Arhmen, slutter denne farce aldrig??
Jeg valgte jo at få/ta' en medicisk abort da jeg havde mistet. Det skulle jeg så aldrig have gjort.
Jeg fik 3 brune konvolutter med hjem samt en folder.
Èn pose med abortpiller, en pose med hhv stærk og alm. smertestillende. Og så havde den rare sygeplejerske skrevet hvad der var hvad. Godt jeg kunne tyde hendes håndskrift, så jeg ikke åd abortpillerne og proppede 8 pinex op et vist sted hvor solen ikke skinner....
I den kære "gør-det-selv"-folder står der så at man efter 2-3 timer vil få en kraftig blødning. OK. fint nok. Men der gik 2 timer, så 3 timer og så 4 timer... sker der snart noget?? Så jeg kigger i folderen igen, hvor der så står at hvis ikke blødningen er startet efter 3 timer skal man lægge en 3. piller op... whart? jeg har kun fået 2... og de er sgu brugt!! Der mangler sgu også altid skruer når man køber møbler fra IKEA.
Jeg ringer så derude, hvor en "rar" dame fortæller at det er meget normalt at blødning først kommer efter 4-6 timer. Hvorfor f*** står det så ikke i folderen? Det er jo noget sårbart for den der står i det, og altså ikke et spørgsmål om man har anvendt en forkert skrue et sted...
I den kære folder står der så at det er meget normalt at man bløder i op til 2 uger. OK. Jeg styrtbløder så stadigvæk efter 2 uger...
Har ikke fået nogen tid til kontrol, for det skal man åbenbart også lige selv stå for. Måske de skulle overveje onlinebooking til div. undersøgelser og operationer for at gøre det fuldendt "gør-det-selv".
Je ringer så derud idag, fordi jeg stadig bløder og ikke har været til kontrol. Får en tid allerede kl. 12.00 idag. Fint nok. Begiver mig ATTER til Skejby. Har nu været derude 4 gange på mindre end 3 uger pga den åndsvage graviditet.
Bliver scannet og ja, som frygtet siger hun så.. jeg bliver lige nødt til at konferere med en anden læge...
Jamen self skal det her heller ikke gå som det skal. Min krop kan ikke finde ud af en skid, udover at addere adskillige kilo til min røv, lår og mave. Men det klarer den så også til UG med kryds og slange.
Der sidder åbenbart stadig noget snask. Det skal være under 15 mm. men mit er 15,8 og altså lige på grænsen. Det sidder helt nede i livmoderhalsen, så det kan måske sætte sig og stoppe til.
Og så kommer det bedste af det hele. Jeg skal nu gå hjem og se henover weekenden. Og VURDERER JEG SELV at blødningen er aftaget og det hele er kommet ud, vil de regne med at det er som det skal være. Hvis ikke JEG SELV VURDERER at det er som det skal være, skal jeg så SELV bestille tid til en ny scanning på mandag. Og så evt. derefter en udskrabning.
ARHMEN!! Jeg er for fanden ikke læge. Hvordan skal lille amatør-biolog herhjemme i stue laboratoriet vurdere om det er som det skal være.... og hvis bløningen er aftaget, betyder det så at "kanalen" er stoppet eller er alt kommet ud??
Jeg er sgu så frustreret over det her "gør-det-selv" forløb. Havde jeg anet bare en smule om hvordan det her ville være, er der ingen tvivl om at jeg havde valgt anderledes. Men det står der jo selvfølgelig heller ikke en skid om i deres kære "gør-det-selv"-folder.
Måske de skulle ændre logo. Skejby - gør-det-selv i bedste Silvan stil.
AG - behøver jeg at sige.. en smule pissed...