Han var mig utro :( - What to do next.

Først skal du have et kæmpe knus fra mig (:

Jeg synes virkelig det er synd for dig a du skal opdage a han har vært dig utro & især oss når du skal føde om ikk så lang tid :/ Jeg har ikk prøvet a vente et barn imens min kæreste har vært utro, men min eks var mig utro, da jeg fandt ud af det sagde jeg til ham a det finder jeg mig virkelig ikk i & selv om a man elsker personen sagde jeg til ham a jeg aldrig ville stole på ham igen, så det måtte slutte & jeg flyttede dagen efter jeg fandt ud af det. Men jeg kan jo ikk sige hvordan du er som person, men jeg tror det er meget svært a være sammen med en person som har vært en utro, fordi man aldrig ved om det han siger er sandt :/ Nu venter jeg mit første barn med min kæreste, hvis jeg en dag fandt ud af a han havde vært mig utro, ved jeg uden tvivl, så ville jeg kigge på ham & sige a jeg altid vil elske ham på en eller anden måde, men a vi ikk ville kunne leve sammen som par & a han altid ville være velkommen i mit hjem, fordi det er vores fælles barn. Har hørt fra andre a man skal ikk holde sammen for barnet skyld, fordi hvis man ikk har det godt som par, så ville det gå ud over barnet lige meget hvad, selv om det ikk er det man ønsker.

Håber du kunne bruge det til noget, men vil bar sige held & lykke med det hele (:

Super mange tak for alle beskederne so far.. Altid rart med lidt støtte :/

Eva skriver:

Det skal du også gøre...ud med det og så ellers snakke en masse og kramme og mærke han er der.

Men den følelse du sidder med nu og alle billederne i hovedet, de vil fortage sig og så tror jeg sagtens man kan komme styrket ud af det, hvis begge parter ønsker det....men som du skriver, så vent og se hvad der sker. Men lad være med at føle skam over at blive, hvis det er det du vælger....livet er jo ikke altid så sort/hvidt.

Jeg kender flere par der er kommet igennem utroskab og de er styrket efter det og har fantastiske forhold, så dte kan lade sig gøre ...

KNus..

Det er netop også en af de ting jeg har i tankerne.. billederne..

men ja ting tager tid.. specielt ting der gør ondt :/

Anonym skriver:

Det er netop også en af de ting jeg har i tankerne.. billederne..

men ja ting tager tid.. specielt ting der gør ondt :/

Det gør det helt sikkert...ville gerne skrive noget her, men det er meget privat...men altså, det går over igen og hvis så der er kærlighed og tilliden bliver opbygget, så kan man finde hinanden igen, det er jeg sikker på...men det er hårdt og hvor jeg bare føler med dig...stakkels dig.

Knus..

Eva skriver:

Det gør det helt sikkert...ville gerne skrive noget her, men det er meget privat...men altså, det går over igen og hvis så der er kærlighed og tilliden bliver opbygget, så kan man finde hinanden igen, det er jeg sikker på...men det er hårdt og hvor jeg bare føler med dig...stakkels dig.

Knus..

Mange tak for støtten ihvertfald

Anonym skriver:

Mange tak for støtten ihvertfald

Det er da det mindste....håber du har nogen at tale med som ikke bare er helt ensrettede og bare mener du skal smide ham ud...men nogen der virkelig kan tale med dig og støtte dig.

Knus Eva...og du kan altid skrive, hvis du har brug for det...jeg lytter og svarer gerne..

Jeg har selv været i denne situation... Jeg havde en kæreste på et tidspunkt, han skrev meget med min søster, og det endte så med at han kørte op til hende, og de havde så sex i bilen...

Min søster skrev så til mig, at de havde været sammen, og det troede jeg slet ikke på overhovedet.. Jeg spurgte min kæreste om det passede, og han flippede ud, og sagde hvad pokker hun havde gang i..

Min søster blev med at skrive til mig, at han havde skrevet og spurgt hende, om han ikke måtte komme med hende i bad, hvor hun havde sagt nej til ham...

Jeg stolede på ham... Vi var sammen i 3½ år, men næh nej, han fik ikke nok... Han blev ved med at være sammen med hende, og hun skrev til mig igen at de havde været sammen...

Jeg fortrød dengang at jeg var blevet hos ham... For det var sandt at de havde været sammen...

Jeg har nu en kæreste, som slet ikke har været heldige med de piger han har været sammen...

Den første havde, de skulle flytte sammen, og hun skrev breve til ham, at hun glædet sig meget til at de skulle til at have deres eget.. Da de skal til at flytte ind, gør hun det forbi med ham...

Den anden kæreste han havde, tog han på fast gerning i at sidde og ride en anden fyr, til noget fest værk i en hal, han stod vagt dengang...

