Man skiller da ikke søskende ad, eller gør man?

Hvad mener I. Kan man være bekendt at skille sine børn ad, så den ene bor hos far og de andre hos mor?

Nogen der har erfaringer, oplevelser eller sidder inden med en viden om emnet?

Jeg overvejer rigtig meget at lade et af mine børn bo hos sin far, men jeg har altid ment at børnene, dem skiller man bare ikke ad.

Jeg ved at hans far forstår ham meget bedre, deres temperamenter passer sammen og han får lov at være sig selv meget mere end her, hvor jeg har svært ved at forstå ham og lade ham være ham som han er, da han fylder en del og der også er de andre børn.

Synes det er svært, vil jo bare gerne give børnene den bedste opvækst, hvad mener I. Ville I prøve for en periode eller?

Der er så også det i det at han så vil møde tidligt i sfo og hentes senere end nu og det kan jeg næsten heller ikke ha'.

Det er svært.

for mig at se lyder det som om du allerede har taget den rigtige beslutning.

du skriver at hans far forstår ham bedre...at han giver ham lov til at være den han er....hvad gør det så at drengen skal være lidt flere timer i sfo...jeg er sikker på at det genere dig mere end det genere drengen.

jeg synes det er SÅ flot at du har overskud til at tænke på den måde...det viser at du har hjertet på rette sted og at du virkelig tænker på hvad der er bedst for børnene hver især. 

så ja....jeg ville vælge at skille søskende hvis jeg stod i din situation.

mange og en stor pose respekt

Lone

Hvad mener I. Kan man være bekendt at skille sine børn ad, så den ene bor hos far og de andre hos mor?

Nogen der har erfaringer, oplevelser eller sidder inden med en viden om emnet?

Jeg overvejer rigtig meget at lade et af mine børn bo hos sin far, men jeg har altid ment at børnene, dem skiller man bare ikke ad.

Jeg ved at hans far forstår ham meget bedre, deres temperamenter passer sammen og han får lov at være sig selv meget mere end her, hvor jeg har svært ved at forstå ham og lade ham være ham som han er, da han fylder en del og der også er de andre børn.

Synes det er svært, vil jo bare gerne give børnene den bedste opvækst, hvad mener I. Ville I prøve for en periode eller?

Der er så også det i det at han så vil møde tidligt i sfo og hentes senere end nu og det kan jeg næsten heller ikke ha'.

Det er svært.

Personligt mener jeg ikke det er børnenes behov, at blive adskildt. Det er et praktisk behov forældrene har.

Jeg er slet ikke tilhænger af, at man skiller børnene ad på den måde idet jeg er sikker på, at det i sidste ende vil føre til en form for mindreværd i forhold til dit andet barn og i relationen til dig som mor.

Du skriver, at far forstår ham bedst - har du tænkt over hvordan det vil påvirke din relation til din søn hvis han flytter hjem til far?

Hvad med at lade ungerne bo hos far hver anden uge, var det en mulighed?

Nej det mener jeg bestemt ikke man gør - det er jo ikke børnenes valg... syntes så helt bestemt de skal have hinanden ignnem en sådan svær tid... Så mit svar er NEJ...

Tak for svar.

Først vil jeg sige at jeg har været alene med dem i en del år og det bestemt ikke er med min gode vilje at skille dem ad eller for mit behov, det gør ondt i mig bare ved tanken.Så det handler ikke om at dele sol og vind, præcis som jeg også synes den der 7-7 er, men at børnene skal have de bedstem opvækstbetingelser. Men jeg kan mærke min søn han hviler mere i sig selv når han har været hos sin far. Måske det bare er et tegn på at far trods alt kun har dem i weekenden hvor der er hygge og ro og jeg har alle hverdagene. Og det faktum at han ikke har fuldt hus som jeg.

Jeg ville aldrig dele dem en uge hvert sted, det synes jeg er synd og det ville også kun gøre at de alligevel blev skilt ad, søskende imellem. Så skal jeg ikke skille dem, så skal de alle bo fast her.

Grunden er som skrevet, at min x bare er eller var meget som min søn og jeg derfor tænkte at han måske ville få et bedre liv med en der har været sådan og ikke stopper det, men lader ham bare være som han er.

