Han var mig utro :( - What to do next.

Hejsa...

Jeg har oplevet det samme næsten... 4 dage før jeg fødte min datter, var hendes far mig os utromed hans x.. Men valgte i første omgang at tilgive ham, han var jo far til min datter, og selvf. en del af min "familie-drøm"!

Men jeg har i hvert fald fundet ud af med mig selv, jeg vil aldrig kunne tilgive en mand, som hargjort det mod mig, igen! Aldrig! Hvis jeg fandt en kæreste igen, som gjorde det samme, er det ud af den varmeludt med det samme... Har intet til overs for utroskab! Enten er man sammen, eller ikke! Det er bare mit synspunkt!!

Håber du finder ud af hvad du selv føler for, eller i får det til at fungere på jeres måde...

Klem...

miss-samara skriver:

her er stort kram fra mig til dig

jeg vil først sige til dig, at jeg virkelig føler med dig, og står selv i den situation som du står i..

jeg skal føde om 1½måned, og her i den sidste del af min graviditet, har han været meget mistænksom.. han har gjort nogle ting bag min ryg, og jeg ved, at han stadig lyver overfor mig, men hvad det er, ved jeg desværre ikke.. han er begyndt at gå meget ud, og først komme tilbage sent om aftenen.. vi er aldrig sammen, faktisk sover og spiser vi kun sammen, ellers er vi ikke sammen.. jeg er hjemme hver evig eneste dag, mens han er ude.. han siger godt nok hvad han skal, men det er ting han siger at han skal, om og om igen, og det er løgn.. for eksempel i dag, skulle han ud og klippes ved 17.00 tiden, og kl er snart 22.30 og jeg er stadig alene hjemme.. han kommer altid med dårlige undskyldninger for hvorfor han har været væk så længe..

desuden har han en facebook profil, og msn bruger, som jeg ikke må få koden til.. han tager for det meste computeren med sig på toilettet, og det er så der, at han sidder på facebook, og måske hans msn, og hvem han skriver med, ved jeg ikke, men jeg ved at jeg har GOD GRUND til at mistænke! for han logger aldrig på hans profiler nåpr jeg er tilstede...

hans mobil holder han også godt fast på sig, men han sørger altid for at have tømt sin indbakke og sendte beskeder...

jeg elsker ham, og føler ikke at jeg kan undvære ham, jeg er nærmest afhængig af ham på en måde, men man må nogle gange lægge hjertet lidt til side, og tænke fornuftigt, hvad der er bedst for en selv, og specielt os, der venter os snart!

jeg kan ikke sige, om din fyr vil holde på det han lover, men jeg ved, at når først har gjort noget forkert, kan det sagtens friste igen, især hvis vedkommende ikke har fået en hård straf for det.. allerede 3 måneder efter mig og min mands forhold, bustede jeg ham for at gøre noget træls bag min ryg, og han lovede mig at det aldrig ville ske, og at han elskede mig så meget, og ville ikke miste mig, så det ville aldrig gentage sig, men selvfølgelig gentog det sig, og jeg blev ved 4 gange efterfølgende at buste ham i det samme ting som i starten. foruden den ene ting, har jeg også busted ham i andre ting.. derfor er min tillid til min mand gået helt i stykker.

jeg vil bare råde dig til, at hvis du bliver med ham, og at det gentager sig, eller det viser sig at han har gjort noget i skjul eller løjet med noget stort for dig, så ikk giv ham en chance til.

det er selvfølgelig op til dig, vil du kunne leve med at han har været dig utro? vil det blive til skænderier i fremtiden? stoler du på ham? vil din tillid komme igen, eller ikk?

Disse ting ville jeg selv tænke over hvis jeg stod i lige din situation.

stort kram fra mig

pyhhhh stakkels dig... højgravid og så med en kæreste der aldrig er hjemme og skjuler ALT for dig!! Det havde jeg ALDRIG accepteret. Men jeg er selvfølglig heller ikke dig. Har du sat dig ned og talt med din kæreste om det her?? Du siger du har BUSTET ham flere gange i noget...? - du skriver du elsker ham... men hvad er det lige du elsker?? at blive nedbrudt psykisk? Du stoler slet ikke på ham og nu skal I have et barn sammen?? Jeg håber inderligt det bedste for dig og dit barn.... men håber også du elsker dig selv højere til at du vil gøre noget seriøst ved det her...

stort knus og kram fra Malou

Anonym skriver:

Puha.. står i det største dilemma.. Natten til mortens aften opdagede jeg at min kæreste havde været mig utro, ugen før.. En dag hvor vi havde skændtes og jeg så var smuttet hjem til min mor fordi jeg bare ikke ville finde mig i hans opførsel.

Fandt ud af det fordi jeg vågnede underligt nok op på hans tlf, og følte at der var et elelr andet jeg helst ikk sku se i den. Normalt kunne jeg aldrig finde på at gøre sådanne ting, men ja jeg kiggede. Der fandt jeg så utallige beskeder fra en pige, og opkald som var foretaet hver gang han var på arbejde.

