Bedsteforældre får familien til at fungere

Eva skriver:

Ja, mine arbejder også begge...min mor arbejder dog så hendes tider er aften og weekend også, så det er tit hun er hjemme om dagen...og ellers tager både min far og mor fridage hvis der er brug for det for at tage drengene...men ja, selvfølgelig hjælper man hinanden i en familie, sådan synes jeg i hvert fald det burde være..

Knus Eva

Enig........... Vi skal hjælpe hinanden:0)

Mine forældre har begge dagsarbejde, min mor som lægesekretær og min far som it mand der farer land og rige rundt:0)

Nåmine børn engang får børn håber jeg virkelig også at jeg kan være i stand til at hjæpe dem på den måde:0)

Knus

lonemus skriver:

Det giver en kæmpe frihed at være selvstændig - osse rent økonomisk. Du bestemmer selv din løn Og man kan trække mange flere ting fra i skat, end normalt. Der er absolut kæmpe fordele ved det - og vi elsker det. Osse fordi det giver os en masse fritid sammen med børnene - vi har f.eks. aldrig travlt om morgnen, børnene oplever ikke en mor og en far der stresser rundt. De bliver begge hentet tidligt hver dag og vi er begge hjemme hver eftermiddag og hygger med dem.

Vi har valgt at lægge vores arbejdsdage, så vi er så meget sammen med børnene som muligt. Til gengæld betyder det ofte lidt arbejde om aftenen, når de sover eller i weekenden. Men vi ser det jo ikke så meget som et job, det er jo noget der interesserer os.

Selvfølgelig er der fordele og ulemper ved alt, men vi ville ikke bytte det for et alm. lønmodtagerjob - som vi i dag kalder slavearbejde

Præcis...jeg ville ikke gide det...aldrig nogensinde og da slet ikke ud fra et økonomisk perspektiv...jeg vil bare møde, lave mit arbejde, få løn og så hjem igen.. og gider jeg ikke det sted, så finder jeg noget andet..det synes jeg er frihed.

Men dem jeg kender der arbejder selvstændigt, de elsker det, det er jeg sikker på...men gaaaaaaabbbb, der er for meget i det for mig,... det er for stor en del af deres liv og identitet, synes jeg.

Knus Eva

Valle81 skriver:

Enig........... Vi skal hjælpe hinanden:0)

Mine forældre har begge dagsarbejde, min mor som lægesekretær og min far som it mand der farer land og rige rundt:0)

Nåmine børn engang får børn håber jeg virkelig også at jeg kan være i stand til at hjæpe dem på den måde:0)

Knus

Det håber jeg også jeg kan for mine....hvis de da ikke vælger at flytte langt væk, men så tror jeg at jeg flytter med...håber vi alle ender omkring kbh en dag...

Knus..

Eva skriver:

Præcis...jeg ville ikke gide det...aldrig nogensinde og da slet ikke ud fra et økonomisk perspektiv...jeg vil bare møde, lave mit arbejde, få løn og så hjem igen.. og gider jeg ikke det sted, så finder jeg noget andet..det synes jeg er frihed.

Men dem jeg kender der arbejder selvstændigt, de elsker det, det er jeg sikker på...men gaaaaaaabbbb, der er for meget i det for mig,... det er for stor en del af deres liv og identitet, synes jeg.

Knus Eva

Men det er lige nøjagtig det vi syntes er spændende - at man er med til at skabe noget

Det er gå på arbejde som lønmodtager siger mig intet, det er så kedeligt.

Men heldigvis er der noget for os alle

Både min kære mor og stedmor er uvurderlige for min søster som har 3 børn. Hver mandag henter min mor børnene tidligt fra skole og børnehave og om onsdagen er det så min stedmor der henter, så de ikke får alt for lange dage i institution. Under sygdom (min nevø lider tit af enten mellemørebetændelse eller halsbetændelse) er de også utrolig meget på, så ofte ville min søster og svoger have håret i postkassen hvis ikke bedsterne var der.

