Er jeg gammeldags?!

Tjuhl skriver:

jeg har aldrig nogensinde haft en drøm om "det store frieri" eller "det store hvide bryllup". min mand "friede" en dag vi var i skoven i snevejr hvor han råbte "jeg elsker dig og jeg vil aldrig leve uden dig", fire måneder senere tog vi til Ærø uden at fortælle hverken venner og familie om det og blev gift på rådhuset i helt almindeligt tøj. Efterfølgende gav vi hinanden vores ringe på en meget fin lille kirkegård.  

I sidste ende handler hverken frieriet eller brylluppet udelukkende om dig og dine ønsker og drømme, men også om din mand. Så hvis han ikke er typen til at lave det helt store frierigøgl, så syntes jeg ærlig talt det er ærgeligt hvis han skal presses ud i det. Du siger jo ja til ham som han er og ikke som han foregiver at være for at tilfredsstille dig  

Ihh det var også rigtig sødt, og romantisk sådan i snevejr

Det har du også fuldstændig ret i meennn... ej han skal altså på knæ, sådan noget sker kun en gang i mit liv, og vil han ikke det så er det også okay, jeg elsker ham jo alligevel, og har da overhovet ikke tænkt mig at gå fra ham af den grund.. men så skal jeg altså ikke giftes

Anette-Johansen skriver:

hehe åhh tro mig det er han HELT klar over allerede.. synes alle kneb er ved at være opbrugte 

så sig det lige ud

jeg tror nogengange de kære mænd har lidt svært ved at gætte hvad vi tænker ud fra hints...

det dier min mand i hvert tilfælde

Anette-Johansen skriver:

Ihh det var også rigtig sødt, og romantisk sådan i snevejr

Det har du også fuldstændig ret i meennn... ej han skal altså på knæ, sådan noget sker kun en gang i mit liv, og vil han ikke det så er det også okay, jeg elsker ham jo alligevel, og har da overhovet ikke tænkt mig at gå fra ham af den grund.. men så skal jeg altså ikke giftes

Hmmm... Altså - er det meningen at kvinder bare skal sidde med hænderne i skødet og vente på at de bliver bortført?? Er det så sådan, at det er stort set ligemeget, hvor rigtig manden er, bare han GØR det rigtigt???...

Er brylluppet så vigtigt, at det SKAL være korrekt??? For ellers går det ikke?

En tommelfinger regel i min omgangskreds er (stort set): Jo større og dyrere bryllup, jo ringere ægteskab bagefter og de fleste af dem er endt i skilsmisse. Så kan det da godt være et fint bryllup med det hele, men det er jo livet bagefter det handler om

memuffin skriver:

så sig det lige ud

jeg tror nogengange de kære mænd har lidt svært ved at gætte hvad vi tænker ud fra hints...

det dier min mand i hvert tilfælde

har jeg skam sagt til ham, så venter bare i spænding nu..

han har nu også sagt at han gerne vil fri, såå tålmodighed

(ik en stærk side herfra) man hva det haster nu helle ikke

memuffin skriver:

nej over hoved slet ikke

men heldigvis er han stor romantiker så han kunne ikke selv ha forestillet sig det anderledes

Syndes ellers også det var en romantisk måde at din mand friede på...

og det vigtigste er jo den mand der frier ikk

jo det er jo lige præcis det

jeg mener også bare, at hvis manden er sådan en type der kunne finde på at lave det helt store romantiske frieri, så syntes jeg godt man kan forvente det af ham. men hvis man ved han slet ikke er sådan eller ikke bryder sig om at være sådan, så syntes jeg det er ærgeligt for begge parter at "forvente" det. man skal jo sige ja til hinanden som man er og ikke som man gerne vil have man er

som Zafir skriver, så kommer romantik i mange størrelser, og jeg er sikker på, at langt de fleste vil opleve det som ekstremt romantisk og virkelig dejligt når deres mand frier, fordi det er så stort at et andet menneske siger "jeg elsker dig så meget, at jeg tror det kan vare hele livet" - om han så står i kedeldragt, i sne til knæhaserne eller ligger på knæ foran en solnedgang med en rose i munden og en ring i en æske

Anette-Johansen skriver:

har jeg skam sagt til ham, så venter bare i spænding nu..

han har nu også sagt at han gerne vil fri, såå tålmodighed

(ik en stærk side herfra) man hva det haster nu helle ikke

ja det forstår jeg  (er også mega utålmodig selv)

men siger man ikke også at alt godt kommer til dem der venter

Tjuhl skriver:

jo det er jo lige præcis det

jeg mener også bare, at hvis manden er sådan en type der kunne finde på at lave det helt store romantiske frieri, så syntes jeg godt man kan forvente det af ham. men hvis man ved han slet ikke er sådan eller ikke bryder sig om at være sådan, så syntes jeg det er ærgeligt for begge parter at "forvente" det. man skal jo sige ja til hinanden som man er og ikke som man gerne vil have man er

som Zafir skriver, så kommer romantik i mange størrelser, og jeg er sikker på, at langt de fleste vil opleve det som ekstremt romantisk og virkelig dejligt når deres mand frier, fordi det er så stort at et andet menneske siger "jeg elsker dig så meget, at jeg tror det kan vare hele livet" - om han så står i kedeldragt, i sne til knæhaserne eller ligger på knæ foran en solnedgang med en rose i munden og en ring i en æske

 

helt enig.. og heldigvis er mennesker forsellige...ellers ville her godt nok også være kedeligt

Zafir skriver:

Hmmm... Altså - er det meningen at kvinder bare skal sidde med hænderne i skødet og vente på at de bliver bortført?? Er det så sådan, at det er stort set ligemeget, hvor rigtig manden er, bare han GØR det rigtigt???...

Er brylluppet så vigtigt, at det SKAL være korrekt??? For ellers går det ikke?

En tommelfinger regel i min omgangskreds er (stort set): Jo større og dyrere bryllup, jo ringere ægteskab bagefter og de fleste af dem er endt i skilsmisse. Så kan det da godt være et fint bryllup med det hele, men det er jo livet bagefter det handler om

nej overhovet ikke, men håber/tror nu stadig han går på knæ...

Men du har fuldstændig ret, brylluppet er ikke alt, det er livet bagefter der tæller, derfor kan jeg også godt bare få lavet et testermente hvis det skulle være. Altså vigtigere er det heller ikke for mig at blive gift 

prøver lige igen

Jeg gammeldags på den måde at jeg aldrig ville fri til ham, det synes jeg er noget han skal. Jeg har heller aldrig haft den helt store drøm om kæmpe bryllup - har faktisk aldrig tænkt så meget over det at skulle giftes. Men må da sige at jeg efter vi blev gravide og fik vores datter har tænkt lidt mere på det. Jeg har også prøvet den der med at ligge nogle smykke kataloger fremme og enda siddet lidt og kigget i dem ved siden af ham, og hentydet til hvilke slags ringe jeg kan li. Nok mere fordi, at jeg jo gerne ville have en ring jeg godt kan li, men tror ikke han er så meget inde i det med ringe, så ville gerne ved hjælp af hentydninger hjælpe ham lidt til hvad slags jeg kan li.

Det behøver ikke være det store frieri med en masse der er arrangeret, ku sagtens være over en stille romantisk middag derhjemme, eller som en anden skrev, når man var ude og gå en tur eller andet i den stil, det lød da super romantisk.

Men ringen skal han have på sig og fri med synes jeg - men ville stadig ikke sige nej fordi han ikke lige havde eller gjorde det på en anden måde end håbet.