det har altid været mig....

der tog en ekstra tjans

der klapper kollegaen på skulderen og roser og støtter

der kan klare flere vagter samtidig med at have gang i alt mulig andet

der kom stærk ud på den anden side af en barndom med store svigt

som alle de andre synes er så dygtig

som andre misunder fordi jeg kunne tusind ting på en gang

som var den gode pige

som ikke sagde fra

som er morsom og stærk udadtil....

Nu er det mig:

der græder græder græder

der ind imellem rent faktisk tænker at verden ville være et bedre sted uden mig

det pludselig gik op for idag at jeg ikke kan magte mit job p.t.

Og ved i hvad piger...det var en erkendelse der sparkede mig lige i ansigtet efter en rigtig shitty day, og der stod jeg midt i kulden og tårene silede ned ad kinderne...det gør de også nu...for jeg kan for f..... bare ikke mere    jeg har prøvet nu....kan ikke..kan være der for min superskønne unge

og alt skulle ellers gå så godt, for det gør det...eller det går meget bedre...men jeg blev brugt helt op på halvvejen...helt op!

og begyndte til psykolog før jul, og i sidste uge siger hun...hvis du har brug for en akuttid nu der går lidt længere imellem, så ringer su bare....Ikke mig tænkte jeg jeg skal nok klare den ...jeg er jo på vej - der er lys for enden - efter for første gang i livet at måtte kapitulere......men idag var bare

og jeg er træt af at erkende at der ikke er en løsning nu og her, at ting tager tid, at sige nej jeg har det stadig skidt eller nej det kan jeg ikke hjælpe dig med......eller undgå de hårde ord på job og privat...idag gik op for mig at hver dag bliver lang...at jeg ikke kan være sygeplejerske nu, og ja det er et stort nederlag....

Men til gengæld kan jeg være mor...at se hende får mig altid til at glemme alt andet skidt og kanel. Hun er bare lyspunktet....

må sidde her åbne mig for fremmede mennesker, fordi det gør det hele lidt nemmere..må bare tro på mig og forsikre mig...om at løsningen lige nu er ikke at finde på noget andet at lave/gøre op med andre ting..men bare at være

ikke ynk-men bare hvorfor..?

kh og tak hvis du læste så langt......

mangler ord

sender dig en stor din åbenhed er fantastisk. så flot at du kan få det ned på skrift. sender dig en masse varme tanker

BOBS skriver:

der tog en ekstra tjans

der klapper kollegaen på skulderen og roser og støtter

der kan klare flere vagter samtidig med at have gang i alt mulig andet

der kom stærk ud på den anden side af en barndom med store svigt

som alle de andre synes er så dygtig

som andre misunder fordi jeg kunne tusind ting på en gang

som var den gode pige

som ikke sagde fra

som er morsom og stærk udadtil....

Nu er det mig:

der græder græder græder

der ind imellem rent faktisk tænker at verden ville være et bedre sted uden mig

det pludselig gik op for idag at jeg ikke kan magte mit job p.t.

Og ved i hvad piger...det var en erkendelse der sparkede mig lige i ansigtet efter en rigtig shitty day, og der stod jeg midt i kulden og tårene silede ned ad kinderne...det gør de også nu...for jeg kan for f..... bare ikke mere   jeg har prøvet nu....kan ikke..kan være der for min superskønne unge

og alt skulle ellers gå så godt, for det gør det...eller det går meget bedre...men jeg blev brugt helt op på halvvejen...helt op!

og begyndte til psykolog før jul, og i sidste uge siger hun...hvis du har brug for en akuttid nu der går lidt længere imellem, så ringer su bare....Ikke mig tænkte jeg jeg skal nok klare den ...jeg er jo på vej - der er lys for enden - efter for første gang i livet at måtte kapitulere......men idag var bare

og jeg er træt af at erkende at der ikke er en løsning nu og her, at ting tager tid, at sige nej jeg har det stadig skidt eller nej det kan jeg ikke hjælpe dig med......eller undgå de hårde ord på job og privat...idag gik op for mig at hver dag bliver lang...at jeg ikke kan være sygeplejerske nu, og ja det er et stort nederlag....

