"fortrudt"?

Er jeg mon den eneste der på en måde har "fortrudt" at få mere end 1 barn? Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men føler mig virkelig banket tilbage nu man atter skal gennem alt dette nat-roderi, maden og hvad ved jeg. Det hele var ligesom blevet nemmere, da den ældste jo efterhånden kan så meget selv.

Understreger at jeg elsker mine børn og ville ikke bytte dem for noget, men derfor kan man vel godt "fortryde" eller hva?

Det kan man sagtens. Elsker begge mine unger helt vildt men nogen gange så syntes jeg godt nok det er hårdt at vi nu igen er begyndt helt forfra.. - men derfor kan jeg da ikke sige mig fri for måske engang at ville have en mere

hmm nogle gange kunne det være lækkert at kunne svare ano også i en tråd.

Jeg tror alle vi flere gangs mødre nogle gange ikke kan lade være med at tænke på hvordan det ville være hvis vi bare havde 1 barn. Men på den anden side så vil vi jo heller ikke undvære vores dejlige unger for noget i verden. Sådan har jeg det lidt nogle gange, de dage hvor de 3 store ikke laver andet end at slås og skændes, hugge legetøjet fra hinanden og smide sig ned på gulvet i et sidste krampe forsøg på at få sin vilje som de har prøvet på så mange andre gange. De dage ønsker man sig virkelig tilbage til da den største var lille, om ikke andet bare for at nyde freden og roen der var den gang. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hva f... barslen lige gik med den gang, mødregruppe ja, men hva mere tænke tænke.

Du er bestemt ikke alene, tror det er helt normalt at sidde og tænke, hva det lige er man har gjort og har gang i, men heldigvis bliver de små jo ikke ved med at være små, om ligt kan de lige så meget som vores store unger og vores "frihed" er der igen.

Sender dig lige et  det lyder det til du trænger lidt til

Anonym skriver:

Er jeg mon den eneste der på en måde har "fortrudt" at få mere end 1 barn? Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men føler mig virkelig banket tilbage nu man atter skal gennem alt dette nat-roderi, maden og hvad ved jeg. Det hele var ligesom blevet nemmere, da den ældste jo efterhånden kan så meget selv.

Understreger at jeg elsker mine børn og ville ikke bytte dem for noget, men derfor kan man vel godt "fortryde" eller hva?

Jeg er bange for at jeg får det sådan, hvis vi skal have nr. 3 engang.

Nu er Rasmus jo 2 år+. Så har lykkeligt glemt hvordan natteroderiet er, og alt det der med; har ungen nu spist, inden vi skal i Bilka, og nu skal vi huske bleer og alt det andet crap, og hvornår var det nu han sov sidst etc etc...

Pyha, kan mærke mit blodtryk stiger, når jeg tænker den tid om igen...

Mette - nu med flere tanker om "for eller imod" nr. 3....

Jeg kan godt huske følelsen fra dengang pigerne var små. Det var så hårdt, og jeg savnede min alenetid med Sebastian så meget det gjorde ondt.

Nu hvor de alle sammen er blevet så store, har jeg det slet slet ikke sådan mere. Havde helt glemt det, indtil du skrev. Man glemmer bare alt det hårde, der følger med et spædbarn, for det er meget nemmere, når de bliver store. Og derfor gør man det igen Ja jeg skal da ærligt indrømme, at når jeg tænker på fremtiden med 4 børn, så er den rosenrød og ih så dejlig Så kan du jo trække dette indlæg frem, når det er mig der pylrer

Stort kram. Hæng i, det er et spørgsmål om tid.

Line

Jeg ved godt hvad du mener, tror jeg i hvert fald! Fx her til aften valgte Juliane at springe aftensmaden over og gå i seng og sove....så vi havde bare stille og rolig alenetid med Annika. Så tænker jeg, fuck hvor har man det nemt med kun eet barn  Men sådan er virkeligheden jo ikke når man kun har det ene barn, for så var det jo nemt at have ingen børn... Kan du følge mig? Jeg tager af og til mig selv i at tænke sådan - og sådan lidt, fuck hvad f***** har vi nu rodet os ud i med ENDNU en om 4-5 uger?! Jeg kan sige så meget at jeg faktisk er ret afklaret med, at jeg netop ikke vil have flere efter denne snuske vi venter da jeg gerne vil ha den tid/overskud/kærlighed til alle mine børn, og det får de da også! Men jeg tror sgu ikke jeg kunne blive ved  Altså kærlighed har man jo altid, og det skriver du jo også.... Men nu orker jeg snart ikke mere  Glæder mig dog selvfølgelig til at få et lille spædbarn igen, men så må de også gerne hurtigt blive lidt større lidt hurtigere! 

Men jo, jeg kan godt følge det du skriver og føler, men er at fortryde ikke et lidt forkert valg af ord? Ret mig endelig hvis jeg tager fejl, men tænker bare at du måske nærmere mener at du kan savne tiden fra før, men du vil jo stadig ikke bytte dine unger for noget 

Kærligst Maria

Mary skriver:

Men sådan er virkeligheden jo ikke når man kun har det ene barn, for så var det jo nemt at have ingen børn... Kan du følge mig? Jeg tager af og til mig selv i at tænke sådan - er at fortryde ikke et lidt forkert valg af ord? Ret mig endelig hvis jeg tager fejl, men tænker bare at du måske nærmere mener at du kan savne tiden fra før, men du vil jo stadig ikke bytte dine unger for noget 

Kærligst Maria

Hvor har du bare ret!!!!
Det er nøjagtig også sådan jeg tænker

Svarer lige senere ... Troede liiiige jeg kunne tilsnuske mig lidt tid men nej

Tusind tak for svar -dejligt at vide at man ikke er ene om at gå i panik. Jo fortryde er et forkert ord, men viste ikke lige hvilket ord jeg ellers skulle bruge og derfor skrev jeg det i " "

Men I har nok ret om et års tid eller to så har jeg glemt hvor hårdt det er med en lille og så starter det hele nok forfra igen mon ikk  

Anonym skriver:

Er jeg mon den eneste der på en måde har "fortrudt" at få mere end 1 barn? Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men føler mig virkelig banket tilbage nu man atter skal gennem alt dette nat-roderi, maden og hvad ved jeg. Det hele var ligesom blevet nemmere, da den ældste jo efterhånden kan så meget selv.

Understreger at jeg elsker mine børn og ville ikke bytte dem for noget, men derfor kan man vel godt "fortryde" eller hva?

Jeg har "fortrudt" det mange gange... Kan ikke vælge imellem dem - men ville være rart at der kan var een engang imellem...

Moni - som ville ønske at jeg var totalt overskudsmor der ikke tænkte sådan...