Jeg har stemt, at jeg ikke ville invitere dem.
Og det har jeg gjort ud fra den betragtning, at hvis jeg stod i den situation, og der var nogle, der ikke accepterede min kæreste/mand, at så ville jeg ikke have dem med til sådan en begivenhed.
Som en anden skriver, så kan barnet ikke vurdere, hvad der sker. Men det kan I. Det er meningen, at det skal være en glædens dag og ikke et sted, hvor man kan håbe på, at folk ændrer mening. Det gøres nok bedst en stille aften på et roligt sted.
Jeg synes ikke, at det er relevant lige hér, hvorfor din søster m.fl. ikke kan/vil acceptere din kæreste/mand. Men jeg synes, at det der er vigtigst, er hvordan I har det inden i.
Og hvis det ender med, at du beslutter, at de ikke skal inviteres, så synes jeg heller ikke, at det kommer til at hedde sig, at det ender på børnehave-niveau. Jeg ved jo ikke helt, hvor alvorligt det er, men jeg synes at det er vigtigt, at man ikke lader sig trampe på.
Desuden tror jeg, at det er vigtigt at tænke lidt ud i fremtiden. Sørg for at barnet ikke bliver udsat for, at der er nogle i mors familie, der ikke kan lide far. Det vil være ødelæggende.
Så hvad mener jeg egentlig? Tja, du skal følge dit hjerte, og hvis du inviterer dem, så er det måske en idé at invitere dem hjem til en snak forinden, så I ikke står med det til dåben, der skal være en dejlig dag!
