qp skriver:
Ja som overskriften lyder så er jeg ved, at blive sindsyg!!
Min dreng som er 15 mdr er ved, at få en ny tand, han har haft feber og er meget snottet. Hele weekenden har han været klistret til mig og grædt, grædt og atter grædt!
Jeg har givet ham panodil og det hjælper da lidt på smerterne men han piver hele tiden og det er så frygteligt, at høre på.
Jeg har vildt ondt af ham og mit hjerte går i 1000 stykker ved, at høre og se ham være så ked af det - men FUCK hvor er jeg OGSÅ træt, drænet, ked af det og skide irritabel.
Nogle gange har jeg simpelthen haft lyst til, at sætte mig ind i et hjørne, lukke af for alt og bare tude derud af.
I dag skulle jeg på wc og han ville bare ikke finde sig i, at jeg gik fra ham (han skulle sove) og han græd og græd.... Jeg fik simpelthen bare NOK og måtte lukke mig inde på toilettet i 5 minutter hvorefter jeg kom ud med mega dårlig samvittighed, følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed.
Jeg har ingen aflastning - non what so ever og føler virkelig jeg er ved, at gå kold i den her moderrolle. Jeg kan mærke inde i mig selv efter dette år, at jeg virkelig har brug for LUFT - at komme væk, ud blandt voksne, i biffen om aftenen, på dates, drikke mig i hegnet ja alt det man bare IKKE KAN når man er enlig mor uden aflastning. Det går mig meget på kan jeg mærke og jeg ved ikke hvor jeg skal placere alle mine behov da der jo ikke er nogen steder, at placere dem henne.
For en god ordens skyld vil jeg slutte af med, at sige - jeg elsker min søn over alt i verden, jeg vil ham det allerbedste og han betyder alverden for mig... Lige pt gennemgår jeg en personlig krise hvor jeg føler jeg må undertrykke mine egne behov pga rollen som enlig mor - dette gør mig ikke til en dårlig mor, men en mor med nogle egoistiske tanker. Dem har vi nok alle sammen, men det er bare ikke så skide populært, at fortælle det.
Hvad er jeres erfaringer? - Hvad tænker og føler i? - Hvilke behov har i for jer selv som enkelte individer?
Godmorgen:0)
Vil bare sige, åhhh jeg kender det.
Var jo helt alene, som du, med min datter til hun var 4 år:0) jeg havde dog aflastningsmuligheder, men ikke sådan overdrevet meget.
min datter var fra hun var 1 åt til hun var 3 KONSTANT syg. Halsbetændelser, mellemørebetændelser you name it, så jeg ved lige hvordan du har det. Jeg har seriøst haft lyst til at kyle hende ud af vinduet i ren frustration og afmagt.
Man når bare til det der punkt, JEG KAN IKKE KLARE MERE.
Heldigvis hjælper det evt at låse sig inde på toilet i 5 min og trække vejret dybt. Der er ingen skam i at have det som du har det, at føle som du gør eller andet. Det er helt naturligt. Jeg snakkede meget med mine SP om det og hun sagde, du er helt normal:0) Det er naturlige følelser og det er du tør sige det er så stort og flot, og viser lige nøjagtigt hvor meget du ELSKER dit barn:0)
Synes det lyder som en super god ordning med reserve bedste, håber det lykkedes og kan give dig lidt "aflastning.
Kæmpe stort opmuntrende knus
christina
41+4
