Dét med en stol eller værelse eller andet sted har jeg aldrig overvejet som en mulighed, for hvad nu hvis ungen bare hopper ned eller kommer ud eller?
Jeg har simpelthen bare sat Sofie på gulvet eller efterladt hende der, hvor hun er spasset ud. Heldigvis begynder hun ikke på at dunke hovedet i væggen eller sådan noget, for så ville jeg nok ikke kunne holde det ud, men jeg føler, det er NU vi skal starte med at "ikke gide være venner med hende, hvis hun skal opføre sig sådan". Og så må hun finde ud af, hvordan vi bliver venner igen.
Og så kan det jo virke helt absurd at rende rundt og fløjte og tilberede lasagne med en vridende hyleorm liggende halvt oppe i hundens vandskål i bare hysterikramper, mens hunden kigger bedende op på én - for at man skal gøre noget. Men nu kan jeg jo læse, at vi er flere, der kører kampen lige pt. så ville jeg nok ikke få røde ører, hvis én af jer skulle komme uanmeldt under sådan en "forestilling".
- Helle - der nu har opdaget at klokken er "alt for sent" - og er slet ikke færdig med min ansøgning...
Anmeld