Men til gengæld kan jeg være mor...at se hende får mig altid til at glemme alt andet skidt og kanel. Hun er bare lyspunktet....

må sidde her åbne mig for fremmede mennesker, fordi det gør det hele lidt nemmere..må bare tro på mig og forsikre mig...om at løsningen lige nu er ikke at finde på noget andet at lave/gøre op med andre ting..men bare at være

ikke ynk-men bare hvorfor..?

kh og tak hvis du læste så langt......

snøft, det lyder rigtig hårdt

Jeg sender dig en masse positive tanker og kram og knus

tusind tak begge to - det betyder virkelig noget!

især når man sidder og ikke rigtig kan genkende sig selv - føler sig fuldstændig uligevægtig

Jeg ved at det er min evne til at se livet på en lidt galgen/sarkastisk/humoristisk måde, der gør at jeg ikke for længe siden satte mig med hænderne i skødet.... Men det er befriende og samtidig et STORT nederlag for mig at erkende...at hey moster - din snor er knækket...for det er den...og der hvor erkendelsen kommer er man bare fuldstændig "nøgen" og fuldstændig sårbar.....tusind tak endnu en gang for jeres søde ord....

åhh ved slet ikke hvad jeg skal sige, er tom for ord.... syntes det er så flot af dig du kan få skrevet det ned med ord.

du får lige en fra mig

Hvor jeg dog bare kan genkende dele af det du beskriver! Ikke at kunne mere og at have brug for afklaring NU OG HER!!
Jeg sagde selv fra mht. studie for år tilbage, og fik det rigtig godt! Du skal tænke på dig selv og sige fra! Det er okay ikke at magte sit job og at sige stop og bede om hjælp! Det vigtigste her i livet er, at DU har det godt så du kan være noget for dig selv og din datter. Alt det andet skal nok løse sig og overskudet skal nok komme tilbage, hvis d får ro til at passe på dig selv

Rigtig flot skrevet - rører mig dybt

Hej!

Dit indlæg ramte mig lige midt i hjertekulen. For det kunne ha' været mig der skrev det indlæg for knap 2 år siden. Er også sygeplejerske, og blev blæst helt omkuld af en voldsom depression, der blev udløst af et ulideligt arbejdspres, over flere måneder.

Skriv hvis du har brug for det.............måske jeg kan være noget for dig.......

der tog en ekstra tjans

der klapper kollegaen på skulderen og roser og støtter

der kan klare flere vagter samtidig med at have gang i alt mulig andet

der kom stærk ud på den anden side af en barndom med store svigt

som alle de andre synes er så dygtig

som andre misunder fordi jeg kunne tusind ting på en gang

som var den gode pige

som ikke sagde fra

som er morsom og stærk udadtil....

Nu er det mig:

der græder græder græder

der ind imellem rent faktisk tænker at verden ville være et bedre sted uden mig

det pludselig gik op for idag at jeg ikke kan magte mit job p.t.

Og ved i hvad piger...det var en erkendelse der sparkede mig lige i ansigtet efter en rigtig shitty day, og der stod jeg midt i kulden og tårene silede ned ad kinderne...det gør de også nu...for jeg kan for f..... bare ikke mere   jeg har prøvet nu....kan ikke..kan være der for min superskønne unge

og alt skulle ellers gå så godt, for det gør det...eller det går meget bedre...men jeg blev brugt helt op på halvvejen...helt op!

og begyndte til psykolog før jul, og i sidste uge siger hun...hvis du har brug for en akuttid nu der går lidt længere imellem, så ringer su bare....Ikke mig tænkte jeg jeg skal nok klare den ...jeg er jo på vej - der er lys for enden - efter for første gang i livet at måtte kapitulere......men idag var bare

og jeg er træt af at erkende at der ikke er en løsning nu og her, at ting tager tid, at sige nej jeg har det stadig skidt eller nej det kan jeg ikke hjælpe dig med......eller undgå de hårde ord på job og privat...idag gik op for mig at hver dag bliver lang...at jeg ikke kan være sygeplejerske nu, og ja det er et stort nederlag....

