Nogle mødre med Adhd?

Lærke skriver:

Ammer du på samme tid med medicinen? Eller er du ovre det stadie? Kan ikke rigtig få et svar nogen steder om det går i mælken eller ej..

Jeg fik af vide af min psykiater at jeg godt kunne amme samtidigt med at jeg tog min medicin.. jeg tager motiron...

men jeg havde kun mælk i 2-3uger og er først lige startet op på medicin nu her.. han er 5uger nu...

Mor.sander skriver:

Hej... Jeg har godt nok ikke diagnosen endnu men skal starte i udredning d.10 feb 2010... Og vi er rimlig sikker på at jeg få diagnosen.

Puha, hvor mit uddannelse og job liv, ligner dit.. Det værste er ikke at man skifter konstant job eller uddannelse, nej det er sgu de nederlag ved at man bare ikke få gennemført noget som helst og selvtilliden daler og daler.

Jeg skal nu starte i arbejdsprøvning på tirsdag, efter at have været på sygedagpenge i lidt over et år, efter endnu engang at have gået ned med flaget  Så nu håber jeg på at de vil give mig en revilidering(staves), hvor jeg vil få støtte og hjælp til at gennemføre en social og sundhedshjælper uddannelse.

Du burde kunne få hjælp på kommunen når du har diagnosen, eller retter sagt de skal hjælpe dig, da du jo går rundt med et skjult handicap og især nu hvor du har et barn. Prøv at kontakt adhd foreningen, de har socialrådgiver der giver rådgivning gennem telefonen.

http://www.adhd.dk/index.php?id=9

Mvh. Selina

tusind tak for svar... jeg har snakket med kommunen op til flere gange for at finde ud af hvad jeg er berrettiget til og har været til to møder...  det første møde der blev jeg simpelthen så sur fordi at at de spurgte mig om ikke jeg kunne finde på og ruske mit barn når nu at han for 5.gang gav sig til at græde i løbet af en nat, altså hvad fanden tror de selv? det eneste de kunne hjælpe mig med var aflastning af børn og psykolog hjælp... og det mener jeg altså ikk jeg kan bruge til en skid for mit barn skal fandme ikk i aflastning... så tusind tak for det med adhd foreningen... er ellers derinde som medlem men havde ikk rigtig tænkt over at de evt kunne rådgive mig...

Maiken85 skriver:

jeg har selv adhd, blev først diagnoseret i feb 09 i en alder af 23 og nåede at være på medicin i 12dage, for fandt jo ud af at jeg var gravid.. og ja har siden jeg var 18 skiftet mellem job, kontanthjælp og vuc(på su).. har haft meget svært ved at holde på et job.. og har ikke kunne koncentrere mig om at få taget en uddannelse... har været startet på vuc 10.klasse 3 gange inden det lykkedes mig at fuldføre og få mit eksamensbevis..

nu tænker jeg bare sådan over fremtiden... for håber da at medicinen gør sådan at jeg kan koncentrere mig og få taget mig den uddannelse så jeg kan forsørge mit barn bedst muligt.. for det er jo ikke til at finde et job uden en, næsten... men er bange for at jeg har brugt alt min su... er der ikk noget med at man kun har 6år?

hva skal jeg gøre hvis der ingen su er tilbage? er bare så fortvivlet.. er enlig mor, så der er kun mig til at sørge for at mit barn har det godt for faren er ikke inde i billedet... ja og så mine forældre... men de skal da ikk forsørge mig og mit barn når jeg er 24 jo...

Hej

Læste lige dit indlæg på forsiden.

Du kan få ubegrænset SU så længe du ikke er på en videre gående uddannelse. Det er først når du står med dit eksamespapir i hånden fra VUC eller gymnasiet, og vælger at læse videre at de 7 års SU begynder at gælde.

Jeg har selv hoppet ind og ud af VUC de sidste 5 år. Det eneste der er at man ikke kan få SU til et fag som man allerede har bestået. Så hvis man får en dårlig karakter og gerne vil tage faget igen kan man ikke få SU til det.

