"fortrudt"?

Monica skriver:

Jeg har "fortrudt" det mange gange... Kan ikke vælge imellem dem - men ville være rart at der kan var een engang imellem...

Moni - som ville ønske at jeg var totalt overskudsmor der ikke tænkte sådan...

Lige mine ord..

Jeg ville selvfølgelig ikke undvære hverken den ene eller den anden! Men christ hvor ville det være skønt med et enebarn...

MEN - det vi vi jo kun fordi vi har to! Og jeg elsker (trods alt ) begge to!

Marie

Sådan et indlæg er lige en reminder til os, der kun har en men som brændende ønsker os nr to, at vi skal huske at nyde 3-somheden.

Men så er det man ser søskende-billederne - fx IVF's profilpic eller Tuts Noah med Nana i armene - og så ser man at en lillesøster/bror også er den største gave man kan give sit barn.

Mette, der blander sig i en debat hun slet ikke hører med i.

Det var nu faktisk en god pointe Kaufie. - At man giver det ældre barn en kæmpe gave ved at lade dem bliver storesøster/bror.

Sidste tirsdag fik jeg timet alt helt perfekt, så Louise havde fået grød og mme til natten og var lagt og sov kl. 19.00. Manden var til billiard, så jeg havde pludselig tid med Sofie helt alene. Vi havde det SÅ hyggeligt og spillede, læste, sang og dansede, og det var helt tydeligt, at hun også nød at have mig helt for sig selv. Der kunne jeg godt mærke en lille snert af, at det ville være skønt at kunne give hende den tid hver dag - men det kan jeg jo ikke, fordi der er en anden én, der ikke kan noget selv som jeg derfor må tage mig af. Jeg tænker dog, at lige om lidt så er Louise også meget selvhjulpen, og så bliver mange ting lettere.

Nå, ville egentlig bare lige skrive, at jeg fuldstændig forstår dine følelser.

- Helle

Årh jo, det er vist naturlig man lige får den tanke i ny og næ

Men vil sige det er overstået herfra. Vi nyder at være 4 nu, men de første 5-6 mdr trak satme tænder ud synes jeg. Også fordi vi hele tiden skulle bekymre os om Victorias vægt

Men nu kører det altså det meste af tiden og vi hygger os meget.

Hvor jeg dog kender den følelse... Startede jo allerede dengang Ea var kommet til verden - Nøj hvor var det hårdt at blive mor og skulle stå med ansvaret for sådan en lille en.

Da Simon så kom til verden, havde jeg det faktisk okay... han var super nem og Ea havde en god alder (3,5 år) så hun kunne mange ting selv. Så vi valgte jo at få nr 3 hurtigt.

Ja, så blev jeg gravid med Lærke og Simon blev større og mere krævende... Maven voksede og lysten til at starte forfra var bare helt væk nogle dage. Havde det faktisk dårligt nogle gange over at der skulle komme en lille bebs mere... Lærke kom... og DET HAR været hårdt. Meget hårdt.

Jeg har, som du, også siddet OFTE og tænkt at det var meget nemmere med en, ja eller bare to. Det gør jeg stadig engang imellem især når man har haft en rigtig hård dag, hvor manden ikke er hjemme og ungerne ikke vil sove... Vælger at tro at det er helt naturligt at tænke sådan. For jeg elsker jo mine børn og VIL jo ALDRIG undvære nogle af dem. De er mit et og alt.

Men ville egentlig bare sige at jeg forstår dig!