Superfed kategori:0)

Er dog ikke alene mor mere, da jeg har fundet den skønneste mand, som jeg vener mit 2. barn med til 15 marts 2010.

Men da jeg i 2003 fandt ud af jeg var gravid og at faderen overhovedet ikke ønskede at være involveret, valgte jeg at blive enlig mor.

Fødte 14/02-2004 den skønneste pige. Asta Emilie.

Det er den bedste beslutning i mit liv, ville aldrig vælge anderledes og gjorde det gerne igen. Var helt alene med hende til hun var 4 1/2 år, hvor jeg mødte min nuværende kæreste:0)

Enlig mor, hvis ikke der andre muligheder åbne, så er det klart helt anbefalelses værdigt:0)

Kæmpe kram

Christina

Wuhuu Henrik.. det var dejligt.. 

Jeg går ud fra jeg også hører under her

Da jeg blev gravid i april 2007, valgte faderen også at visse sin grumme side, med trusler ósv.  Men jeg tog også et valg, som jeg ALDRIG vil fortryde  Jeg beholdte barnet og fødte den 10 januar 2008 en lille velskabt og helt igennem perfekt lille prinsesse  

Jeg har aldrig i et eneste sekund fortrudt, eller tvivlet på min beslutning, og ville 110% gøre det igen hvis jeg kom til det. Jeg nyder det fuldt ud, og kan helt sikkert også anbefale det til andre, som vil være i stand til at udføre opgaven!!

Min drøm er at gøre Milla-Victoria til storesøster inden for kort tid (maks 2 år). Men da jeg ikke har fundet prinsen på den hvide hest, går jeg og leger med ideen om at tage på klinik og gøre det.

Men nu må vi jo se hvad fremtiden brínger

Det eneste tidpunkt jeg savner en anden part i huset er når hun er syg. Egentligt ikke fordi han skal tage sig af hende.... nok mere til at klappe mig på skulderen og sige at jeg gør det godt, og måske massere mine tæer.... hahahaha 

Knus til alle i andre dejlige enlige mødre  Jeg glæder mig til at udnytte dette forum noget mere med jer

Knus Pernille

Jeg er også selvvalgt enlig mor men måske med et andet vartegn. Jeg valgte nemlig selv mit barns far fra, for kunne slet ikke acceptere de ting han gjorde. Jeg nyder fuldt ud tilværelsen sammen med min dejlige lille datter og har absolut ikke fortrudt mit valg og det kommer jeg aldrig nogen sinde til. Nu har jeg også et dejligt netværk i form af min familie, så føler mig ikke alene i den forstand men føler mig alene i forhold til min mødregruppe, der alle er i forhold, så de har svært ved at relatere til mig og omvendt. Derfor er det dejligt at der endelig er et forum herinde med alle jer dejlige enlige mødre.... ;-)

Waauv - min forhåbentlige nye "Stamcafé".

Er i gang med IUI behandling HELT alene. Så en selvvalgt enlig mor sidder forhåbentlig foran denne her skærm i løbet af næste år.

Må heller også præsentere mig ordentlig før jeg går i selvsving over det helt igennem fantastiske beslutning om at oprette denne "enlig mor mødested"... 

Jeg hedder Jane og er 27 år, jeg blev efter et venne/kæresteforhold på et års tid, gravid med mit første barn og da jeg havde meldt klart ud fra første gang vi var sammen at hvis jeg blev gravid ville jeg beholde barnet, kom det heller ikke som det største overraskelses for Nikitas far, der så er 3 år yngre end mig, men da jeg så meddelte at jeg var tvunget til at skrive ham på som far, truede han med at tage sit eget liv.. og bla bla bla.. vi fik dog lidt styr på det efter lidt tid og han meldte ud at han ikke var klar til at blive far endnu, om han bliver det er tvivlsomt.. så med det i mente valgte jeg alligevel at beholde mit barn, hun kom til verden den 26 feb. 2009 (10 dage over tid), og jeg har ikke fortrudt et sekund, der er ingen anden beslutning der ville have været rigtig for mig udover at få hende, og hun er 100% et ønskebarn..

Til gengæld er hun ikke et nemt barn og det kræver lidt af hendes mor til tider og jeg er så allerede gået i gang med min anden uddannelse nu her da hun var lige under 7 mdr. og det kan til tiden godt være rigtig hårdt at balancere det hele, men jeg glæder mig til at benytte mig af denne fantastiske kategori til at snakke med andre ligesindet, da jeg heller ikke kender andre lige i nærheden der er alene.. 

Dejlig kategori

Jeg hedder Maiken er 24, opdagede at jeg var gravid i februar, og jeg var ca 3-4uger henne... og jeg havde så altid fået at vide at jeg ikk var i stand til at få børn på grund af noget der skete da jeg var lille så der var ikke nogen tvivl om jeg skulle beholde barnet eller ej... og det var faren jo ikk særlig begejtstret for... og selvom vi har kendt hinanden i 15år og har haft noget med hinanden at gøre de sidste 5år så vælger han at true både med at komme og sparke mig i maven hvis ikke jeg selv fik barnet fjernet og med at tage sit eget liv og bla bla bla... sjovt som fyre tror at disse ting vil hjælpe dem med at fremme deres sag... meldte ham for trusler og lige nu afsoner han sin dom... der var to sager dert blev slået sammen så han har fået 2mdr med fodlænke på... så kunne han lære det ku han hehe nå jo, han er forresten min nabo...  

nå'e men feeeeed katogori, me like  

Super fedt - Tak Henrik

Mette 21 år (22 om 1½ uge) med Emil der er fra den 26. maj 2009.
Fandt først ud af at jeg var gravid da jeg var 20. uger henne, og faderen var egentlig med på "ideen" til at starte med.
Dog fik hans forældre talt ham fra det, og jeg har ikke hørt fra ham siden februar måned.
Faderskabssagen er ved sin afslutning - begge blodprøver er taget, og vi skulle meget gerne få svar om et par uger.

Elsker livet som mor, og nyder hvert evig eneste minut med lillemanden - Selv når han er krop umulig

Jeg kan også kun tilslutte mig denne dejlige kategori. Jeg er 31 år har en søn på 4 år og venter mig igen (havde termin her den 30. nov)

Da jeg ventede min søn fravalgt jeg forholdet af flere årsager. Veninder mente jeg skulle se tiden an, for det var nok bare hormoner der raserede, men efterfølgende har de kunnet se at det har været den bedste beslutning jeg har taget for mig selv.

Jeg hører tit fra andre hvor hårdt det må være at være enlig mor/forældre. Dette vel og mærket være fra forældre i par forhold. Til disse kommentare har jeg nu altid svaret, for mig er det ikke hårdt. Har hele tiden vidst hvad jeg gik ind til og det handler om at priotere. Jeg nyder min søn fuldt ud og så må rod være rod indtil han er puttet.

De eneste tidspunkter jeg har haft negative oplevelser med at være alene mor, har været til job samtaler, da fokuset tit kommer til at ligge på de ting de mener man ikke kan når man er alene. Jeg er pædagog, og her kommer kommentare som; du kan jo ikke tage åbne og lukke vagter, det er jo kun dig til barnets første sygedag osv. PJAT. efter min mening. De kender ikke til mit netværk, og i parforhold tror jeg at det oftets er moderen der tager barnets 1. sygedag alligevel. Det kan være svært at overbevise folk til en job samtale at det ikke er et problem at man er alene mor.