Hilsen Maiken

Maiken85 skriver:

jeg har selv adhd, blev først diagnoseret i feb 09 i en alder af 23 og nåede at være på medicin i 12dage, for fandt jo ud af at jeg var gravid.. og ja har siden jeg var 18 skiftet mellem job, kontanthjælp og vuc(på su).. har haft meget svært ved at holde på et job.. og har ikke kunne koncentrere mig om at få taget en uddannelse... har været startet på vuc 10.klasse 3 gange inden det lykkedes mig at fuldføre og få mit eksamensbevis..

nu tænker jeg bare sådan over fremtiden... for håber da at medicinen gør sådan at jeg kan koncentrere mig og få taget mig den uddannelse så jeg kan forsørge mit barn bedst muligt.. for det er jo ikke til at finde et job uden en, næsten... men er bange for at jeg har brugt alt min su... er der ikk noget med at man kun har 6år?

hva skal jeg gøre hvis der ingen su er tilbage? er bare så fortvivlet.. er enlig mor, så der er kun mig til at sørge for at mit barn har det godt for faren er ikke inde i billedet... ja og så mine forældre... men de skal da ikk forsørge mig og mit barn når jeg er 24 jo...

Hej. Jeg har ADHD, men har aldrig fået medicin for det. Jeg fik det konstateret da jeg var gravid og derfor startede jeg ikke. Jeg overvejer nu at starte, men jeg er også bange for hvordan mit liv bliver, jeg har altid levet som jeg gør og har ikke specielt svært ved noget mere.

Jeg ved intet om su eller sådan noget, men ja nu ved du at jeg også er her...

hc=k skriver:

Hej. Jeg har ADHD, men har aldrig fået medicin for det. Jeg fik det konstateret da jeg var gravid og derfor startede jeg ikke. Jeg overvejer nu at starte, men jeg er også bange for hvordan mit liv bliver, jeg har altid levet som jeg gør og har ikke specielt svært ved noget mere.

Jeg ved intet om su eller sådan noget, men ja nu ved du at jeg også er her...

nu ved jeg jo ikke hvordan din adhd er, men jeg har det sådan at jeg flipper fuldstændig skråt lige pludselig over den mindste ting og der flyver titusind tanker rundt i hovedet på mig hele tiden, bliver så ivrig for at fortælle noget at det der kommer ud af munden er det rene volapyk, har terroriseret min familie så meget da jeg var yngre at jeg kom på opholdssted som 15årig, flyttede hjem igen som 18årig, og har været i lidt stoffer og har været meget aktiv i nattelivet, har aldrig stået i vejen for en go slåskamp, har altid været på kant med loven, alt med lidt spænding var lige mig...  fatter ikk hvordan nogen har ku holdt mig ud... hmm evt derfor jeg er single, haha...  

den første januar gik jeg til min mor, for nu kunne mit hovede ikk rumme mere.. følte virkelig at jeg var ude på et skråplan, havde rigtig dårlig samvittighed for var "kommet til" at springe på tre tøser til julebal fordi den ene af dem havde kylet sin øl ud over min veninde, og de havde så virkelig bare fået smæk, finder ud af dagen efter at de kun havde været ca 16-17år, så det var det der fik bægeret til at flyde over...  havde den sidste tid snakket med nogle inde på sindnet.dk om hvad de troede der var i vejen med mig siden jeg altid opførte mig sådan.. de mente at det kunne være adhd, de fik så sidenhen ret...  men mor og mig tager så ellers til lægen og får en henvisning til en psykiater der har speciale i adhd...  han forklarer mig så at grunden til at jeg har taget stoffer, som mest var amf, er at jeg faktisk har selvmedicineret mig selv, for som han sagde så var det nærmest amf i pilleform at adhd'ere fik i medicin...  altså selvfølgelig ikke amf, men noget lignende amf... fx dem der lider af narkolepsi de tager adhd medicin for at holde sig vågen... og vi tager det for at slappe af...

jeg var også sådan lidt skeptisk i starten, men hallo, det kunne sku da kun blive bedre end det havde været hidtil.. og jeg fortryder ikke at være kommet på de piller...  selvom jeg jeg kun har taget dem i 3 uger nu så kan jeg allerede mærke en forskel oppe i hjernen, der er mere ro på, har fået bedre tålmodighed, og er faktisk slet ikk aggresiv mere... det er satme skønt.. for før i tiden når jeg havde haft et af mine "flip" så blev jeg jo altid ekstremt ked af det bagefter, og gik fuldstændig ned med flaget, for det var jo ikke med vilje og jeg fortrød det altid, men det havde jeg jo så glemt næste gang jeg gik amok

det har virkelig ændret mit liv bare det at få konstateret adhd'en og at jeg er kommet i behandling for det... jeg er ikk bare en uopdraget møgunge, der har været en grund til at jeg har været som jeg har været.. min familie og venner siger at de kan mærke en kraftig forbedring siden jeg blev udredet...

