Superfed kategori:0)

Hejsa

Vil også lige give mit herfra, god kategori som mange kan få brug for.

Jeg har selv været alene med min søn de første 4½ år af hans liv.

Hans far meldte klart ud, at han ikke ønskede barn - vi var begge 18 år - og jeg tog valget om, at beholde barnet, trods jeg vidste at jeg ville stå alene med det.

Jeg vidste fra starten af, at abort ikke engang var et emne til diskussion og kan kun støtte op om jer, der vælger at tage  ansvar for livet

I den tid jeg var alene med min søn, eftersom jeg også var meget ung dengang, havde jeg ingen veninder der helt forstod mig og det er bare så skønt at se, at der her er mulighed for at sparre med hinanden, når følelsen af at stå alene opstå

I dag har jeg de sidste 3 år været sammen med min kæreste og det er skønt at ahve en at dele det hele med

Til jer derude, der måske kan have, som jeg selv nogle gange fuinderede over - kan det lade sig gøre, at finde en kæreste der kan acceptere at bo i forhold, hvor barnet ikke er hans. En der elsker min lille engel, så højt som jeg selv - og det kan det

Hej Tøser
Her høre jeg vist også hjemme
Venter tvillinger til Maj/Juni.
Har 2 store piger i forvejen på godt 7 og 9½ år.

Efter jeg blev skilt har jeg altid sagt at jeg ikke skulle ha flere børn.

Både jeg og min køreste var enige om dette, så da vi havde kendt hinanden længe nok. begyndte jeg på P-piller og har spist dem til punkt og prikke.

Men alligevel blev jeg gravid, kæresten og jeg var enige om abort, jeg var slet ikke et sekund usikker på at det bare ikke skulle blive til et barn, før jeg lå på brixen og blev spurgt om jeg var klar til at sove............ ved ikke hvorfor men jeg rejste mig og sagde nej og gik stor tudene derfra. Hvad kæresten bestemt ikke var glad for.
Jeg gjorde det forbi med ham og snakker stort set ikke med ham den dag i dag, han er ked af jeg har valgt som jeg har valgt. (hvad jeg jo godt forstår men jeg forventer intet af ham.) Har sagt at han har frit spil og selv må melde til og fra )
Så her er jeg med 2 skønne piger og venter tvillinger.

Hej..

Jeg sidder i en ret ØV situation her i mit liv. Er mor til tre dejlige drenge på 11, 9 og 4 år. Og jeg er blevet gravid, også med P-piller, min kæreste gennem 2 1/2 år, vil bare overhovedet ikke have det her barn, det viste jeg godt, for det har han altid sagt " jeg skal ikke have flere børn", når han har sagt sådan, har jeg sagt, skulle det ske jeg blev gravid med nummer 4, vil jeg da ikke afvise, jeg kunne finde på at få det. Nu bliver der så sagt fra hans side af, sikke da noget pis, det har jeg aldrig have sagt, han har åbenbart  ikke hørt det.. Han har sagt til mig, at han vil ikke have noget med mig, at gøre før jeg har truffet den rigtig beslutning, altså det han mener er den rigtige.. Jeg har bestemt haft brud for ham her i min tænkeperiode, men næ der var ingen kæreste at græde ved ovs..

Vi er så forskellige fra hinanden, som han siger vil du sætte endnu et barn i verden som er faderløs, den yngstes far valgt og sige farvel og tak, da jeg var 4 måneder henne. Så den lille har jeg altid. For pokker jeg ved ikke, hvad HE.... jeg skal gøre. I lørdags sagdejeg til ham over telefonen, at jeg havde taget en beslutning om, at jeg vil have en abort, men nej det er jeg altså ikke så sikker på, det er det som jeg vil, skal til forundersøgelse på torsdag . Men mener også et eller andet sted jeg skylder ham ikke, at få det her barn. Hjælp med et råd, jeg ved godt jeg skal lytte til mit hjerte og min mave fornemmelse.

Undskylder hvis mit indlæg er lidt forvirrende, men det er jeg bestemt også lige nu.

Undskyld jeg kommer ind på jeres kategori, når jeg er i et forhold... Men jeg må simpelthen bare skrive hvor fantastiske i alle lyder. Jeg synes det er så fedt, at i er så glade for jeres valg!!!

Jeg er selv i et forhold, men jeg har til tider min usikkerhed. Jeg tror simpelthen i er med til at få endre op af stolen, som ikke har det godt i deres forhold, ved at folk kan læse denne tråd. Her kan man jo tydeligt mærke, at det at være alene mor, er en super dejlig titel.  

Igen - super fedt at læse hvor glade i er!

Hilsen Maya (18 uger)