Hej Mette
Tillykke med huset! Det er bare dejligt at få flyttet ind. Og det lyder jo til at gå super det hele.
Her går det også fint. Jeg ved ikke, hvormeget Nanna & Signe vejer/måler, men har en ide om lidt over 8 kg, måske 8,5... De kravler begge to afsted og tager på opdagelse i hele huset sammen, hvilket de morer sig meget over. Signe begyndte i dag at kravle op af trappen! Jeg kom dog ned og fik hende standset, mens hun stadig var oppe på det første trin. Så nu er det slut med at stå der og more sig (det runger derude, så det er jo det perfekte sted at stå og råbe AHH!!!! Signe rejser sig op af alt og har (endelig!) lært at sætte sig ned igen. Nanna vil helt vildt gerne op, men kommer ikke længere end op på knæene.
Mad og sovning går også rigtig godt nu. Aftenputning er endelig ved at blive til at holde ud, og de sidste par aftener næsten uden gråd, og ro efter kun fem minutter. Og så giver dagene med dejligt vejr ny energi til os alle, og vi elsker at være i haven.
Det var vist det. Jeg er desværre ved at falde i søvn, så jeg må hellere stoppe her.
Knus Line
Anmeld