Anonym skriver:
Fik en lille baby for små 3 uger siden. Et rigtig ønskebarn, og min mand og jeg er begge helt forelskede i den lille.
Men - der er nu gået 3 uger, og vi havde i dag en aftale om at skulle ud og besøge min svigerfar, hvor vi skulle spise frokost og drikke eftermiddags kaffe. (I en by 40 min fra vores)
Her i morges kunne jeg så slet ikke håndtere det, at skulle afsted med den lille. Synes det er alt for tidligt - men ved også godt at én gang jo skal være den første.
Det endte dog med at min mand kørte afsted alene (han kunne godt se at jeg slet ikke var i stand til at tage afsted), mens jeg nu sidder opløst i gråd.
Selvom jeg elsker den lille virkelig højt - så kommer det bag på mig HVOR meget arbejde der er i sådan en lille én. Er jo nærmest på 24 timer i døgnet. Selv morgen kaffen er en by i Rusland.
Er det bare mig der ikke kan klare mosten - eller er der nogen af jer andre der har prøvet det samme??
det lyder som om, at du er førstegangsmor?
Jeg fik mit første barn for 11 år siden, og det var bestemt heller ikke nemt dengang. Det kom i den grad bag på mig, hvor mange følelser der pludselig piblede frem på overfladen.
Nu er jeg mor til 3 tøser (den yngste er nu 7½ måned). Når jeg ser tilbage på tiden som førstegangsmor, så var det egentligt rigtig hårdt og samtidig helt vidunderligt fordi det er første gang man oplever at få barn. Jeg brugte meget energi på følelserne - men også alt det praktiske fyldte meget. Og det er da helt klart overvældende - og når euforien har lagt sig efter den første tid, så kan tingene måske virker uoverskuelige.
Men husk at du stadig har kroppen fyldt med hormoner, som spiller dig et puds - det kan også have indflydelse - det havde det bestemt på mig.
Men ja - som førstegangsmor anbefaler jeg helt klart, at du tager tingene stille og roligt - i dit tempo. Der behøver ikke være krav om en masse selskabelighed, og hvis mødregruppe osv bliver for meget, så sig fra. Brug din energi på at nyde dit lille nye barn i fred og ro.
Dine følelser er helt normale - så tillad dem at være der :-) selvom de ikke var forventede. Jeg håber at din mand viser forståelse.
Held og lykke med den lille ny