aledt af anden tråd. hvorfor "samle kræfter"? pasning børn

Eva skriver:

 

Jeg tror bare ikke på det gavner....mine har skam været ude før de blev to år, men det var da et ego behov og ikke for barnets skyld.

Især ved Jeppe tænkte jeg mig sgu ikke om....men hey...man lærer så længe man lever...

I har da vist ikke været igennem Dion Sommer

 

Er fuldstændig uenig med dig, så længe det er nære omsorgsgiverer, som barnet kender (i moit tilfælde for at komme med et eks. mine forældre vil jo i dette tilfælde være som var det far, så det er jo faktisk næsten det samme som var der en biofar som skulle have hende på weekend) når først barnet sover så sover det jo for det meste, eller er jeg nu sikker på diverse bedsteforældre, som jo alle selv har prøvet det med børn før, kan få et barn til at falde til ro især når mor ikke er der, og ellers er det jo ikke værre end man ringer og hvis barnet har sovet i de omgivelser før, så vil det jo ikke blive utryg, syntes det er en lidt "hønemor" holdning at have, og kender intet teori der underbygger dit argument.. men du har selvfølgelig ret til din mening..  

ka-ri-na skriver:

ja de skal ikke tvinges......

det kører godt for os mht. pasning.... og det er en STOR fordel for min ryg! jeg er meget stresset for tiden og har ondt hele døgnet.... så der er ikke meget overskud... det hele går stort set til Nikoline, som bare ikke skal "lide" nogen nød fordi hendes mors ryg ikke fungerer....

så derfor, er det vigtigt for os at vi nogen gange kan gøre noget sammen, kun os to....

Mne det kan jeg sagtens forstå...gjorde jeg selv.. men dem der kan undgå det og stadig fungerer på alle måder, der tror jeg bestemt det er rigtig godt.

Men hvem er perfekte og optimale...ikke mig i hvert fald...men jeppe burde ikke have været passet så mange nætter fra mig...så det gør jeg ikke igen.

Knus..

NikitasMoar skriver:

I har da vist ikke været igennem Dion Sommer

 

Er fuldstændig uenig med dig, så længe det er nære omsorgsgiverer, som barnet kender (i moit tilfælde for at komme med et eks. mine forældre vil jo i dette tilfælde være som var det far, så det er jo faktisk næsten det samme som var der en biofar som skulle have hende på weekend) når først barnet sover så sover det jo for det meste, eller er jeg nu sikker på diverse bedsteforældre, som jo alle selv har prøvet det med børn før, kan få et barn til at falde til ro især når mor ikke er der, og ellers er det jo ikke værre end man ringer og hvis barnet har sovet i de omgivelser før, så vil det jo ikke blive utryg, syntes det er en lidt "hønemor" holdning at have, og kender intet teori der underbygger dit argument.. men du har selvfølgelig ret til din mening..  

Jeg tror bare ikke på det gavnlige i at lade små bitte børn sove ude...kan lige prøve at finde det jeg har læst flere steder om små børn og sove ude...

Men så skal jeg måske ikke være så ked af at jeppe boede sit halve liv hos min mor da han var lille... Tilgengæld kan Konrad slet ikke rumme at sove ude og han er snart 4 år...men han er jo så også skilsmissebarn og det gør nok at han synes det er rigeligt at være hos mig og hans far...

Knus Eva...som jo er rigtig meget anti-pædagog....

Begge mine børn har været passet ret tidligt....

nummer 1 blev passet 1. gang da han var ca. 14 dage gammel... vi havde råd og lyst til en biftur, og farmor og farfar bor meget tæt på. Så vi fik baby passet ca 4 timer, og havde kærestetid på den måde...
Vi ha rværet velsignet med børn med gode sovehjerter, eller i hvert fald har den store altid sovet fantastisk godt og længe. så vi har ikke som sådan haft brug for kærestetid uden børn, ud over det man kan få her hjemme, når ungern sover på sædvanligvis...
Men en gang i mellem har vi haft lyst til kæreste tid ude af huset, og vi havde ikke så meget lyst til at slæbe en baby med i biffen
Den store blev flaskebarn da han var 3 uger, derfor har der aldrig været det store spørgsmål om mad.

Begge børn blev passet en hel weekend da de var ca. 7 uger, fordi det passede med noget arrangement vi altid har deltaget i, og gerne ville stadig. Min mor sprang ud af busken som en trold op ad æske og nærmest råbte at hun ville have baby. Så det fik hun lov til, og begge gange har lønnet sig fantastisk til vores fordel.
For det 1. fik vi weekendtid til at dyrke noget vi begge kan lide, sammen med en masse mennesker. Og for det 2. så kom babyerne sgu hjem og havde bestemt sig for at sove igennem fra nu af (i begge tilfælde, og begge gange da de var 7 uger gamle)

Og så har de faktisk ofte siden hen været passet i x antal timer om aftenen, efter de er lagt i deres egne senge, af os selv...
Det vil sige, at vi har lavet vores arrangementer om aftenen, efter ungernes sengetid, således at barnepigen kun havde sovende børn, og børnene ikke har anet at de blev passet.
Så det er sjældent at mine børn har mærket at far og mor har været ude, uden dem.

