Kræsen???

Jeg har en dreng der ikke vil spise ret meget mad, altså forskellig slags mad. Faktisk vil han nærmest kun have pasta uden noget til, til aftensmad. Det er jo ligesom ikke nok.

Vi har prøvet at ignorere hans : ADR.....Det kan jeg ikke lide. Vi har prøvet at lokke, tvinge, lege ja, kort sagt alt muligt for at få ham til dog at smage lidt på vores mad. Det er sket mere end en gang, at han har indvillliget i at smage noget han ikke ville. Han har virkelig kæmpet og kæmpet med at få det ned, men det ender som regel med at han brækker sig. (I går skulle han spise 1 pasta der havde lidt kødsovs på sig. Han vil kun have 'ren' pasta, og der brækkede han sig også).

Jeg kan slet ikke gennemskue om han vitterlig synes det er så forfærdeligt at han brække sig, eller om det er psykisk at han brækker sig.

Lad mig høre hvad I har af erfaring med kræsne børn, hvad har virket for jer, hvad har ikke virket? -og selvom I ikke kender min søn, hvorfor tror I så han brækker sig???

Altså, jeg ville aldrig tvinge mine børn til at spise noget de ikke ville. Jeg ville tilbyde og selv spise en masse forskelligt og så ellers sørge for der er noget han kan lide. Jeg ville ikke fokusere på det, men bare sørge for han evt får vitaminpiller også.

Mine tre drenge har alle haft perioder hvor de var meget bevidste om hvad de vil spise(vil ikke kalde det kræsen, lyder så negativt) men efter de startede i skole gik det i sig selv...med den første prøvede jeg at presse lidt på, men indså at det kom der intet godt ud af...så her spiser mine hvad de kan lide og har lyst til, præcis som jeg også gør.

Om han brækker sig fordi de virkelig smager grimt eller fordi i presser og han bliver ked og psyk. påvirket, det er jo ike til at vide, men det er da synd for ham lige meget hvad.

jeg tror ikke der kommer noget som helst godt ud af at presse..du kan nemt give ham et skidt forhold til mad og det er da synd.

Knus Eva

Jeg kunne heller aldrig finde på at presse mine børn til at spise noget bestemt. Bare rolig, det skal nok komme helt af sig selv.

Vi spiser meget varieret og prøver flere nye retter, men jeg sørger altid for der er lidt, som jeg ved kan lide. Og så hat vi dn regel her i huset, at man SKAL smage på det hele på sin tallerken, altså både kød, kartofler/pasta/ris, sovs, salat osv. Men kan de ikke lide smagen ved første bid, er det okay ikke at spise det. Men de får ikke lov at sige ad til maden.

Efterhånden begynder de at spise de ting, som de før hen ikke kunne lide, således de ender med at få lidt af alle kategorierne.

Her fungerer det fint og børnene er med på den - selv den store siger tit: man kan ikke sige man ikke kan lide maden, når man ikke har smagt på den. Det er lige nøjagtig det vi lærer dem

Men ja, børn får bare nogle lidt sjove vaner mht deres mad, det går over igen. Lad endelig være med at gøre et problem ud af det.

Lone

lonemus skriver:

Jeg kunne heller aldrig finde på at presse mine børn til at spise noget bestemt. Bare rolig, det skal nok komme helt af sig selv.

Vi spiser meget varieret og prøver flere nye retter, men jeg sørger altid for der er lidt, som jeg ved kan lide. Og så hat vi dn regel her i huset, at man SKAL smage på det hele på sin tallerken, altså både kød, kartofler/pasta/ris, sovs, salat osv. Men kan de ikke lide smagen ved første bid, er det okay ikke at spise det. Men de får ikke lov at sige ad til maden.

Efterhånden begynder de at spise de ting, som de før hen ikke kunne lide, således de ender med at få lidt af alle kategorierne.

