Nej, jeg er heller ikke skræmt.
Men det minder mig om at nyde vores familie som den er NU. For snart er den anderledes. For evigt.
Snart er vores familie så komplet som den nu kan blive. (Vores Maia vil altid mangle. Derfor jeg skriver sådan..)
Og det er det vi gerne vil og har valgt. Ellers forblev Phillip jo bare enebarn
. Jeg ved at vi nok skal klare den nye udfordring. Også selvom det bliver hårdt. Meget hårdt.
Det ved jeg at det bliver. Jeres aarrgh-indlæg (godt ord, Kaufie!) bekræfter det bare.
Men noget andet som skræmmer mig er det helt forfærdelige.. For tidlig fødsel, sygt barn osv. Og så samtidigt skulle være der for Phillip...
Og bare det at Phillip skal dele mor og far fuldstændigt. Ikke bare med fætre og dagplejebørn, som jeg synes han klarer flot. Nej, fuldstændigt. Kærlighedsmæssigt, mener jeg. Det er også lidt skræmmende, synes jeg.
Så nej, den almindelige hverdag skræmmer mig ikke. Den bekymrer mig kun en lille bitte smule..
Så I skal bare skrive løs.
Og nu har jeg officielt laaaang skøn juleferie!!


Anmeld