Hvad er tegn på depression ?

Jeg spekulerer lidt på hvad tegn på en depression kan være, da jeg er lidt i tvivl om jeg er ved at få sådan en eller om det bare en generel baby-træthed/ensomhed..

Logisk nok er jeg simpelthen bare SÅ træt, min datter på 4 mdr. vågner i gennemsnit 4 gange hver nat og skal have mad, så jeg får højest 4 timers sammenhængene søvn, og det er hvis jeg er heldig .

I dagtimerne er det hovedsagligt mig der passer hende, min kæreste, altså hendes far er ellers forholdsvis meget hjemme, men foretrækker at klare opgaver som madlavning og vasketøj, fremfor bleskift og underholdning af vores datter.

Jeg har ikke så meget i mod at det mest er mig der står for hende, det er jo mig der har barsel. Men jeg synes bare at det har været så hårdt det sidste stykke tid. Når hun står op fra middagslur ved 14-tiden. er hun jo vågen til hun kommer i seng om aftenen ved 21-22 tiden, og i al den tid skal hun jo have opmærksom og aktiveres, og jeg synes bare ikke rigtig at jeg "gider" længere, jeg kan ikke finde på nogen lege, og er bare træt og har mere lyst til at sove, eller bare have noget tid for mig selv for den sags skyld. Samtidig for jeg dårlig samvittighed fordi jeg ikke synes at jeg aktiverer hende nok eller snakker nok til hende, eller hvad det lige kan være.

Jeg er også enormt bange for at der skal ske noget med hende, føler fx stadig at jeg er nødt til at tjekke om hun trækker vejret hvis hun lige har sovet lidt længere end hun plejer.

Jeg forsøger at komme ud at gå hver dag, når hun sover til middag i barnevognen, men nogle dage er jeg for træt. I starten synes jeg det hjalp på humøret, men nu er det lige før jeg synes det bliver værre, for det minder mig bare om at jeg vandrer rundt alene flere timer hver dag. Det er enormt ensomt. Min kæreste kan ikke forstå at jeg føler mig ensom og keder mig, han mener det er min egen skyld hvis jeg ikke har nogen at snakke med. Men nu er det jo sådan at stort set alle mine venner er faldet fra efter jeg blev gravid da de ikke er begyndt at få børn endnu og derudover har jeg altid været enormt dårlig til at skabe nye kontakter...

Ja, ved ikke om det er noget, eller om det bare er mig der overdriver eller hvad det er ?

jeg syns da at du skal tage en middagslur sammen med hende i jeres seng,,, tror du er i meget søvnunderskud

Jeg vil gerne fortælle dig, at det er meget hårdere med depression! For et års tid siden havde jeg en depression som varede flere måneder, og fik det konstateret af læge.

Jeg kunne ingen ting gøre. Begynde at græde hele tiden. Man orker ingen ting! Bare jeg skulle gå ud og tisse kunne jeg begynde at græde, fordi jeg ikke orkede at gå der ud. Lå hele tiden i sengen eller på sofaen. Folk sagde til mig jeg skulle tage hjem til min mormor og morfar eller lave noget andet, end at sidde der hjemme, hvilket ville gøre mig i bedre humør, men det orkede jeg ikke. Så hvis du spørger mig, tror jeg ikke du har depression - og det skal du være glad for!

Ummidelbart synes jeg ikke det lyder som om du er deprimeret, men mere som om du keder dig og er gået lidt i stå.
Går du ikke i mødregruppe?

Nogle af tegnene på depression er nedtrykthed, tristhed, ingen energi, mister interessen for ting man før han interesseret sig for.
Jeg kan huske at jeg simpelthen nærmest ikke orkede at stå op om morgenen, græd over alt og ingenting og gik med selvmordstanker.

Hvis du er bange for at du er ved at blive deprimeret skal du kontakte din læge, så kan han/hun hjælpe dig.

De bedste tanker til dig! 

Anonym skriver:

Jeg spekulerer lidt på hvad tegn på en depression kan være, da jeg er lidt i tvivl om jeg er ved at få sådan en eller om det bare en generel baby-træthed/ensomhed..

Logisk nok er jeg simpelthen bare SÅ træt, min datter på 4 mdr. vågner i gennemsnit 4 gange hver nat og skal have mad, så jeg får højest 4 timers sammenhængene søvn, og det er hvis jeg er heldig .

I dagtimerne er det hovedsagligt mig der passer hende, min kæreste, altså hendes far er ellers forholdsvis meget hjemme, men foretrækker at klare opgaver som madlavning og vasketøj, fremfor bleskift og underholdning af vores datter.

Jeg har ikke så meget i mod at det mest er mig der står for hende, det er jo mig der har barsel. Men jeg synes bare at det har været så hårdt det sidste stykke tid. Når hun står op fra middagslur ved 14-tiden. er hun jo vågen til hun kommer i seng om aftenen ved 21-22 tiden, og i al den tid skal hun jo have opmærksom og aktiveres, og jeg synes bare ikke rigtig at jeg "gider" længere, jeg kan ikke finde på nogen lege, og er bare træt og har mere lyst til at sove, eller bare have noget tid for mig selv for den sags skyld. Samtidig for jeg dårlig samvittighed fordi jeg ikke synes at jeg aktiverer hende nok eller snakker nok til hende, eller hvad det lige kan være.

