forvirret og frustreret..

Mebach skriver:

Jeg er SIKKER på at Mikkel ALDRIG ville vælge en anden mor end dig!!!!!!!!!!!!!

Så JO, du er en god mor... Øvelse gør mester... Og nu vil jeg jo ikke pege fingre af du er ung, men vi andre momser har trods alt en anden livserfaring. MEN kunne jeg gøre det om, ville jeg have haft mine børn som ung... (En helt anden snak, swwy)

Har du talt med din DP om det, sådan talt-talt, og ikke bare flygtigt...? -Hun vil garanteret bakke dig op, og er garanteret behjælpelig med at skaffe kontakt til PPR.

taaaak hvor er du sød..!!

jamen vi har snakket om at han jo har et ret stort temperament.. og at han ikke altid er særlig sød ved de andre børn...
på et tidspunkt blev vi enige om at gribe det lidt anderledes an..
at vi ikke sagde nej til ham men forklarede ham at nu gik legetøjet i stykker eller nu blev josefine jo ked af det og nu græder hun og sådan noget..

og det hjalp lige for en stund og så var den gal igen.. suk..

men vil helt klart prøve at høre hende ad ang det der PPR
lige nu vil jeg bare gerne have min søde glade søn tilbage.. synes det er lidt hårdt for jeg føler mig så... ja hvad kalder man det.. håbløs..

og har jo et ønske om at få en bette mere..

den er svær....for vil give dig helt ret. Mikkel kan være en håndfuld.)

Men han er jo ikke en håndfuld hele tiden, og man skal også tænke på at det måske atger mere end 1 mdr at blive gravid...måske endda 7 mdr?? og det giver jo så f.eks måske 1,5 år oven i hatten før nr 3 kommer

Synes det er svært at rådgive....håber i finder den løsning der passer jer bedst, men kan i hvert fald sagtens følge dine tanker.

Nu er mathilde jo et år ældre, men vi har også lige været inde i en periode, hvor hun drev mig til vanvid og jeg bare følte mig som en sur og uduelig mor.. Men nu er vi begyndt at lave aftaler og det har virkelig hjulpet at jeg gør det på en anden måde.. Men husker ikke lige om man kan lave aftaler med 2 årige..

og med aftaler mener jeg at når vi står op aftaler vi at nu skal vi have tøj på og bagefter skal hun have redt hår og så skal vi have morgenmad uden at vi bliver sure, for normalt havde vi allerede to konflikter inden morgenmaden 1. at hun ville have morgenmad inden vi redte hår og 2. at hun skal stå et andet sted end jeg står når håret skal redes...

Men ved ikke om det kan være en løsning..

kan godt følge dig lidt... men som de andre skriver så tager det jo babyen 9 mdr at vokse sig stor og hvem ved hvor lang tid det tager før du blir gravid

Ang det med Mikkel, kan forstå at du har holdt en møde med din dper hvis hun ik har ku gi dig nogle redskaber til at hjælpe lidt så prøv at ring til jeres dppædagog. Syntes det er svært at komme med råd om hva du ska gøre med Mikkel, men her hjemme hjælper det at et nej er et nej og ik et Måske. Håber i får det løst så du ik føler det er et problem mere

 

Lene

 

Stumpen skriver:

Nu er mathilde jo et år ældre, men vi har også lige været inde i en periode, hvor hun drev mig til vanvid og jeg bare følte mig som en sur og uduelig mor.. Men nu er vi begyndt at lave aftaler og det har virkelig hjulpet at jeg gør det på en anden måde.. Men husker ikke lige om man kan lave aftaler med 2 årige..

og med aftaler mener jeg at når vi står op aftaler vi at nu skal vi have tøj på og bagefter skal hun have redt hår og så skal vi have morgenmad uden at vi bliver sure, for normalt havde vi allerede to konflikter inden morgenmaden 1. at hun ville have morgenmad inden vi redte hår og 2. at hun skal stå et andet sted end jeg står når håret skal redes...

Men ved ikke om det kan være en løsning..

Det har vi også brugt rigtig meget med Sebastian med gode resultater, men jeg tror, det er lidt tidligt endnu for dem at forstå det. Jeg er dog begyndt - mest af vane Men det kan vel heller ikke skade at begynde at snakke om det, så de efterhånden lærer det (fx inden vi går ind i et supermarked aftaler vi, at vi skal hjælpes med at handle og gå pænt og blive sammen - så er der ligesom ingen tvivl om på forhånd hvad vi skal, og et af punkterne er IKKE at løbe afsted med den lille vogn og køre alting ned).

Line

linemus skriver:

Det har vi også brugt rigtig meget med Sebastian med gode resultater, men jeg tror, det er lidt tidligt endnu for dem at forstå det. Jeg er dog begyndt - mest af vane Men det kan vel heller ikke skade at begynde at snakke om det, så de efterhånden lærer det (fx inden vi går ind i et supermarked aftaler vi, at vi skal hjælpes med at handle og gå pænt og blive sammen - så er der ligesom ingen tvivl om på forhånd hvad vi skal, og et af punkterne er IKKE at løbe afsted med den lille vogn og køre alting ned).

