Milla-Victoria's mor skriver:
Hehe.... Det er også en sjov historie
Og jeg har selvfølgeligt gemt bus-billetten til prinsessen
Fra vandet gik hvor jeg var derhjemme til hun var ude gik der 3 timer og 14 min. Og jeg brugte 1½ time derhjemme på at gå rundt om mig selv, og forsøge at tage mig sammen til at finde en bluse og snuppe et bad!! Men veerne væltede ind over mig, og jeg kunne ikke overskue at vente på min veninde... En taxa ville heller ikke være en ide at bestille, for det ville betyde at jeg skulle snakke i telefon. Der var kun den ene ting at gøre.... 
Men de 10 min jeg måtte vente på bussen føltes som en uendelighed
Jeg blev ved med at gå rundt om busskuret, for det hjalp at holde mig i gang
Det er fuldstændigt som at have mens smerter (bare de er mere voldsomme). Det hjælper at holde kroppen kørende 
Et godt råd, er at få din mand/kæreste til at massere i lænden. Det gjorde min veninde ved mig... Og hold da KÆFT det var dejligt 
Du har VIRKELIGT også noget at glæde dig til. Jeg ville uden at tøve, med glæde gøre det 10 - 15 gange mere
Det er så vildt og voldsomt, at der rent ud sagt ikke findes ord for hvor fantastisk det er
Og selv om man virkeligt tror man ved hvad kærlighed er, og tror man har følt det..... Så ved man INTET før man ligger der med sit lille barn i armene 


Jeg glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå 
Har du lagt en plan for hvordan du gerne vil have det til at foregå!??
Knus 
Det er en imponerende fødselshistorie. OG du har ret, der er ikke noget at være bange for, jeg tænker tit, når jeg bliver lidt nervøs, at når kvinder i afrika kan klare det på jordgulve i små hytter, så kan jeg nok også klare det i en blød hospitalseng med læger, sygerplejersker og jordemødre til at hjælpe mig, hvis der skulle blive behov. Så det skal nok gå.
Jeg synes tit, at veer er blevet beskrevet til mens-smerter bare værre. Jeg har en sygdom, som gør mens et smertehelvede, hvor jeg har været nødt til at spise store mængder morfin, for ikke at besvime af smerte, så jeg håber ikke, at det bliver værre end det, men det gør det jo måske nok, eller i hvert fald anerledes, men man kan jo så sige, at smerterne ender i at jeg får min lille pige i armene, og som du siger, det er det mest fantastiske, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor fantastisk, det er vist ikke muligt.
Jeg har ikke rigtig gjort mig så mange tanker, men det er mest fordi jeg ikke rigtig ved, hvordan en fødsel foregår. Men jeg tror, at jeg vil sige ja til epidural, hvis det hele bliver for slemt, men vil egentlig helst kunne klare det uden, fordi jeg er bange for at miste pressefornemmelsen ved en sådan bedøvelse.