Jeg tænker at jeg vil høre om min søn kan være hos hans far en dag om ugen helt alene og så vil jeg prøve at få tid alene med ham også og få de andre passet. For når vi er alene er det et andet barn. Tror måske han har svært ved at gå fra at være en af gruppen her til at være i en anden gruppe hos far og have en anden rolle. Så måske det skal være en start.

Altså nu har jeg jo stået i situationen, hvor min ældste bare ikke trives hos mig, og jeg kunne ikke "styre" ham, det var en uholdbar situation for ham og mig. Jeg valgte at han flyttede hjem til sin far, det gjorde så ondt i mit hjerte, men skulle jeg vælge i dag igen, gjorde jeg det samme igen.  Vi gjorde sådan at drengene var sammen hver weekend på skift hos os. For os var det detrigtige valg. Han var meget tættere med far end mig, og hans far kunne give ham noget jeg ikke kunne. 

Lige til en note, så var det ALT andet end mere praktisk for mig!! Jeg lagde min stolthed som mor til side, og forsøgte at gøre hvad der var bedst for min søn. Nogen gange er far bedre, ligesom nogen gange er det mor.

Umiddelbart kan jeg ikke se/mærke at det har skadet drenges forhold til hinanden, de opfører sig som alle mulige andre søskende.

wamse skriver:

Altså nu har jeg jo stået i situationen, hvor min ældste bare ikke trives hos mig, og jeg kunne ikke "styre" ham, det var en uholdbar situation for ham og mig. Jeg valgte at han flyttede hjem til sin far, det gjorde så ondt i mit hjerte, men skulle jeg vælge i dag igen, gjorde jeg det samme igen.  Vi gjorde sådan at drengene var sammen hver weekend på skift hos os. For os var det detrigtige valg. Han var meget tættere med far end mig, og hans far kunne give ham noget jeg ikke kunne. 

Lige til en note, så var det ALT andet end mere praktisk for mig!! Jeg lagde min stolthed som mor til side, og forsøgte at gøre hvad der var bedst for min søn. Nogen gange er far bedre, ligesom nogen gange er det mor.

Umiddelbart kan jeg ikke se/mærke at det har skadet drenges forhold til hinanden, de opfører sig som alle mulige andre søskende.

 

Tak for dit svar og det er jo sådan vores situation også er Må tale med deres far igen og evt høre en pædagog, lærer eller andre om hvilke erfaringer de har.

For det handler jo om hvad der er bedst for barnet.

Tak for dit svar

Hej

Da mine forældre blev skilt flyttede jeg(5år) med min mor og min bror(10år) med min far, min bror og jeg var tætte trods alders forskellen inden de blev skilt, vores forhold blev ødelagt ved at vi blev skilt fra hinanden og kun så hinanden i weekenderne.

Det er først her efter min bror og jeg er blevet voksne at vi er ved at finde vores tætte bånd igen, det har dog været svært da vi er opdraget på vidt forskellige måder.

Efter min mening ville jeg ikke skille børnene ad, men måske som du selv er inde på give børnene noget alene tid sammen med deres far på skift.

Camilla

Anonym skriver:

Tak for svar.

Først vil jeg sige at jeg har været alene med dem i en del år og det bestemt ikke er med min gode vilje at skille dem ad eller for mit behov, det gør ondt i mig bare ved tanken.Så det handler ikke om at dele sol og vind, præcis som jeg også synes den der 7-7 er, men at børnene skal have de bedstem opvækstbetingelser. Men jeg kan mærke min søn han hviler mere i sig selv når han har været hos sin far. Måske det bare er et tegn på at far trods alt kun har dem i weekenden hvor der er hygge og ro og jeg har alle hverdagene. Og det faktum at han ikke har fuldt hus som jeg.

Jeg ville aldrig dele dem en uge hvert sted, det synes jeg er synd og det ville også kun gøre at de alligevel blev skilt ad, søskende imellem. Så skal jeg ikke skille dem, så skal de alle bo fast her.

Grunden er som skrevet, at min x bare er eller var meget som min søn og jeg derfor tænkte at han måske ville få et bedre liv med en der har været sådan og ikke stopper det, men lader ham bare være som han er.

