundehimlen..

Mange krammer herfra..

Puha, det er hårdt at sidde og læse med... Ved hvor ondt det gør, føler så meget med dig...

Sidder og er lige ved at græde sammen med dig nu...

Men husk hvor ondt det end gør i vores hjerter at sige farvel til vores elskede dyr, så er det for deres skyld at vi gør det...

Puha, sidder helt og får tårer i øjnene...

Jeg ved slet ikke hvad jeg lige skal skrive.. Har selv prøvet at min elskede hund skulle aflives og også prøvet at blive ringet op at min kat var sovet ind på dyrehospitalet..

Det er så hårdt at miste et dyr som er så tæt på en..

Sender dig et kæmpe kram

puha altså, ved slet ikke hva jeg skal skrive, sidder her med tårer  øjnene.

Jeg har tænkt på jer så mange gange i dag. Det gør mig så ondt for jer. Men godt han fik fred.

- du gjorde det rigtige, men fuck hvor man bare kan læse din smerte!!!! Kan godt forstå du er ked - giv hinanden og den anden hund en ordenlig krammer i aften.....

Knuz Jannie

PS: Kan smaddergodt lide den tanke om at hans aske skal drysses ud over stranden..

Puha jeg tuder nu  Det gør mig så ondt! 

åhhh hvor jeg føler med jer og hvor tuder jeg nu

Jeg er sikker på du har gjort det rigtig mendet gør det jo ikke en skid nemmer.

Jeg håber for jer det bliver lidt nemmer om et par dage men ja tomt det vil der være.

Kæmpe kram til dig. Og har tænkt meget på dig idag

Macrolf skriver:

Så er Rolf kommet til hundehimlen. Jeg har brug for lige at komme ud med det hele, så håber nogen gider læse med..

Da vi spurgte Rolf om han ville med ud at køre blev han glad og løb glad ud til bilen (selv om han faldt et par gange og ikke selv kunne hoppe op i bilen). Han sad bare og kiggede som han plejer i bilen og da vi bar ham ud derude snusede han og fik lettet ben. Da vi kom ind var der klar til os, vi var de sidste idag så der var god tid. Den dyrlæge som for 9 år siden oprerede guld i hans ryg og hofter pga gigt og hd skulle også hjælpe mig med at sige farvel til ham. Da han fik guldet ind kunne han slet ikke gå men det har godt nok givet ham mange gode år..!

Nå men Martin og Smilla blev ude i venteværelset og jeg gik med Rolf ind. Satte mig på gulvet og han satte sig ved siden af mig. Der sad han da dyrlægen gav ham den første bedøvende sprøjte. Jeg sad og krammede ham og fortalte ham hvor en god hund han var og hvor højt jeg elsker ham. Da han faldt i søvn lagde han sig ned ved siden af mig, helt op af mit ben. Dyrlægen gav ham så den sidste sprøjte ind i en vene i forbenet og jeg sad med en hånd på hans bryst så jeg kunne mærke hjertet. Martin og Smilla kom ind og var der da hans hjerte slog for sidste gang (nu græder jeg igen, det var SÅ hårdt). Jeg kunne mærke hans hjerte blive uregelmæssigt og til sidst stoppe. Vi sad så derinde kun os og græd og aede ham og sagde farvel til verdens bedste hund... Elskede ham virkeligt som mit barn.. Vi får ham brændt og får urnen med ham hjem igen, asken skal drysses ud over den strand ved mit barndomshjem hvor han elskede at være..

Efter det var slut kørte vi til Odense og spiste, havde ikke lyst til at tage hjem. Nu er vi hjemme og det er meget tomt, vores anden hund kan ikke forstå det.. Vi har lige fjernet hans tæppe og hans kurv

 Gud hvor det rammer...

jeg føler så meget med dig...det er jo en god gammel ven man skal sige farvel til

og så hyler jeg igen...oh gud hvor er det bare hårdt.

Det er hårdt for jer, og for mig er det virkelig forfærdeligt at man skal af med en man har elsket så hårdt.

Jeg hyler lige meget hver eneste gang i piger herinde har skrevet om jeres elskede dyr, som i af den ene eller anden årsag har måtte sige farvel til.

Der findes en himmel, også til dyr. Det er jeg sikker på.

Kæreste Rikke!

Hvor svært det end var at læse din beretning, er jeg glad for at du skrev den, og jeg er glad for at jeg læste den. Jeg sidder her og med tårene trillende ned ad kinderne - jeg ved nøjagtig hvordan du har det. Jeg tog afsked med min ven igennem 12 år  på samme måde.

Det er SÅ svært, og det er bare noget der MÅ gøres. Nu kommer den triste "eftertid" hvor du i ganske korte periode lige glemmer at han ikke er hos jer længere. Du synes du kan høre ham, synes at du ser hans skygge, venter ved døren på at han skal gå ind eller ud... Og hver gang det går op for dig at han ikke er der, gør det ondt. Med tiden bliver der længere i mellem, og det gør mindre ondt. Til sidst er der kun de bedste minder tilbage i hjertet - og der vil de være altid.

I gjorde det bedste for Rolf, der var ikke andre udveje. Han er fri for sine smerter og sit besvær.

Den varmeste medfølelse til dig i denne svære tid.

Knus fra Marie (storhulkende)