Jeg er også enormt bange for at der skal ske noget med hende, føler fx stadig at jeg er nødt til at tjekke om hun trækker vejret hvis hun lige har sovet lidt længere end hun plejer.

Jeg forsøger at komme ud at gå hver dag, når hun sover til middag i barnevognen, men nogle dage er jeg for træt. I starten synes jeg det hjalp på humøret, men nu er det lige før jeg synes det bliver værre, for det minder mig bare om at jeg vandrer rundt alene flere timer hver dag. Det er enormt ensomt. Min kæreste kan ikke forstå at jeg føler mig ensom og keder mig, han mener det er min egen skyld hvis jeg ikke har nogen at snakke med. Men nu er det jo sådan at stort set alle mine venner er faldet fra efter jeg blev gravid da de ikke er begyndt at få børn endnu og derudover har jeg altid været enormt dårlig til at skabe nye kontakter...

Ja, ved ikke om det er noget, eller om det bare er mig der overdriver eller hvad det er ?

Hejsa,

Jeg synes ikke det lyder til du har en depression, men det lyder til at i skal have indført nogle ændringer i huset.

Du skal kræve at din mand detajer mere i at være med din datter, så du kan få lidt ro til at sove en time, eller selv vaske op eller andet.

Fordi du går på barsel er det jo ikke dig der skal gøre alt, når han kommer hjem, så "slutter" din barsel/arbejdsdag jo også for den tid, og så er i sammen om det.

Dernæst, så skal du have din datter til at sove en lur senere på dagen fx fra 16-17/18 stykker, så du kan få lidt ro der. Synes det er MEGET lang tid hun er vågen, og jeg kan godt forstå du brænder ud.

Du er nødt til at blive ved med at snakke med din mand om det, og måske snakke med din SP om hun kunne komme og hjælpe ham med at forstå hvor vigtigt det er??

Christina

er du ikke i mødregruppe? kender det godt. jeg har heller ikke råd til at smutte i rødovre centeret flere gange om ugen.. kunne være i kunne bytte opgaver lidt.. eller tag en lur sammen med hende lyder som en god ide, ellers måske noget baby svømmning, eller gymnastik? så du kunne møde nogen nye mennesker, du er helt sikkert også velkommen til nogen af de mange komsammener der er her igennem baby..

Ja, hvis man sammenligner med Jeres erfaringer er det vidst (heldigvis) ikke den vej jeg er ved at gå

Er klar over at jeg keder mig så meget som man nu kan med en lille baby, men jeg snakker heller ikke andre end hende og hendes far, jeg ser en mødregruppe en gang ugentligt, men det har jeg ikke ret meget glæde af, de er meget ældre end mig og er bare ikke på bølgelængde med dem, desværre...

Jeg kan ikke sove middagslur med hende, for hvis hun sover indenfor sover hun max en halv time...

Jeg har prøvet at ligge hende til en lur sidst på eftermiddagen også, men det fungerer ikke, hun kan lige tage en halv time indimellem, men det er kun hvis hun ligger ved mig...

Min kæreste synes det er svært at passe hende, for hvis hun bliver sulten eller noget skal hun jo tilbage til mig, for hun vil på ingen måde tage en flaske.

Det er enormt svært at få ændret på tingene synes jeg, fordi vi bare er kørt  fast i den rytme, med at jeg passer hende undtagen lige 1-2 gange om ugen hvor jeg kan tage ned og træne...

Anonym skriver:

Ja, hvis man sammenligner med Jeres erfaringer er det vidst (heldigvis) ikke den vej jeg er ved at gå

Er klar over at jeg keder mig så meget som man nu kan med en lille baby, men jeg snakker heller ikke andre end hende og hendes far, jeg ser en mødregruppe en gang ugentligt, men det har jeg ikke ret meget glæde af, de er meget ældre end mig og er bare ikke på bølgelængde med dem, desværre...

Jeg kan ikke sove middagslur med hende, for hvis hun sover indenfor sover hun max en halv time...

Men du kan jo godt sove selvom hun sover udenfor:0) Det gjorde jeg, jeg gjorde det til vane at jeg sov når hun sov, ellers havde jeg sliodt mig selv op. Når hun er vågen kan du jo også sagtens med god samvittighed smide dig på sofen en halv time og hvile, mens hun ligger på et legetæppe og hygger.

Når hun er vågen skal du jo ikke sidde med hende på skødet hele tiden.

Synes det er vigtigt at du får ændret tingene så at det ikke udvikler sig til at blive en depression.

Det kan godt være at din kæreste synes det er besværligt, men det er der altså ikke noget at gøre ved:0) Sådan er det, og det er jo også besværligt for dig!!!

Christina

Jeg kan ikke høre hende hvis jeg sover når hun står udenfor, og har ikke råd til en babyalarm lige i øjeblikket, men det er da en ting jeg er i færd med at få sparet sammen til, da det helt sikkert vil gøre det nemmere at få en lur om formiddagen.

Jeg tror min kærste og jeg har lidt kommunikationsproblemer, men det er nok bare lidt nemmere at overse det end det er at indse det..