Jeg tænker at jeg vil høre om min søn kan være hos hans far en dag om ugen helt alene og så vil jeg prøve at få tid alene med ham også og få de andre passet. For når vi er alene er det et andet barn. Tror måske han har svært ved at gå fra at være en af gruppen her til at være i en anden gruppe hos far og have en anden rolle. Så måske det skal være en start.

 

Hej

Jeg synes det lyder som en klog beslutning, at han skulle bo hos far mest. Det lyder som om u virkelig har tænkt det igennem, og som du skriver, må jeg altså sige at det lyder jo til at være i barnets bedste tarv.

Hvis u og faren har en god tone imellem jer, kan i bare aftale at hvis du eller din søn har meget brug for en ekstra dag, så må i ringe sammen og aftale at han lige kan få en dag hos dig.

Jeg er selv skilsmissebarn, og vi er 3 søskende der har samme forældre. Jeg og min ældste lillesøster boede hos min far, til jeg var 12, og den yngste har altid boet hos min mor. Jeg synes altså det fungerede fint.
Min yngste søster var kun omkring 1 år dengang vi blev "fordelt" derfor blev hun hos min mor, og vi andre kom til min far, fordi vi selv havde ønsket det.
Jeg synes aldrig der har været søskende problemer, som kan være skabt af, at vi har boet adskilt. og jeg har nu aldrig følt at jeg har manglet den ene eller den anden.

Da jeg blev 12 flyttede vi alle 3 hjem til min mor, og det var også fint.

Da jeg var 15 flyttede jeg så igen hjem til min far, og hans nye kone. Den yngste søster blev hos min mor, og den mellemste af os var pdiverse institutioner, og efterskole.... hvorefter hun også som 15 årig flyttede hjem til min far igen.

Vi har altid selv haft det bærende ord for hvor vi ville bo henne. Og det er vel også det vigtigste at børnene er tilfredse?

Hvor gammel er din store søn? statsamtet SKAL tage børnenes ord med i sagsbehandlingen når de er fylt 12.

mariamiss6 skriver:

Hej

Jeg synes det lyder som en klog beslutning, at han skulle bo hos far mest. Det lyder som om u virkelig har tænkt det igennem, og som du skriver, må jeg altså sige at det lyder jo til at være i barnets bedste tarv.

Hvis u og faren har en god tone imellem jer, kan i bare aftale at hvis du eller din søn har meget brug for en ekstra dag, så må i ringe sammen og aftale at han lige kan få en dag hos dig.

Jeg er selv skilsmissebarn, og vi er 3 søskende der har samme forældre. Jeg og min ældste lillesøster boede hos min far, til jeg var 12, og den yngste har altid boet hos min mor. Jeg synes altså det fungerede fint.
Min yngste søster var kun omkring 1 år dengang vi blev "fordelt" derfor blev hun hos min mor, og vi andre kom til min far, fordi vi selv havde ønsket det.
Jeg synes aldrig der har været søskende problemer, som kan være skabt af, at vi har boet adskilt. og jeg har nu aldrig følt at jeg har manglet den ene eller den anden.

Da jeg blev 12 flyttede vi alle 3 hjem til min mor, og det var også fint.

Da jeg var 15 flyttede jeg så igen hjem til min far, og hans nye kone. Den yngste søster blev hos min mor, og den mellemste af os var pdiverse institutioner, og efterskole.... hvorefter hun også som 15 årig flyttede hjem til min far igen.

Vi har altid selv haft det bærende ord for hvor vi ville bo henne. Og det er vel også det vigtigste at børnene er tilfredse?

Hvor gammel er din store søn? statsamtet SKAL tage børnenes ord med i sagsbehandlingen når de er fylt 12.

Ham det handler om er 7 år, men jeg ville ikke spørge ham om det. Men sammen med hans far se på hans trivsel og så vurdere om det ville være det bedste han boede hos far.

Førhen har det ikke praktisk kunne lade sig gøre, men nu er det muligt. Men tror jeg vil prøve at han evt er der to dage mere i hver ende af samværsdagene, så kan vi se om det virker som om det fungerer bedre.

Men det er bare svært når man ikke kan se resultatet af beslutningen før om mange år.

Lyder jo til at det fungerede fint for Jer.

Tak for dit svar, det gav mig endnu mere at tænke på.