Kære ano.
Jeg ser først tråden nu, men vil da også lige sende dig en varm krammer. Kan godt forstå, det må være en frustrerende situation for dig og din familie. Ikke mindst din far.
Jeg kan til dels sætte mig ind i din situation, for min egen mors sygdom og endeløse ture med indlæggelse har også tæret på hendes livsmod, så jeg indimellem fornemmer, det er mere humøret end hendes sygdom, den er gal med. Det er hårdt at være vidne til uden at kunne stille andet op end at være der så meget som muligt.
Jeg håber, der arbejdes ordentligt videre med evt. at prøve en anden medicin el. lign. og så håber jeg, du holder skruen i vandet og formår at være en støtte for din mor, samtidig med at du passer på dig selv og dit eget liv og din egen hverdag.
Knus fra Helle
Anmeld