Begge forhold varede ca 3 mdr.. Så han har været rigtig uheldig...

herhjemme har vi nul tolerance for den slags.

Men et kæmpe får du med. Du må kigge dybt i dig selv og gøre op med dig selv, om du kan leve sammen med ham.

Hvis han kom hjem her og fortalte det, eller jeg selv fandt ud af det - ville jeg trække i mors store sikkerheds træsko og give ham sådan et kæmpe los i røven - med ordret UD.

Fandme, så er jeg bedre tjent uden. Hvis han er villig til at sætte vores lille familie på spil - har han intet at gøre her. For så værdsætter han ikke os som være familie.

hvis han en gang har været utro, vil han i mine øjne altid være utro. Han vil såre mig så dybt - at jeg aldrig vil få tillid og troværdigheden tilbage. Om han så tigger og ber, det skulle han have tænkt på noget før.

Anonym skriver:

Puha.. står i det største dilemma.. Natten til mortens aften opdagede jeg at min kæreste havde været mig utro, ugen før.. En dag hvor vi havde skændtes og jeg så var smuttet hjem til min mor fordi jeg bare ikke ville finde mig i hans opførsel.

Fandt ud af det fordi jeg vågnede underligt nok op på hans tlf, og følte at der var et elelr andet jeg helst ikk sku se i den. Normalt kunne jeg aldrig finde på at gøre sådanne ting, men ja jeg kiggede. Der fandt jeg så utallige beskeder fra en pige, og opkald som var foretaet hver gang han var på arbejde.

Ud fra det hele kunen jeg se at hun ihvertfald ikke vidste at jeg eksisterede!! - Så tog mod til og kontaktede hende om morgenen, og heldigvis villle hun give mig svar istedet for bare at smækek på. Hun kunne så give mig ret i mine anelser.. de havde snakket sammen gennem hele vores forhold.. men det var først blevet "noget" Den lørdag han var taget hjem til hende og det var kun sex fra hendes side.

Jeg brød fuldstændig sammen, for havde jo et elelr andet sted håbet på at jeg ville komme til at stå med en lang næse her og at der ikk var sket noget. Konfronterede ham så med det. selvf benægtede han først, og derefter fik jeg historien. Jeg græd, han græd og jeg råbte. Jeg fik snakket med min mor som var klar på at sætte den elt store flytning igang så jeg bare kunne komme væk derfra. Valgte dog at vente lidt da det jeg mest havde brug for var at få svar på en masse ting, snakket det hele ud.

Og nu står jeg så bare her. Han blir ved med at fortælle mig at han virkelig fortryder, at han nu ved at jeeg betyder alt for ham og han ikke ville kunen leve uden mig..

Det er også fint! hvis det da passer.. for hvad gør man, står og skal føde inden få et par mdr. skal man give ham en chance for at bevise det, elelr bar skride for at undgå at han bar holderm ig for nar? For jeg elsker ham virkelig. Han var jo trods alt en af hovedkomponenterne i in "lille familie" drøm..

Vil gerne høre om råd fra andre som muligvis selv har stået i situationen?! tilgav du? eller skred du med det samme..

Hilsen den ulykkelige

kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre- hvis du virkelig elsker ham, virkelig helt dybt inde i hjertet så skal du også finde ud af om du virkelig kan tilgive ham.

hvis du tilgiver ham, skal der arbejdes hårdt for at få tilliden igen fra din side. og det kan godt være svært. men kærlighed overvinder alt og der er mange prøvelser i livet.

har selv prøvet lidt af det sammen og jeg tilgav. er glad for det og kan kun sige vores kærlighed er blevet størrer og stærkere. men prøvelser kommer der nye af. men hvis i kan komme igennem det så kan i alt.

held og lykke og mange knus herfra

Hvor må det dog føles ubeskriveligt ubehageligt at være dig lige nu! Ord kan ikke trøste, og det vil jeg heller ikk forsøge, men blot råde dig til at læse bogen: "han er bare ikke så vild med dig" -Den sætter virkelig tingene i perspektiv for en hvor man ikke selv kan, og en ting den bog siger er at så snart en fyr VIRKELIG elsker en pige, kunne han ALDRIG drømme om at være hende utro.

Det er din beslutning og dit liv, men opvej hvor meget godt kontra ondt han vil gøre for dig og dit barn i fremtiden, find ud af om du vil kunne stole på ham igen, og til sidst, så er det HAM der skal kæmpe for at få dig nu, og bestemt ikke omvendt. Jeg ville anbefale at du smed ham ud, også kunne han ellers få lov til at bevise helt fra ny hvor gerne han vil dig, og kun hvis han kan bevise det nok er han velkommen i dit og dit barns liv igen.

Håber du finder løsningen der er rigtig for dig, men husk du er dig selv nærmest altid! KÆMPE herfra..