Hej søde piger,
I morges kl. 7:40 sov min faster ind.
Som jeg har skrevet lidt om, så blev hun indlagt sent tirsdag aften med en lungebetændelse. Da lægerne kom ind til hende onsdag morgen kunne de ikke vække hende. Hun havde i løbet af natten fået en stor blodprop i hjernen. Og en senere scanning viste også at hun havde en stor kræftknude i den ene lunge.
Siden onsdag har hun svævet meget mellem liv og død. Men hun valgte at give op i morges.
Min fætter og jeg har siddet hos hende på hospitalet stort set hele dagen hver dag siden onsdag.
Vi er en meget lille familie, som er meget tætte.
Min faster og onkel var skilt og min fætter har ikke en særlig god kontakt til sin far, så han havde kun sin mor, mine forældre, vores bedsteforældre og mig og Christian.
Min far lovede min faster (da vi havde lidt kontakt med hende) at han ville passe på min fætter resten af sit liv, og at han aldrig kom til at mangle noget.
Min fætter og mig er meget tætte, nærmest som bror og søster. Jeg er kun 21 dage ældre end ham, og vi har hele livet "kun haft hinanden". Og nu tager mine forældre ham til sig. Han er jo en voksen mand (26 år), men selv en voksen mand har brug for "forældre" og familie at støtte sig til.
Tak for alle de søde tanker i har sendt hende og mig og min familie.
Knus Tut.
Anmeld