Ud fra det hele kunen jeg se at hun ihvertfald ikke vidste at jeg eksisterede!! - Så tog mod til og kontaktede hende om morgenen, og heldigvis villle hun give mig svar istedet for bare at smækek på. Hun kunne så give mig ret i mine anelser.. de havde snakket sammen gennem hele vores forhold.. men det var først blevet "noget" Den lørdag han var taget hjem til hende og det var kun sex fra hendes side.

Jeg brød fuldstændig sammen, for havde jo et elelr andet sted håbet på at jeg ville komme til at stå med en lang næse her og at der ikk var sket noget. Konfronterede ham så med det. selvf benægtede han først, og derefter fik jeg historien. Jeg græd, han græd og jeg råbte. Jeg fik snakket med min mor som var klar på at sætte den elt store flytning igang så jeg bare kunne komme væk derfra. Valgte dog at vente lidt da det jeg mest havde brug for var at få svar på en masse ting, snakket det hele ud.

Og nu står jeg så bare her. Han blir ved med at fortælle mig at han virkelig fortryder, at han nu ved at jeeg betyder alt for ham og han ikke ville kunen leve uden mig..

Det er også fint! hvis det da passer.. for hvad gør man, står og skal føde inden få et par mdr. skal man give ham en chance for at bevise det, elelr bar skride for at undgå at han bar holderm ig for nar? For jeg elsker ham virkelig. Han var jo trods alt en af hovedkomponenterne i in "lille familie" drøm..

Vil gerne høre om råd fra andre som muligvis selv har stået i situationen?! tilgav du? eller skred du med det samme..

Hilsen den ulykkelige

jeg har været så heldig at være i den situation 2 gange, og vi er faktisk stadig sammen, vi elsker hinanden meget højt og har kæmpet en masse igennem, han har dog ikk været i seng med nogen af dem, men kysset med dem, hvlket er nok

men her nedlagde jeg totalt forbud mod at se,snakker eller have anden kontakt med nogen af dem, hvis han ville mig og ja det ville han så,

jeg bliver stadig sindsygt jaloux her snart 4 år efter, så det altså noget der tager lang tid at komme over, men hvis jeres kærlighed er det til, så holder jeres forhold også

personligt ville jeg forlade ham. Tilliden er brudt og hver gang han kommer for sent hjem eller skal arbejde længere, er i biffen med nogle venner eller lignende vil du tænke så det brager om han nu er dig tro. Sådan ville jeg i hvert fald have det. Når først ens kæreste har vist at man ikke kan stole på ham så kan man lige så godt stoppe forholdet for efter min mening vil man altid have det i baghovedet og udover det ville jeg slet ikke kunne klare tanken om at han havde været så intim med en anden end mig. Hvis min kæreste nogensinde var mig utro var det slut.... Kram til dig, for det må bare være UFATTELIG hårdt

Kære ano.

Igennem hele jeres forhold har han haft hende her som back up og da I så kom op at skændes "benyttede" han sig af muligheden, DROP HAM!! Han elsker dig ikke.

miss-samara skriver:

her er stort kram fra mig til dig

jeg vil først sige til dig, at jeg virkelig føler med dig, og står selv i den situation som du står i..

jeg skal føde om 1½måned, og her i den sidste del af min graviditet, har han været meget mistænksom.. han har gjort nogle ting bag min ryg, og jeg ved, at han stadig lyver overfor mig, men hvad det er, ved jeg desværre ikke.. han er begyndt at gå meget ud, og først komme tilbage sent om aftenen.. vi er aldrig sammen, faktisk sover og spiser vi kun sammen, ellers er vi ikke sammen.. jeg er hjemme hver evig eneste dag, mens han er ude.. han siger godt nok hvad han skal, men det er ting han siger at han skal, om og om igen, og det er løgn.. for eksempel i dag, skulle han ud og klippes ved 17.00 tiden, og kl er snart 22.30 og jeg er stadig alene hjemme.. han kommer altid med dårlige undskyldninger for hvorfor han har været væk så længe..

desuden har han en facebook profil, og msn bruger, som jeg ikke må få koden til.. han tager for det meste computeren med sig på toilettet, og det er så der, at han sidder på facebook, og måske hans msn, og hvem han skriver med, ved jeg ikke, men jeg ved at jeg har GOD GRUND til at mistænke! for han logger aldrig på hans profiler nåpr jeg er tilstede...

hans mobil holder han også godt fast på sig, men han sørger altid for at have tømt sin indbakke og sendte beskeder...

jeg elsker ham, og føler ikke at jeg kan undvære ham, jeg er nærmest afhængig af ham på en måde, men man må nogle gange lægge hjertet lidt til side, og tænke fornuftigt, hvad der er bedst for en selv, og specielt os, der venter os snart!

