aaghhh hvad skal jeg gøre...

grr.. biver bims af at mikkel bare griner mig op i fjæset lige meget hvad jeg gør for at "straffe" ham for noget han har gjort.. ved snart ikke mine levende råd mere..

vi er begyndt med at de kommer op på en stol og sidder og kigger lige ind i en væg indtil de igen kan opføre sig ordentligt, det er nu meste Freja, men det virker på alle 3 og er rigtig effektivt.

 

Mon ikke han griner fordi han ikke forstår hvad du vil/siger/mener? Jeg tror ikke det er for at være provokerende, selvom det kan virke sådan.

Du må finde ud af hvad der virker. Her virker det at sætte Simon "væk" - altså, f.eks. hvis han er uartig ved aftensmaden, så er det værste han ved at blive sat på gulvet med ryggen til os - så kommer han op igen som jordens sødeste dreng, der smiler og laver sjov på den meget søde måde.

Det er dybt frustrerende når man ikke føler man kan nå ungerne, og de bare er rigtigt irriterende. Men jeg tror man skal beholde overblikket, stay cool og være konsekvent - og holde stemmen på et normalt og roligt niveau...

 

Kære Heidi.

Nu ved jeg jo ikke, hvad du helt konkret har gjort for at "straffe" Mikkel,  men jeg ved, at den værste straf man kan give er at ignorere. Det samme gælder iøvrigt i forholdet mellem voksne.

Jeg bruger metoden ift. Sofie, hvis jeg er helt sikker på, det ikke er min skyld, hun er umulig. Hun kan f.eks. finde på at forsøge sig med at daske mig og så lure på, hvordan jeg reagerer. Eller hun kan slå på døre/vægge med hendes hammer og så holde øje med, hvordan jeg reagerer. Jeg bruger at tage hende ved hånden én gang og sige NEJ. Gentager hun sin udåd fortæller jeg hende, at så kan vi ikke være sammen lige nu, hvorefter jeg vender ryggen til hende og laver noget andet. Så vil hun reagere ved at hyle og skrige og vride sig på gulvet, men heldigvis bliver det en kortere og kortere tid, før hun bliver rolig og henvender sig på en mere "elskelig" måde.

Du er nød til at være ret konsekvent, også selvom det kan gøre ondt, men det virker ihvertfald hér og er da værd at forsøge?

Held og lykke fra Helle

Sådan en dreng har jeg også..... Og i en periode var grinet efterfulgt af den her med lyd på!!

I afmagt vendte jeg mig om, afviste hans forsøg på at komme til mig - og bad ham om først at komme når han ville være sød.

Jeg tror det har virket - lyden er i hvert fald væk igen - men han forsøger stadig at få en reaktion fra os ved at gøre de ting han godt ved han ikke må. Så ja, der prøves grænser af til den store guldmedalje for tiden - og det gælder bare om at være konsekvent selvom det af og til betyder en ked dreng.... Det varer sjældent længe, hvilket for mig er tegn på at hans vrede/frustration/sorg ikke stikker så dybt når det gælder grænseafprøvning.

Kom sådan til at tænke på om du syntes det er synd for ham når han får hans straf? For det lure han altså rigtig hurtig og så ved han at han kan køre rundt med dig.

Vi gør det, hvis Bastian er urimelig og umulig og ikke opfører sig ordentligt, så sætter vi ham ind på hans legeværelse (som er i sammenhæng med stue og spisestue og uden dør imellem) og fortæller ham hvorfor han kommer derind og så kan han komme igen når han kan opføre sig ordentligt. Det sker ufattelig sjældent efterhånden, nu kan vi nøjes med at sige tingene til ham en gang, for det meste

Vi bruger også det med at ignorere, og det HADER Oliver. Han får lige lidt tid til at tænke over det han har gjort og om han er glad igen, siger han nej så får han lidt mere tid.
Vi har også taget hans legetøj fra ham indtil han har sagt undskyld, og det har også været effektivt.

Det gælder også om at du gør det du siger, altså at det ikke bare er tomme løfter om afstraffelse, hvilken form det så end er i. Og bliv ved med at holde fast i det. Hvis han skal i time-out har jeg hørt en børne-psykolog med speciale i opdragelse sige at man skal give dem det antal minutter som svarer til deres alder.

 

Joan ( Smallie ) skriver:

Kom sådan til at tænke på om du syntes det er synd for ham når han får hans straf? For det lure han altså rigtig hurtig og så ved han at han kan køre rundt med dig.

nej synes egentlig ik det er synd for ham... for det er jo hans egen skyld..

prøver jo at bruge metoden med stolen. men han vil bare ikke blive siddende..
måske jeg gider for let op.. synes bare jeg tager ham jo i armen løfter ham op på stolen og sætter ham lidt hårdt ned og siger til ham at jeg ikke vil have han fx er ond ved katten, at han ikke må rykke den i halen.. så råber han bare undskyld miiiiss.. men når han så har sagt undskyld er vi der jo lige med det samme igen... suk..

Helle30 skriver:

Kære Heidi.

Nu ved jeg jo ikke, hvad du helt konkret har gjort for at "straffe" Mikkel,  men jeg ved, at den værste straf man kan give er at ignorere. Det samme gælder iøvrigt i forholdet mellem voksne.

Jeg bruger metoden ift. Sofie, hvis jeg er helt sikker på, det ikke er min skyld, hun er umulig. Hun kan f.eks. finde på at forsøge sig med at daske mig og så lure på, hvordan jeg reagerer. Eller hun kan slå på døre/vægge med hendes hammer og så holde øje med, hvordan jeg reagerer. Jeg bruger at tage hende ved hånden én gang og sige NEJ. Gentager hun sin udåd fortæller jeg hende, at så kan vi ikke være sammen lige nu, hvorefter jeg vender ryggen til hende og laver noget andet. Så vil hun reagere ved at hyle og skrige og vride sig på gulvet, men heldigvis bliver det en kortere og kortere tid, før hun bliver rolig og henvender sig på en mere "elskelig" måde.

Du er nød til at være ret konsekvent, også selvom det kan gøre ondt, men det virker ihvertfald hér og er da værd at forsøge?

Held og lykke fra Helle

har sådan set prøvet lidt af hvert.. har forsøgt bare at ignorere ham og så fortælle at jeg ik vil være sammen med ham når han ikke kan være sød.
jeg har brugt trappen som en straf hvor han skal sidde der.. men så snart jeg vender ryggen til styrter han op af trapperne igen..
jeg bruger lige pt stolen ..

har endda også forsøgt med hans eget værrelse.. synes bare det skal være hans fristed hvor han skal have det rart.. så ik fed metode..