Skal sandheden frem?

nutche skriver:

vil give dig helt ret.

jeg er den type der aldrig ku få en abort. jeg mente engang at det var det rigtige valg for mig.....men jeg ku ikke....og det takker jeg for hver dag.

nemlig.. troede os at det var min eneste mulighed nærmest, men det er bare så anderledes når man står i situationen.. sagde med det samme ABORT! men efter 3 dages tuden og frustration som føltes som måneder besluttede jeg for at beholde, og nu glæder jeg mig så meget til at holde min lille pige 2 uger igen... men respekt for dem som kan håndtere en abort, jeg ville ikke være det samme menneske...

Tusind tak for alle de gode historier.

Det er sådan at jeg i forvejen har en søn på 5 år. Jeg er stadig rigtig gode venner med hans far og han bakker mig 100% op selvom jeg er i denne situation.

Abort er helt udelukket. og jeg oplyser helt klart at det er han der er far, men selvom jeg fortæller det (hvilket han helt klart ikke har tænkt sig at gøre da han jo i sin tid valgte at lyve sig ud af at det blev opdaget han var utro) så vil de to børn sikkert aldrig få noget forhold til hinanden, jeg føler bare at kæresten selv skal have valget om hun vil være sammen med ham ikke mindst når han lyver for hende, men også nu hvor han har gjort mig gravid.

rebekkachristensen skriver:

nemlig.. troede os at det var min eneste mulighed nærmest, men det er bare så anderledes når man står i situationen.. sagde med det samme ABORT! men efter 3 dages tuden og frustration som føltes som måneder besluttede jeg for at beholde, og nu glæder jeg mig så meget til at holde min lille pige 2 uger igen... men respekt for dem som kan håndtere en abort, jeg ville ikke være det samme menneske...

det tog mig også noget tid at nå frem til den rigtige beslutning...og derudover sku jeg forsvare den for meget af min omgangskreds... men han er idag den skønneste lille 5 årig.

nutche skriver:

det tog mig også noget tid at nå frem til den rigtige beslutning...og derudover sku jeg forsvare den for meget af min omgangskreds... men han er idag den skønneste lille 5 årig.

nårh min nevø er os 5, en skøn alder

BlyViol skriver:

samme her bare jeg var 15 da jeg fik det af vide og var enebarn - det værste jeg har oplevet i mit liv tror jeg.. at føle man er holdt for nar af sine egne forældre.. nej hvis du er klar til at beholde barnet - alene, så må du kræve det bliver fortalt...!!!

Jeg har en veninde som er enebarn, altså det troede hun, men hendes far havde også været ude og lave sjov i gaden. Faren har INTET med det andet barn at gøre, og min veninde har aldrig mødt sin halvsøskende, men det underligt at gå rundt med bevidsteheden om at man har en halvsøskende man ikke kender.

Frem med sandheden! -men skal han ikke selv fortælle den? eller vil du?

Han fortæller det ikke, det er helt sikkert!

Så hvis sandheden skal frem skal jeg selv tage kontakt til hende som hun tog kontakt til mig, da hun opdagede vi havde været sammen.

rebekkachristensen skriver:

nårh min nevø er os 5, en skøn alder

ja det er en spændende alder

Selvfølgelig skal hun da vide det  Og selvfølgelig skal du beholde barnet. Han ved hvad der kan ske, og det er ham der opfører sig som et fjols!!

Da jeg blev gravid, havde fyren et barn med en anden!! Dog var de ikke sammen mere, og jeg kendte ikke kvinden. Selv om vi blev fravalgt af ham, og ikke har noget som helst med ham at gøre. Så sørgede jeg for at det kom til den anden moders øre.

I dag har vi et super godt forhold til hinanden (moderen til hans anden datter). Vi lader børnene vokse op med den viden at de er (halv) søstre. Og det fortryder vi BESTEMT IKKE

Faderen ved at vi har kontakt, og han bryder sig bestemt ikke om det. Men han vidste hvad der kunne ske!!

Vi havde moderen og hans anden datter boende hos os i en måned sidste år, da de var imellem 2 flytninger Vi støtter hinanden, og anser hinanden for at være familie

Det skal så lige siges at det knuser mit hjerte når faderen ringer til den anden lille pige om aftenen når de er på besøg her for at sige godnat til hende. Ikke fordi jeg er jaloux, og ikke fordi at jeg savner "ham" i hendes liv. Men netop fordi at min lille datter står ved siden af og hører hele samtalen, uvidende om at han også er hendes far.

Nå, det var vist et lille sidespring

Me jeg vil anbefale at sandheden skal frem

Held og lykke

Knus Pernille

Nu skriver jeg lige igen.

Hen over julen har jeg desværre været ude for en spontan abort, så jeg har tabt det barn jeg ventede, det har "faderen" fundet ud af og hvor han før ikke ville have mere med mig at gøre, kan han nu nærmest ikke vente med at vi skal ses igen og fortsætte hvor vi slap.

Jeg er selvfølgelig ikke interesseret, efter han afskrev mig fuldstændig da jeg var gravid

- Og nu er spørgsmålet så, skal han gravide kæreste som har termin d. 28. jan stadig have det at vide?

Skal sandheden frem???

Uha den er svær, det tror jeg kun du selv kan svare på. Hvad siger din mavefornemmelse, personligt tror jeg ikke jeg kunne gennemføre en abort, men som Rosa siger er drømmen jo at være to fra starten.

Men min første tanke er at sige det til hende for hun har ikke fortjent at leve i drømmen og blive holdt for nar.

Men den endelige beslutning er det vist (desværre) kun dig selv der kan tage.

Held og lykke