Jeg har jo stadig barsel, så det er ikke så tit jeg har haft behov for at Silje skulle passes men da hun var nyfødt og ikke kunne ligge selv ret længe ad gangen skrev jeg en sms at nu havde jeg altså behov for et bad eller komme ned at vaske, til frisør eller læge og så var de der lige med det samme. Nu er jeg jo også alene med hende, så når jeg skal igang igen er det da utrolig dejligt at vide at der er nogen som vil hjælpe, når og hvis lokummet brænder på. 

vi har heller ikke nogen til at hjælpe os hvis vi har brug for det en dag. Min mor læser og kan ikke bare tage en fridag da hun jo så kommer bag ud med studiet, min far arbejder fuldtid som misbrugs vejleder og kan ikke bare blive væk da hans klienter jo så ikke kan få deres medicin og antabus. Mandns forældre er begge døde så vi må bare klare os selv, det er jo også vores børn.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan vi skulle få det hele til at "gå op" uden vores fantastiske bedsteforældre, - og vi har endda kun et barn, og så er jeg studerende (indtil 28 jan. Jubiiiiii)

Vi boede i København da jeg blev gravid, men valgte så at flytte tilbage til Sønderjylland hvor vi begeg er fra, netop for at være tætte på bedsterne. Det har vi aldrig fortrudt. Det bånd Sofus har med sine bedsteforældre og den hjælpsomhed vi møder er GULD værd. Jeg ville ikke undværer det for noget.

Line.

Jeg er ikke afhængig som sådan af min mor, da jeg er studerende og bare bliver hjemme, hvis Mathias er syg. Men jeg ville nok være ret meget udkørt, hvis jeg aldrig kunne sende Mathias på weekend og ferie hos hende.

Til gengæld fik jeg meget hjælp af min søster sidste semester. Jeg havde valg et fag, som lå 15-17 hver onsdag, så hun hentede Mathias 2/3 af alle onsdage- de andre gange droppede jeg timen. Men altså,da jeg læser på uni, har jeg heldigvis mulighed for at vælge forskellige fag, så hvis min søster ikke ville have hentet Mathias, havde jeg taget et andet fag i stedet.

Jeg hørte det godt i nyheder i morges og tænkte netop det var lidt sjovt..

Herhjemme bor vi 20 min fra det ene hold bedsteforældre, men der er der ikke så meget hjælp og hente og jeg har derfor lagt ud til kæresten at jeg synes vi skal overveje og flytte tættere på min mor, når jeg er færdiguddannet, da vi kan få emget hjælp der, da min mor har fri  kl 14 hver dag og når der kommer flere børn til, vil vi ikke kunne undvære den store hjælp der er og hente der engang imellem - hurra for bedsteforældre siger jeg bare

vatten skriver:

Jeg er ikke afhængig som sådan af min mor, da jeg er studerende og bare bliver hjemme, hvis Mathias er syg. Men jeg ville nok være ret meget udkørt, hvis jeg aldrig kunne sende Mathias på weekend og ferie hos hende.

Til gengæld fik jeg meget hjælp af min søster sidste semester. Jeg havde valg et fag, som lå 15-17 hver onsdag, så hun hentede Mathias 2/3 af alle onsdage- de andre gange droppede jeg timen. Men altså,da jeg læser på uni, har jeg heldigvis mulighed for at vælge forskellige fag, så hvis min søster ikke ville have hentet Mathias, havde jeg taget et andet fag i stedet.

såda ntænkte jeg også inden jeg startede med at studere, skøønt, så kan man jo bare blive hjemme når hun blvier syg dne lille prinsesse. men det har jeg slet ikke lyst til, føler jeg går glip af alt for meget, ved at blive hjemme... så herhjemme deles vi alligevel om det, da kæresten kan få barnets 1. og 2. sygedag!