Går og er lidt bange - fødsel...

Hejsa piger.

Jeg går altså og er blevet lidt bange, efter som der er en del, der har fortalt hvor skrækkelig deres fødsel har været! Er der ikke nogle der kan dele deres gode erfaringer med mig, så jeg kommer på andre tanker?

Mange hilsner Maya (18+4)

Min fødsel var fin. Startede ved at vandet gik uge 38+2, og otte timer senere fødte jeg min søn.

Veerne gjorde rigtig ondt, men det er jo ingen nyhed  Fik lagt epiduralblokade, som fungerede med det samme. Desværre tog det pressetrangen ved presseveerne, så pressefasen var lidt lang og hård. Pressede halvanden time, og en masse mennesker holdt øje med hans hjerte og iltoptag, som var fint hele tiden. Netop som de ville tage ham med sugekop, efter halvanden time, så fødte jeg heldigvis selv.

Fødslen var ikke nogen dårlig oplevelse for mig - men altså, jeg havde heller ikke total optur over den, som nogen har  Kan huske at jeg tænkte 10-15 minutter inden han kom ud, at det ikke var så slemt igen...

Jeg ved præcis hvordan du har det, så jeg lavede selv en tråd. Prøv at se her, den beroligede mig rigtig meget og fik mig til at slappe meget mere af og glæde mig:

https://www.baby.dk/debat/36270pi1/navlestrengen/utaalmodig.aspx

Mit råd er, at du overhører de grusomme historier, sådan nogle har jeg også hørt et utal af, og nogen gange virker det som om mine veninder skal kæmpe om, hvem det var værst for, og derfor bliver der smurt lidt tykt på.

Det er klart det gør ondt, det kommer vi jo ikke udenom, men i sidste ende er det bare det værd, og det siges, at det er helt utroligt, hvad man rent faktisk kan, når det hele går igang. Du skal ikke være bange. Prøv at lade være med at læse de mange fødselsberetninger der er, for de kan let virke skræmmende.

Min fødsel tog 27 timer, og trods den var så lang, gjorde jeg det gerne igen lige med det samme!

Sygeplejersker, Jordmødre, læger og det hele var bare fantastiske hele vejen igennem, og prøver man at slappe af, og ikke panikke, så skal det nok gå!  Jeg var ligeså bange som dig, men nu, hvor jeg har prøvet det vil jeg gerne have en mere engang!

Har haft to fantastiske fødsler som jeg gerne fortæller om.

Førstemanden:

4 uger før termin gik vandet spontant da jeg gik i seng om aftenen, lige inden midnat. Jeg gik lidt rundt i huset og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, men veerne gjorde det ligesom ret klart.

Jeg vækkede manden og han brokkede sig, for det var for tidligt, jeg var ikke nær termin, men jeg ruskede ham og sagde, at når vandet gik, så skulle man altså føde

Ham hurtigt ud af sengen og jeg gik ned og ringede til FG, som bad mig komme når vi var pakket klar(pga at jeg kun var 36+0 anses baby som for tidligt, så jeg ville ikke blive sendt hjem)

Jeg havde ikke pakket taske, for det skulle jeg gøre mandag 36+0, men måtte så smide noget hurtigt i en taske.

Vi hoppede i bilen og forud lå 40 minutters kørsel, og inden vi nåede sygehuset, hoppede jeg rundt i bilen under veerne.

Jeg blev undersøgt, og smidt på en ventestue med penicillindrop, for der var god tid. Mindre end to timer efter kom JM og undersøgte igen, og vi kom på fødestue.

Her kom Andreas til verden i to presseveer og var lækker-fin. Jeg fik nogle få sting. Ingen behov for smertelindring under fødslen.

Han kom lidt i varmekasse fordi han ikke kunne holde på varmen, men det var kun ½-1 time. Vi kom efter 2 dage på patienthotel og eter 2 dage der, ville jeg hjem. Og hans timing var perfekt, for han er født mellem to snestorme, men den dag solen stod op og han var født, var det det flotteste solskinsvejr over sneen.

Anden-manden:

Jeg vågnede ved 1-2 tiden om natten med mavekrampe og sendte onde tanker til svigermor, der havde berettet om hendes dårlige mave, aftenen forinden. For ikke at ødelægge andres søvn end min egen listede jeg ned og lagde mig på sofaen i stuen.

Jeg vågenede når kramperne kom, og tilfældigt kom jeg til at kigge på uret... Mavekramperne kom med 7 minutters mellemrum

Jeg vækkede manden som skældte mig ud, for han skulle være frisk til om aftenen hvor svigerfar skulle holde sin 60 års fødselsdag

"Jamen jeg har veer og skal altså afsted"

Ringede FG de bad os komme, for 7 minutter var blevet til 5 og vi havde 40 minutters kørsel og skulle også lige omkring mormor med storedrengen.

Han væltede ud af sengen, vi fik pakket bilen og vækket førstemand. I bilen gispede jeg i tlf til min mor, at vi kom forbi med Andreas.

Kørte forbi sygehuset for at komme til mormor, og jeg ønskede at jeg bare kunne blive sat af, men tog da lige omvejen med, og stod og forsøgte at give min mor en besked i indkørslen mens veerne kom ned over mig.

Vi kørte retur til sygehuset og jeg blev undersøgt, fik lavement og kom på fødestue, og upti-vupti kom Anton til verden, inden JM nåede at tilkalde hendes ekstra hænder (sosu-ass).