Og det har ikke været fordi vi som sådan har haft brug for tid uden børnene, men mere fordi det har passet sådan at vi har skullet noget der ikke var helt hensigtsmæssigt for børnene at deltage i, og så har vi altid haft ekstremt gode muligheder for pasning. Men det i sig selv er en anden, og lige så lang forklaring, så det udelader jeg lige, da jeg tror essensen af svaret på spørgsmålet ligesom kom med

Jeg synes det kommer meget an på babyens personlighed - og så er det selvfølgelig vigtigt, at det er nære personer, som passer.

Jeg synes da det er vigtigt også at sørge for at være kærester, selvom man er forældre. Det sørger man selvfølgelig også for at være derhjemme, men jeg kunne forestille mig, at det engang imellem kunne give noget overskud blot at have et par timer alene som kærester.

Jeg kan ikke se noget forkert i at få passet sine børn tidligt, hvis man vurderer, at det er okay for babyen. Det er som sagt en vurderingssag, og forældrene gør jo gerne det i en bedste mening.
Det kan vel også være gavnligt i de senere år, at barnet har prøvet at blive passet ude, så det ikke er noget nyt som som 2-årig og meget knyttet til mor.

Eva skriver:

 

Jeg tror bare ikke på det gavnlige i at lade små bitte børn sove ude...kan lige prøve at finde det jeg har læst flere steder om små børn og sove ude...

Men så skal jeg måske ikke være så ked af at jeppe boede sit halve liv hos min mor da han var lille... Tilgengæld kan Konrad slet ikke rumme at sove ude og han er snart 4 år...men han er jo så også skilsmissebarn og det gør nok at han synes det er rigeligt at være hos mig og hans far...

Knus Eva...som jo er rigtig meget anti-pædagog....

Altså i så fald tager vores børn jo også skade af at blive passet i institutioner.. men det er vist en hel anden diskussion..

 

Du siger bare til med den teori, så længe du ikke hiver Magrethe Mahler frem..  

Min datter er 5 måneder nu, og har da tænkt på at få hende passet med overnatning, men kunne simpelthen ikke få mig selv til det endnu, jeg føler ikke hverken hun eller jeg for den sags skyld er klar til det, jeg elsker at have min datter tæt ved mig, og slapper oftest mest af når hun er det faktisk ..

vil bare lige sige at det var mest henvendt til nyfødte altså 2-4 måneder gamle babyer.

 

men jeg er fuldstændig enig med Eva. og jeg syntes det er flot hun siger det som det er, at det var for hendes skyld og ikke børnenes at de blev passet. det andet kan da næsten kun være en undskylding? jeg tror da ikke man kan være uenige om at børn har det bedst end med mor og far.

det er en dansk-kom ud og feste og arbejde så hurtigt som muligt- idé der er indgroet i hovederne.

self. kan bedsteforældre osv være gode. men ikke perfekte.. for det er ikke dem bebs kender. og desuden når en lille nyfødt baby der kun kender sine forældres duft bliver "efterladt" det giver IMO en lille torn mellem forældrene og barnets tillid.

men også thumbs up til de forældre der ikke passer deres barn af "pligt" og kan sige fra når de ikke orker mere

 

 

Sussie&Lilje skriver:

Min datter er 5 måneder nu, og har da tænkt på at få hende passet med overnatning, men kunne simpelthen ikke få mig selv til det endnu, jeg føler ikke hverken hun eller jeg for den sags skyld er klar til det, jeg elsker at have min datter tæt ved mig, og slapper oftest mest af når hun er det faktisk ..

præcis sådan havde jeg det også med min datter...så min mand var ved at gå ud af sit gode skind, for han ville så gerne være lidt alene med mig, og synes ikke altid det bare var nok om aftenen når hun sov....så første gang lillepigen blev passet ude med overnatning (og der kom vi tilbage og sov om natten) var da hun var 7 mdr gammel...vi afleverede hende om eftermiddagen, og så var vi der jo så igen om morgenen. Og jeg nød næsten ikke et eneste øjeblik af den begivenhed vi var til

for mig har det været så svært at give slip fordi faderen ikke deltog i pasning m.v. de første mange måneder og har ikke rigtig nogle bedster der kom og tog hende lidt m.v. så derfor tog jeg det store ansvar meget bogstaveligt.

idag hvor hun er tæt på et år kan jeg sagtens lade hende passes af andre men så er det en efter middag (eller samme længde som hvis hun var i dagpleje) og to gange har hun overnattet ude, hvor personen har hentet hende til sengetid og vi så har hentet hende morgenen efter.

nu ser vi det som skønt når vi endelig kan være sammen ig hygge os alle tre...så jeg er glad for at have givet lidt mere slip, nu hvor jeg føler mig parat. Men jeg synes bare hun skal være mest hos os den korte tid man har dem, især nu efter dagpleje- og jobstart.

I.E.K. skriver:

Det kan vel godt være indirekte til gavn for barnet at mor og far får lidt tid sammen - så man ikke lige pludselig ender som skilsmissebarn  Vi prioriterer vores ægteskab meget højt, og har derfor brug for tid som kærester - helt uden børneforstyrrelser. At vi så ender med at tale om dem hele aftenen er en anden sag  

Vi var ude at spise første gang da han var to mdr. Vi var tilbage før han vågnede - og da han gjorde havde han en lidt gladere mor og far.

Så jo - indirekte tror jeg at pasning kan være i barnets interesse.

 

Det samme her er helt enig