Organdonor? Ja eller nej?

Interessant emne, som er oppe at vende for tiden.
Hvad siger I?

Ved det ikke helt.

Har overvejet det, men ja.. Så kommer jeg bare aldrig videre.

På en måde er det da en fed ting at hjælpe andre - På den anden side har jeg også bare totalt ejerfornemmelse over MINE organer!

Ved godt det er totalt barnligt, men synes det er en lidt underlig ting at skulle rende rundt med et andet menneskes hjerte fx. og omvendt at det er underligt at en anden render rundt med mit!

Hmm.. Måske jeg skulle til at få gjort noget ved det, og så bare sætte kryds i ja.

Man er jo alligevel død, og hvad man ikke ved har man ikke ondt af.

Hvad siger du egentlig selv?!

Trine

JA selvfølgelig - og jeg er selvfølgelig tilmeldt donor-registret og har været det i mange år. Jeg mener det er en borgerlig pligt at tage stilling -og når man har taget stilling, må man altså også lige melde sig i registret (hvis det er det man bestemmer sig for) for ellers kan det jo være ligemeget!
Hvis man selv gerne vil modtage organer, må man også selv være villig til at give. Jeg synes man burde være tilmeldt registret automatisk ved fødslen og så aktivt skulle gøre noget for at FRA-melde sig, hvis man ikke ønsker at give organer, på den måde ville der være mange flere organdonorere.....

Helle - nu med et halvt nyt køkken.....

Ja!! Selvfølgelig!
Jeg er af den holdning, at hvis man vil modtage må man også være villig til at give!
Ligesom man kan vælge hvilke organer man ikke vil afgive, så synes jeg også at der budre være en rubrik, hvor man kan vælge først og fremmest at give til andre som også er tilmeldt. Min holdning er måske temmelig sort på hvidt, men synes at man skal have en virkelig god grund til ikke at være tilmeldt!
Så skynd jer ind og meld jer til, man kan jo melde sig til over nettet nu, så det er dejlig nemt!

www.tagstilling.nu

Enig med Junior, man burde være automatisk tilmeldt fra fødslen.
(Var det i Sverige de var det)

Tynen: Jeg går selv rundt med et donorkort i min pung. (SKAL altså også have mig registreret)
Vi havde lige snakken igår, så nu ved Lars da hvad min holdning er også.

Overvej lige: Hvis nu Stella blev syg og desperat behøvede en ny nyre el. lign.
Ville du så ikke BEDE til at der hurtigst muligt kom én?
Eller hvis det var dig selv?

Og ja, når man er død er man jo ligeglad. Er sikker på man kommer i himlen, fordi man har gjort en god gerning.

Jeps, er også tilmeldt donor-registret. Og er for nyligt også blevet blod-donor... Jeg synes på en måde, at det da er det mindste jeg kan gøre.

Og så skal vi da lige have et link til os der ikke har fået gjort noget ved det :)

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4504?_FOLD ER_ID_=1057050407151434

Trine

jeg synes også, man i det mindste bør tage stilling.... Og jeg siger hermed tak for sparket/linkene her på oplæget, har nemlig lige meldt mig til - SÅ NU HAR JEG GJORT NOGET.....

synes egentlig at det er lidt underligt dem som ikke vil donere....JEG RESPEKTERER DET FULDT UD, men jeg forstår ikke, hvad det er der får folk til at sige nej. Man mærker jo ikke noget, man er død..... Og når man ikke skal være her på jorden mere, er det da kun glædeligt at man kan hjælpe andre..

Eller hvad?

Jannie

Jeg udfylder straks min ansøgning. Har det sådan lidt at hvis jeg selv skulle stå og mangle et eller andet organ vil jg da selvfølgelig have det, og hvis ikke jeg selv er villig til at giv så er jeg heller ikke "værdig" til t modtage.
Så helt sikkert ja.

Hva nu hvis det var jeres børns organer der var tale om?? Altså hvis ens barn (Gud forbyde det) skulle blive konstateret hjernedød, ville I så sige ja eller nej til at de måtte ta deres organer?

-Nadia

Nadi skriver:


Hva nu hvis det var jeres børns organer der var tale om?? Altså hvis ens barn (Gud forbyde det) skulle blive konstateret hjernedød, ville I så sige ja eller nej til at de måtte ta deres organer?

-Nadia

Uha, den er jo RIGTIG RIGTIG følsom..... Jeg TROR/håber, at jeg ville give lov..... Tænk hvis min søn selv havde brug for det, at han stod og manglede et nyt hjerte f.eks ??? Men tanken om, at der skulle skæres op i den lille krop er slet ikke til at holde ud, uha uha.... Men, på den anden side: at kunne hjælpe et ulykkeligt forældrepar med at få et raskt barn, er jo også en rar tanke.... At hjælpe et andet barn til et godt liv... Men ved ikke om man tænker sådan i sådan en frygtlig situation, hvor man får at vide ens barn et dødt, og at man nu vil skære det op... UHA...