hej

jeg synes godt jeg kan kende mig selv i meget af det i skriver, men hvor går man hen og får af vide om man har adhd??? jeg ved vi har det i familien.. er det arveligt?

jeg vil så gerne give mit barn det beste i verden, men det er sgu svært når man ikke altid føler sig helt normal

håber i alle har det godt

Mvh Mille-Sofie

millesofie skriver:

hej

jeg synes godt jeg kan kende mig selv i meget af det i skriver, men hvor går man hen og får af vide om man har adhd??? jeg ved vi har det i familien.. er det arveligt?

jeg vil så gerne give mit barn det beste i verden, men det er sgu svært når man ikke altid føler sig helt normal

 

håber i alle har det godt

Mvh Mille-Sofie

Du skal få din læge til at henvise dig til en psykiater...

Maiken85 skriver:

nu ved jeg jo ikke hvordan din adhd er, men jeg har det sådan at jeg flipper fuldstændig skråt lige pludselig over den mindste ting og der flyver titusind tanker rundt i hovedet på mig hele tiden, bliver så ivrig for at fortælle noget at det der kommer ud af munden er det rene volapyk, har terroriseret min familie så meget da jeg var yngre at jeg kom på opholdssted som 15årig, flyttede hjem igen som 18årig, og har været i lidt stoffer og har været meget aktiv i nattelivet, har aldrig stået i vejen for en go slåskamp, har altid været på kant med loven, alt med lidt spænding var lige mig...  fatter ikk hvordan nogen har ku holdt mig ud... hmm evt derfor jeg er single, haha...  

den første januar gik jeg til min mor, for nu kunne mit hovede ikk rumme mere.. følte virkelig at jeg var ude på et skråplan, havde rigtig dårlig samvittighed for var "kommet til" at springe på tre tøser til julebal fordi den ene af dem havde kylet sin øl ud over min veninde, og de havde så virkelig bare fået smæk, finder ud af dagen efter at de kun havde været ca 16-17år, så det var det der fik bægeret til at flyde over...  havde den sidste tid snakket med nogle inde på sindnet.dk om hvad de troede der var i vejen med mig siden jeg altid opførte mig sådan.. de mente at det kunne være adhd, de fik så sidenhen ret...  men mor og mig tager så ellers til lægen og får en henvisning til en psykiater der har speciale i adhd...  han forklarer mig så at grunden til at jeg har taget stoffer, som mest var amf, er at jeg faktisk har selvmedicineret mig selv, for som han sagde så var det nærmest amf i pilleform at adhd'ere fik i medicin...  altså selvfølgelig ikke amf, men noget lignende amf... fx dem der lider af narkolepsi de tager adhd medicin for at holde sig vågen... og vi tager det for at slappe af...

jeg var også sådan lidt skeptisk i starten, men hallo, det kunne sku da kun blive bedre end det havde været hidtil.. og jeg fortryder ikke at være kommet på de piller...  selvom jeg jeg kun har taget dem i 3 uger nu så kan jeg allerede mærke en forskel oppe i hjernen, der er mere ro på, har fået bedre tålmodighed, og er faktisk slet ikk aggresiv mere... det er satme skønt.. for før i tiden når jeg havde haft et af mine "flip" så blev jeg jo altid ekstremt ked af det bagefter, og gik fuldstændig ned med flaget, for det var jo ikke med vilje og jeg fortrød det altid, men det havde jeg jo så glemt næste gang jeg gik amok

det har virkelig ændret mit liv bare det at få konstateret adhd'en og at jeg er kommet i behandling for det... jeg er ikk bare en uopdraget møgunge, der har været en grund til at jeg har været som jeg har været.. min familie og venner siger at de kan mærke en kraftig forbedring siden jeg blev udredet...

