helt enig... dit barn udvikler jeg aller mest fra det bliver født til det er 3 år - og derimellem er det bedst ikke at udsætte han/hun for for meget stress i form af søskende
Der kommer ikke engang tale om en søskend til mit kommende barn før jeg er HELT færdig med uddannelse om 5 år..
Gud hvor jeg synes det er en ærgelig holdning at have, at det er en STRESS-faktor for børn at få søskende, inden de selv er blevet 3 år.
Det er der vist ligeså mange meninger om, som der er mennesker til!!
JA, gu' kunne det da være dejligt hvis hele verden centrerer om KUN MIG (enebarnet), og jeg ene mand kunne få AL OPMÆRKSOMHED uden at skulle dele med andre!
Men sådan er tingene altså bare ikke skruet sammen - det er det kun for en tid, uanset om man er enebarn eller lever med søskende! Og det får alle børn en brat opvågning med før eller siden.
Børn er pr. natur små egenrådige MIG'er og nogle små egoister.
Og sådan BØR det skam også være.
Men jeg KAN simpelthen ikke se, at det kan være SYND for et barn at få en lillesøster eller lillebror, uanset om de er 1½, 3 eller 5 år, når det sker...?!
Jeg er selv vokset op som enebarn.
Set med mine øjne, så er søskende en berigelse og en gave!!
Det handler bare om at FORÆLDRENE tackler det rigtigt, så der ikke går noget fra den ene fremfor den anden. Selvfølgelig skal opmærksomheden så fordeles mellem to, og det kan være sværrere at kunne, når man selv er meget lille. Men det skal læres før eller siden .....I vuggestuen/dagplejen kommer man heller ikke altid til som den første bare fordi man stikker i et hyl.
Måtte bare lige øffe over det udsagn (som jeg har markeret med rødt)

Anmeld