JM sagde efterfølgende at skulle vi have flere børn, skulle vi overveje hjemmefødsel, da vi nok ikke ville nå det næste gang.

Far hentede storebror, som stolt kyssede lillebror på panden og vi kørte hjem.

Og nu er manden næsten overtalt til hjemmefødsel af den sommerbaby vi nu går og venter

Nøj det blev langt

mayapigen skriver:

Hejsa piger.

Jeg går altså og er blevet lidt bange, efter som der er en del, der har fortalt hvor skrækkelig deres fødsel har været! Er der ikke nogle der kan dele deres gode erfaringer med mig, så jeg kommer på andre tanker?

Mange hilsner Maya (18+4)

Nu er baby.dk stadig den bedste side - synes jeg, men lige præcist med dette emne, er der en fantastisk tråd på babyklar.

Jeg hulkede af grin og det er sådan en jeg helt klart gerne ville have læst før jeg skulle føde min datter.

http://forum.babyklar.dk/index.php?&showtopic=259618&st=0 

Macaab skriver:

Har haft to fantastiske fødsler som jeg gerne fortæller om.

Førstemanden:

4 uger før termin gik vandet spontant da jeg gik i seng om aftenen, lige inden midnat. Jeg gik lidt rundt i huset og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, men veerne gjorde det ligesom ret klart.

Jeg vækkede manden og han brokkede sig, for det var for tidligt, jeg var ikke nær termin, men jeg ruskede ham og sagde, at når vandet gik, så skulle man altså føde

Ham hurtigt ud af sengen og jeg gik ned og ringede til FG, som bad mig komme når vi var pakket klar(pga at jeg kun var 36+0 anses baby som for tidligt, så jeg ville ikke blive sendt hjem)

Jeg havde ikke pakket taske, for det skulle jeg gøre mandag 36+0, men måtte så smide noget hurtigt i en taske.

Vi hoppede i bilen og forud lå 40 minutters kørsel, og inden vi nåede sygehuset, hoppede jeg rundt i bilen under veerne.

Jeg blev undersøgt, og smidt på en ventestue med penicillindrop, for der var god tid. Mindre end to timer efter kom JM og undersøgte igen, og vi kom på fødestue.

Her kom Andreas til verden i to presseveer og var lækker-fin. Jeg fik nogle få sting. Ingen behov for smertelindring under fødslen.

Han kom lidt i varmekasse fordi han ikke kunne holde på varmen, men det var kun ½-1 time. Vi kom efter 2 dage på patienthotel og eter 2 dage der, ville jeg hjem. Og hans timing var perfekt, for han er født mellem to snestorme, men den dag solen stod op og han var født, var det det flotteste solskinsvejr over sneen.

Anden-manden:

Jeg vågnede ved 1-2 tiden om natten med mavekrampe og sendte onde tanker til svigermor, der havde berettet om hendes dårlige mave, aftenen forinden. For ikke at ødelægge andres søvn end min egen listede jeg ned og lagde mig på sofaen i stuen.

Jeg vågenede når kramperne kom, og tilfældigt kom jeg til at kigge på uret... Mavekramperne kom med 7 minutters mellemrum

Jeg vækkede manden som skældte mig ud, for han skulle være frisk til om aftenen hvor svigerfar skulle holde sin 60 års fødselsdag

"Jamen jeg har veer og skal altså afsted"

Ringede FG de bad os komme, for 7 minutter var blevet til 5 og vi havde 40 minutters kørsel og skulle også lige omkring mormor med storedrengen.

Han væltede ud af sengen, vi fik pakket bilen og vækket førstemand. I bilen gispede jeg i tlf til min mor, at vi kom forbi med Andreas.

Kørte forbi sygehuset for at komme til mormor, og jeg ønskede at jeg bare kunne blive sat af, men tog da lige omvejen med, og stod og forsøgte at give min mor en besked i indkørslen mens veerne kom ned over mig.

Vi kørte retur til sygehuset og jeg blev undersøgt, fik lavement og kom på fødestue, og upti-vupti kom Anton til verden, inden JM nåede at tilkalde hendes ekstra hænder (sosu-ass).

JM sagde efterfølgende at skulle vi have flere børn, skulle vi overveje hjemmefødsel, da vi nok ikke ville nå det næste gang.

Far hentede storebror, som stolt kyssede lillebror på panden og vi kørte hjem.

Og nu er manden næsten overtalt til hjemmefødsel af den sommerbaby vi nu går og venter

Nøj det blev langt

 

 

Først vil jeg gerne lige takke dig! Hold da op nogle to vidunder-historier... Især fordi du fik mig til at grine, og nu er nervøsiteten allerede dæmpet radikalt! Jeg sidder oven i købet og skal til eksamen snart, men jeg måtte bare vide noget om det her emne inden haha 

Jeg ved det lyder dumt, når jeg først skal føde om lang tid, men tiden går alligevel rimelig hurtigt! - Nu må jeg vist heller komme til eksamen, og med en god følelse i maven 

Kram Maya

Tak alle sammen, for de fine kommentarer Jeg vil helt sikkert ind og læse om det, på de link i har sendt... Det er rart i er forstående for at jeg er lidt nervøs!

Kram Maya

mayapigen skriver:

Tak alle sammen, for de fine kommentarer Jeg vil helt sikkert ind og læse om det, på de link i har sendt... Det er rart i er forstående for at jeg er lidt nervøs!

Kram Maya