Line

Jeg er i hvert fald blevet meget overrasket over, hvor hurtigt det har forandret sig herhjemme mht. de ligegyldige konflikter der var kommet rigtig mange af efter at hun er startet i børnehave, som nu mere eller mindre er væk..

Qnus..

Puha, jeg synes det er svært at råde, Heidi!

Jeg kan godt forstå at man gerne vil have alle de dårlige vaner ud af lejren før man roder sig ud i noget nyt.
Men kan man nogensinde det?

Samtidig vil jeg så sige at det hele heller ikke skal være kaos når man planlægger så stort et projekt som et barn nu er
Det er VIRKELIG en kæmpe omvæltning at få nr. 2 (Som du nok også har kunnet læse de sidste par dage herinde), og det kan jo både gå den ene og den anden vej med den "store" når man introducerer et nyt medlem af familien.

Hvis jeg var dig ville jeg starte med at få tyndet ud i de "problemer" (Ej, det er sgu et forkert og hårdt ord, men ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) I har med Mikkel.
Ring til SPén (Det må man nemlig gerne selvom de er over de 2, fik jeg at vide da hun var her ved Paw), kontakt dem Mette snakker om, skriv til Lola i Go´morgen DK.. Ja, bare et eller andet.
Få nogle råd og lidt vejledning i hvordan I kan forsøge at bekæmpe/ændre/undgå/tackle de ting der generer jeres hverdag lige nu.
Det kan være at folk "udefra" har andre fif i ærmet og et andet syn på tingene og at I så derved kan få en masse nye redskaber og fornyet energi til at tage kampen op igen

Jeg synes ikke at det er et nederlag og at man er en falliterklæring som mor fordi man har brug for hjælp.
Trust me!
Ens egne børn kan sgu hyle en så meget ud af den at man ikke kan se klart og det hele går i hårknude og så er det at man nemt kommer til at "lade stå til".
Jeg har selv kontaktet SPén mht. Stellas taleprobs og hendes "putteproblemer" og fik en masse gode råd og et klap på skulderen med på vejen.

Jeg ved ikke om der er hoved og hale i det og om jeg overhovedet er kommet med noget brugbart.

Om du kan klare 2 børn når Steffen er væk.. Tja.. Hvorfor ikke?
Tingene går jo som regel alligevel og man lærer at leve og affinde sig med tingene som de nu engang er.
Det er altid svært at planlægge sig ud af ting, for det bliver sgu aldrig som forventet alligevel
Men derfor ville det da være rart at have ro på det andet først..

Trine - Med mange rodede og forvirrede tanker, som du nok kan læse  Det er altså nemmere at forklare face-to-face

Stumpen skriver:

 

Jeg er i hvert fald blevet meget overrasket over, hvor hurtigt det har forandret sig herhjemme mht. de ligegyldige konflikter der var kommet rigtig mange af efter at hun er startet i børnehave, som nu mere eller mindre er væk..

Qnus..

Når jeg nu lige tænker over det (kan huske det i forhold til hvornår vi flyttede og hvor gammel Sebastian var da), så brugte jeg det faktisk da han var omkring 2,5 år, så det må kunne bruges nu. Ja, det er virkelig godt. Jeg tror, de kan lide at have "en aftale", for det er noget vigtigt man har sammen så, og så er de også forberedte på, hvad der skal ske, så de ikke bliver grebet af stemningen

Jeg ved jo ikke helt, hvor stor en mundfuld Mikkel er, men jeg ville gå i gang med "projekt baby" uanset - eller netop derfor. Måske er det hendes alm. udvikling - måske er det lillesøster eller de nye små i dp'en, men uanset hvad så er Sofie blevet en helt anden, blid og totalt omsorgsfuld pige, efter vi har fået Louise.

Selvfølgelig har hun stadig ture, når hun er træt eller sulten, og ét eller andet så vælter læsset, men hun har helt klart ændret sig.

Så vidt baby-projektet. Det virker somom, du er ret frustreret over Mikkels adfærd i det hele taget (baby eller ej). Jeg ville også tage fat i dp-pædagogen for at blive hjulpet videre. Jeg ville også tale med dp'en om det, hvilket jo er naturligt, hvis den uønskede adfærd også viser sig hos hende. Sp'en er også en mulighed. Hende har jeg brugt til spørgsmål om dét med at have en lille ny i huset i forhold til Sofie, og det havde hun vældig mange gode bud omkring.

Tynen nævner Lola Jensen, som giver vældig mange gode råd i go'morgen Danmark. Hun har bl.a. skrevet en rigtig god bog der hedder "En håndsrækning til familien Danmark". Den vil jeg anbefale dig at læse. Du ved garanteret alt, hvad der står i den i forvejen, men hun evner ligesom at skære tingene ud i pap og bevare overblikket for én.

- Helle