Jeg bruger også den med at ignorere.Dvs. hvis Sofie opfører sig urimeligt ift. situationen, så kan vi ikke være sammen lige nu - og det fortæller jeg hende. Hvis hun spadser ud midt på køkkengulvet over, at hunden har snuset til hendes skammel, så er det bare sur røv, og jeg kan ikke lade lade maden brænde på for det. Niels har ikke så let ved det, men det tror jer er fordi, han har så lidt tid sammen med Sofie, at han tænker, tiden skal være god for (næsten) enhver pris. Desuden har han ét eller andet med at aftensmåltidet er vigtigt at få spist - så han gør mange krumspring for at gøre Sofie det forståeligt, at dette eller hint smager rigtig godt. Jeg selv er komplet ligeglad med, om hun spiser eller ej. Pigen vejer 15 kg. og hun er lige tilpas i højde og drøjde. Så vil jeg hellere satse på at få noget mad selv end at få hende til at smage på en ovnbagt champignon.
Der er så meget, Sofie kan blive sur over. Det værste er næsten altid, hvis vi kommer til at gøre praktiske ting for hende. I morges hylede hun i 15 min. efter at jeg havde rakt hende glasset med mælk. Gaaahhh - og det var jo overhovedet ikke for at være ond. Kaaaan sæææl - hulkede hun, mens hun daskede vitaminpilleglas og Louises flaske ned fra bordet. - Rådne unge som jeg smeltede i forelskelse over i går aftes, da hun selv bad om at komme til at tisse på toilet og så i bad.
Jeg tror, man skal slå følelserne fra i det øjeblik, man har konstateret, at der ikke er nogen rimelig grund til hysteriet. Der er ikke lort i bleen, der er ingen sult, der er ingen synlige huller/blod og barnet opfører sig helt afsindigt alligevel.
- Helle - øver ovenstående - ikke færdiguddannet
Anmeld