jeg kan ikke sige, om din fyr vil holde på det han lover, men jeg ved, at når først har gjort noget forkert, kan det sagtens friste igen, især hvis vedkommende ikke har fået en hård straf for det.. allerede 3 måneder efter mig og min mands forhold, bustede jeg ham for at gøre noget træls bag min ryg, og han lovede mig at det aldrig ville ske, og at han elskede mig så meget, og ville ikke miste mig, så det ville aldrig gentage sig, men selvfølgelig gentog det sig, og jeg blev ved 4 gange efterfølgende at buste ham i det samme ting som i starten. foruden den ene ting, har jeg også busted ham i andre ting.. derfor er min tillid til min mand gået helt i stykker.

jeg vil bare råde dig til, at hvis du bliver med ham, og at det gentager sig, eller det viser sig at han har gjort noget i skjul eller løjet med noget stort for dig, så ikk giv ham en chance til.

det er selvfølgelig op til dig, vil du kunne leve med at han har været dig utro? vil det blive til skænderier i fremtiden? stoler du på ham? vil din tillid komme igen, eller ikk?

Disse ting ville jeg selv tænke over hvis jeg stod i lige din situation.

stort kram fra mig

åh jeg får sku ondt af dig, du finder dig i alt for meget søde du burde smutte skulle du ikke flytte ned til din mor?

Knus fra mig

malou skriver:

pyhhhh stakkels dig... højgravid og så med en kæreste der aldrig er hjemme og skjuler ALT for dig!! Det havde jeg ALDRIG accepteret. Men jeg er selvfølglig heller ikke dig. Har du sat dig ned og talt med din kæreste om det her?? Du siger du har BUSTET ham flere gange i noget...? - du skriver du elsker ham... men hvad er det lige du elsker?? at blive nedbrudt psykisk? Du stoler slet ikke på ham og nu skal I have et barn sammen?? Jeg håber inderligt det bedste for dig og dit barn.... men håber også du elsker dig selv højere til at du vil gøre noget seriøst ved det her...

stort knus og kram fra Malou

enig

Altså jeg må indrømme at jeg bliver lidt sur når jeg læser alle de indlæg her. Hvordan kan man lade en mand behandle en sådan?! Fatter det ikke. Hvis min kæreste nogensinde var  ig utro, så er det bare UD med det samme. Hvis man så derefter langsomt kunne opbygge noget igen, hvis han vidste at det var kun 1 gang, og han virkelig elskede mig, ja så kunne man begynde forfra efter lang tid, men tror at hvis man bare tilgiver og bliver hod dem, hvorfor skulle de så ikke kunne gøre det igen?

Kan godt se det er pisse svært når du/i er gravid med ham, men er det virkeligt det værd, at blive behandlet sådan, bare for at kunne beholde sin familie drøm?!

Til trådstarter: Det at han har skrevet med hende så længe, viser bare at man overhovedet ikke kan stole på ham... UD med ham, så hurtigt som muligt, selvom det er pisse svært...

Og ham fyren der var utro med søsteren, what the fuck! En ting er at han er en idiot, men hvor er det bare en pisse dårlig søster! Det gør man bare ikke!

Jeg siger bare øv øv til alle de dumme mænd/søstre og piger

malou skriver:

pyhhhh stakkels dig... højgravid og så med en kæreste der aldrig er hjemme og skjuler ALT for dig!! Det havde jeg ALDRIG accepteret. Men jeg er selvfølglig heller ikke dig. Har du sat dig ned og talt med din kæreste om det her?? Du siger du har BUSTET ham flere gange i noget...? - du skriver du elsker ham... men hvad er det lige du elsker?? at blive nedbrudt psykisk? Du stoler slet ikke på ham og nu skal I have et barn sammen?? Jeg håber inderligt det bedste for dig og dit barn.... men håber også du elsker dig selv højere til at du vil gøre noget seriøst ved det her...

stort knus og kram fra Malou

jeg ved godt, at jeg burde give slip på ham, det ved jeg også inderst inde, men problemet er mit mod, og det, at vi skal til at være en familie.. jeg håber bare på, og venter at se, at han er forandret når jeg har født, og måske han ser tingene mere seriøst.. og hvis ikke han har ændret sig en meter efter min fødsel, og den daglige rutine og bare den nye livsstil vi får, ikke ændre ham, så har jeg valgt at gå fra ham..

men jeg giver dig 100 procent ret!

mvh

Perl skriver:

åh jeg får sku ondt af dig, du finder dig i alt for meget søde du burde smutte skulle du ikke flytte ned til din mor?

 

Knus fra mig

jo... men min familie vil ikke have mig hjem, for de vil intet have medm mig at gøre, fordi jeg har valgt at være sammen med ham og at vi nu skal have barn sammen.. dt har for dem, ødelagt deres ære

jeg står helt alene...