Men til gengæld kan jeg være mor...at se hende får mig altid til at glemme alt andet skidt og kanel. Hun er bare lyspunktet....

må sidde her åbne mig for fremmede mennesker, fordi det gør det hele lidt nemmere..må bare tro på mig og forsikre mig...om at løsningen lige nu er ikke at finde på noget andet at lave/gøre op med andre ting..men bare at være

ikke ynk-men bare hvorfor..?

kh og tak hvis du læste så langt......

Af mig skal du også have et stort knus... Jeg syntes du skal være stolt af dig selv.. Hvor er det flot at du åbner dig her inde og skriver til os andre piger, det er et langt skridt på vejen...

Lov mig du gør det igen, lov mig at du bruger os her og hvem du ellers har tæt omkring dig... Pludselig vil tingene se lysere ud og solen vil igen skinne på dig og dit overskud...

Stort varmt knus til dig søde...

Anna-jonas skriver:

Hej!

Dit indlæg ramte mig lige midt i hjertekulen. For det kunne ha' været mig der skrev det indlæg for knap 2 år siden. Er også sygeplejerske, og blev blæst helt omkuld af en voldsom depression, der blev udløst af et ulideligt arbejdspres, over flere måneder.

Skriv hvis du har brug for det.............måske jeg kan være noget for dig.......

uuuuha det betyder så meget at der er en som har været i samme båd...jeg ved godt det lyder så kliche agtigt....men man tror altid lidt at man er den eneste der kan få det sådan...tak vil helt sikkert benytte mig af din erfaring! og bl.a. skrive til dig.....hvor er der dog mange indenfor vores område der går ned med flaget....skræmmende...

der var en der sagde til mig idag....en der kender mig godt...du har brug for at hive stikket ud...eller det er blevet revet ud.....se det som en ny chance....og hun har ret - livet venter - og jeg håber af hele mit hjerte at jeg kan lære at finde ud af at leve det!

og imorges stod min datter og grinede til mig ligesom hun sagde "for mig behøves du ikke være super noget som helst, for jeg elsker dig ligesom du er med alle dine fejl og mangler" hvor er hun bare det bedste der er sket i mit liv...

og min mand der i nat bekendtgjorde at du skal nok blive rask, og jeg vil støtte dig for mig og vores datter vil gerne have dig i vores liv.....

det lyder meget sukkersødt altsammen...men det kommer fra en mand der bestemt har haft mere travlt med at dømme og flygte fra det hele end med bare at være....og som synes at folk med psykisk sygedom burde tage sig sammen....

og jeg har stadig en meget gnavende følelse i maven men det skal nok gå...jeg er mest bange for at møde mine kollegaer i fremtiden....for lige så mange der går ned med flaget inden for branchen lige så mange "dommere" er der.........men som min veninde sagde...det er nemt at sige men glem dem...det er garanteret oftest nogle der selv er utilfredse med deres liv/arbejde eller som selv slås med noget psykisk og ville ønske de kunne gøre det du gør......uha håber en dag jeg kan slippe denne flinkeskolepige samvittighed.

men det giver næsten sig selv p.t.

tak

Pia. skriver:

Af mig skal du også have et stort knus... Jeg syntes du skal være stolt af dig selv.. Hvor er det flot at du åbner dig her inde og skriver til os andre piger, det er et langt skridt på vejen...

Lov mig du gør det igen, lov mig at du bruger os her og hvem du ellers har tæt omkring dig... Pludselig vil tingene se lysere ud og solen vil igen skinne på dig og dit overskud...

Stort varmt knus til dig søde...

hej pia

tusind tak det varmer, og synes der er skønt at være herinde....og nogle gange er det som om at det er nemmere at dele nogle ting med fremmede....tak