 

Sådan er mit slet ikke. Jeg har altid været den lille nuttede pige som altid fulgte reglerne og aldrig lavede noget som hun ikke måtte. Da jeg blev ældre kæppede det lidt over i druk og fester, men ikke mere end det gør for så mange andre unge. Jeg har altid haft meget svært ved at lære at læse og skrive, jeg har ikke rigtig kunnet holde focus på en ting af gangen og jeg har haft svært ved at se forskel på fantasi og virkelighed. Jeg har lært gennem årende at leve med mine felj og mangler og klre mig ganske udemærket nu, de ting jeg ikke kan lader jeg simpelthen bare være med. Jeg har taget uddannelse uden specielle hensyn og klarede mig overraskende godt. Som folk siger " jamen hvis vi ikke havde læst/fået det af vide ville vi ikke vide at du havde ADHD". Det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det nemmere for mig selv, men jeg ved jo hvordan jeg er og hvordan mit liv fungere, alt er skemalagt og alt kører på klokkeslet og det er jeg meget tryg ved. Jeg er den eneste af 3 søstre der ikke hader mine forældre, jeg er den eneste der kan finde ud af at nej betyder nej, jeg er den eneste der har taget en uddannelse og jeg er den eneste der ejer logisk sans.

Hvis pludselig jeg nu bliver anderledes og bliver en helt anden det kan jeg slet ikke forholde mig til. Jeg skal snakke med lægen om pillerne her engang i december, men jeg er virkelig nervøs. Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe mig selv og jeg vil jo også gerne gøre det for min søn, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvem jeg så bliver hvis jeg ikke er mig...

hc=k skriver:

 

Sådan er mit slet ikke. Jeg har altid været den lille nuttede pige som altid fulgte reglerne og aldrig lavede noget som hun ikke måtte. Da jeg blev ældre kæppede det lidt over i druk og fester, men ikke mere end det gør for så mange andre unge. Jeg har altid haft meget svært ved at lære at læse og skrive, jeg har ikke rigtig kunnet holde focus på en ting af gangen og jeg har haft svært ved at se forskel på fantasi og virkelighed. Jeg har lært gennem årende at leve med mine felj og mangler og klre mig ganske udemærket nu, de ting jeg ikke kan lader jeg simpelthen bare være med. Jeg har taget uddannelse uden specielle hensyn og klarede mig overraskende godt. Som folk siger " jamen hvis vi ikke havde læst/fået det af vide ville vi ikke vide at du havde ADHD". Det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det nemmere for mig selv, men jeg ved jo hvordan jeg er og hvordan mit liv fungere, alt er skemalagt og alt kører på klokkeslet og det er jeg meget tryg ved. Jeg er den eneste af 3 søstre der ikke hader mine forældre, jeg er den eneste der kan finde ud af at nej betyder nej, jeg er den eneste der har taget en uddannelse og jeg er den eneste der ejer logisk sans.

Hvis pludselig jeg nu bliver anderledes og bliver en helt anden det kan jeg slet ikke forholde mig til. Jeg skal snakke med lægen om pillerne her engang i december, men jeg er virkelig nervøs. Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe mig selv og jeg vil jo også gerne gøre det for min søn, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvem jeg så bliver hvis jeg ikke er mig...

Du bliver slet ikke en anden.. Nogen kan dog blive meget trætte . Den ændring der sker er at du for ro i dit hoved og evt for mere overskud.Jeg er en blanding at den agressive og hyper og så ligesom dig. Men inden jeg startede på medicin så havde jeg ingen fornemmelse af hvor stor en del af mig der var ADHD og hvad der ikke var..Jeg bad venner og familie holde øje med min personlighed udadtil for at se om der var nogen makante personligheds forandringer. når jeg tog medicinen .Det lyder måske underligt men du bliver virkelig overrasket over hvad du har gået rundt med og taget for givet i forhold til dig selv . Al den uro som du bare har vænnet dig til. Jeg kunne pludselig tegne og læse bøger uden at skulle anstrenge mig. Det kunne jeg også før men kun kort tid af gangen med fuld koncentration, resten af tiden var en kamp.  Det kan måske lyde som om jeg forsøger at sælge dig den her medicin men jeg synes virkelig du bør gi det et forsøg. Det gode ved pillerne er jo også at du kan få dem der kun vare 4 timer så de er hurtigt ude af systemet igen , hvis det er at du ikke kan lide det. 

millesofie skriver:

hej

jeg synes godt jeg kan kende mig selv i meget af det i skriver, men hvor går man hen og får af vide om man har adhd??? jeg ved vi har det i familien.. er det arveligt?

jeg vil så gerne give mit barn det beste i verden, men det er sgu svært når man ikke altid føler sig helt normal

 

håber i alle har det godt

Mvh Mille-Sofie

Jeg har læst mig frem til at det er moren der primært bærer genet og der er ca 70% chance for at dit barn for det fra dig. Det er noget med at det kan fremprovokeres under graviditeten af for lidt fisk (omega 3) og stress..men det ved jeg ikke helt om jeg tror på..