Øv.
Jeg er sur på mig selv. Når jeg ser de der fødende kvinder ligge der og stønne og skrige, så tænker jeg "tag jer sammen, hold op med at være svage og ynkelige". Men så alligevel, så VED jeg jo godt at det gøre pisse ondt, og at jeg også stønnede og skreg, og at tja... det er verdens mest forkerte mandschauvinistiske indstilling til kvinder og fødsler.
Men hvorfor kommer den følelse så snigende når jeg ser det?? Det er helt flovt at se det sammen med min kæreste synes jeg, at vi kvinder er så svage, når jeg jo godt ved at vi er super pisse seje at vi kan føde, og ikke dør af smerterne, som de fleste mænd slet ikke vil kunne holde ud!
Øv. Jeg er fandme ikke for klog!! Jeg ville ønske at jeg kunne ryste den her kvindefornedrende fornemmelse ud af min usle krop!!!
Anmeld