Her fungerer det fint og børnene er med på den - selv den store siger tit: man kan ikke sige man ikke kan lide maden, når man ikke har smagt på den. Det er lige nøjagtig det vi lærer dem

Men ja, børn får bare nogle lidt sjove vaner mht deres mad, det går over igen. Lad endelig være med at gøre et problem ud af det.

Lone

Jamen vi har også prøvet den med at skulle smage en lille bitte bid. f.eks. som jeg fortalt om i forgårs hvor han skulle spise en pasta der havde været dyppet i kødsovs, og så brækkede han sig.

Det med at sørge for at der altid er noget han kan lide er lidt svært, når det KUN er pasta. Derfor får han også tit lov til at få en rugbrødsmad.

Men som sagt hvis han skal smage på maden brækker han sig, og så er det jeg bliver itvivl om vi skal lade ham smage på maden???? Vi presser ham ikke, det er (næsten) frivilligt.

lonemus skriver:

Jeg kunne heller aldrig finde på at presse mine børn til at spise noget bestemt. Bare rolig, det skal nok komme helt af sig selv.

Vi spiser meget varieret og prøver flere nye retter, men jeg sørger altid for der er lidt, som jeg ved kan lide. Og så hat vi dn regel her i huset, at man SKAL smage på det hele på sin tallerken, altså både kød, kartofler/pasta/ris, sovs, salat osv. Men kan de ikke lide smagen ved første bid, er det okay ikke at spise det. Men de får ikke lov at sige ad til maden.

Efterhånden begynder de at spise de ting, som de før hen ikke kunne lide, således de ender med at få lidt af alle kategorierne.

Her fungerer det fint og børnene er med på den - selv den store siger tit: man kan ikke sige man ikke kan lide maden, når man ikke har smagt på den. Det er lige nøjagtig det vi lærer dem

Men ja, børn får bare nogle lidt sjove vaner mht deres mad, det går over igen. Lad endelig være med at gøre et problem ud af det.

Lone

Det er også sådan vi gør her!

Mumto3 skriver:

Jamen vi har også prøvet den med at skulle smage en lille bitte bid. f.eks. som jeg fortalt om i forgårs hvor han skulle spise en pasta der havde været dyppet i kødsovs, og så brækkede han sig.

Det med at sørge for at der altid er noget han kan lide er lidt svært, når det KUN er pasta. Derfor får han også tit lov til at få en rugbrødsmad.

Men som sagt hvis han skal smage på maden brækker han sig, og så er det jeg bliver itvivl om vi skal lade ham smage på maden???? Vi presser ham ikke, det er (næsten) frivilligt.

Jeg kan godt se det er svært, hvis han KUN kan lide pasta...men så prøv at lægge lidt pasta på tallerknen hver dag, men samtdig lidt andet som han SKAL smage bare en mikro bid af....det skal du forlange før han må forlade bordet - ikke at han skal spise det, men at han skal smage. Fortæl ham så, at så er det okay han lader det ligge, hvis han ikke kan lide det.

Lad være med at observere ham, mens I spiser...sid ikke og vent på han tager en bid og kik ikke på ham. Bare så længe han forstår, hvad det går ud på. Fortæl ham hvorfor han skal smage - at mor og far gør det samme osv. Lad ham så spise i fred og du kommenterer kun maden ved at han skal smage....intet andet.

Hvis han direkte kaster op af det nu, skal du give det tid...er sikker på det nok skal komme. Men pres ham ikke, forklar ham hellere, at det er vigtigt han smager, men okay at levne.

For mig er det vigtigt, at mine børn vil smage den mad jeg står og bruger tid på at lave, samt den mad der bliver serveret, når vi er ude. Og jeg vil simpelthen ikke høre et ad. Hvis de får sagt det skal jeg blot kigge på dem og de siger: mad er ikke ad

Det kræver tålmodighed, men det skal nok komme. Held og lykke med det .)