Hvorfor skulle det overgå dem?

Fik den mest triste bessked idag...

Et vennepar vi har, ventede barn med termin om en uges tid. Så der var 3 uger ml. vores termin. Idag fik vi så den værste besked af alle.

Hun var begyndt at bløde og kom på sygehuset hvor de tjekkede om moderkagen havde løsnet sig, men prøverne så fine ud. Lidt efter fik hun dog voldsomt ondt og blødte meget og så blev det til et akut kejsersnit. De fik genoplivet den nyfødte lille pige som var stor og fin, men hun havde desværre skader på flere organer pga. iltmanglen og fik efter 1 1/2 døgn ca. fred og sov ind i favnen hos sin mor.

Nu sidder vi så her helt i chok og tuder på skift... Er så kede på deres vegne og tankerne kører bare rundt i hovedet på os. Vi venter barn nr. 3 og det var deres første barn. Jeg kan ikke forestille mig at de nogensinde kommer til at kunne holde ud at være sammen med os igen. Og hvor må de da også tænke at det er uretfærdigt at det lige skulle ske for dem, når vi andre har børn i forevejen. Selvom vi venter barn nr. 3, er det jo ikke mindre specielt eller lykkeligt og kan sådan forestille mig hvor frygteligt det må være.... Hun havde sådan glædet sig til at vi sammen skulle hygge med vores babyer, når nu vi begge skulle på barsel næsten samtidig. Ved slet ikke hvad jeg skal skrive - Er bare så forfærdeligt ked.

Og ikke mindst er jeg rigtig nervøs for at noget skal gå galt i denne graviditet eller ved fødslen... Men nervøs har jeg nu været hele tiden, det er bare ikke blevet mindre efter denne tragiske besked...

Ved ikke hvad jeg vil med denne tråd, men havde bare sådan brug for at komme af med det. Og selom vi som gravide ikke ønsker at høre de dårlige ting, så er det desværre en del af det at leve og elske

guggle skriver:

Fik den mest triste bessked idag...

Et vennepar vi har, ventede barn med termin om en uges tid. Så der var 3 uger ml. vores termin. Idag fik vi så den værste besked af alle.

Hun var begyndt at bløde og kom på sygehuset hvor de tjekkede om moderkagen havde løsnet sig, men prøverne så fine ud. Lidt efter fik hun dog voldsomt ondt og blødte meget og så blev det til et akut kejsersnit. De fik genoplivet den nyfødte lille pige som var stor og fin, men hun havde desværre skader på flere organer pga. iltmanglen og fik efter 1 1/2 døgn ca. fred og sov ind i favnen hos sin mor.

Nu sidder vi så her helt i chok og tuder på skift... Er så kede på deres vegne og tankerne kører bare rundt i hovedet på os. Vi venter barn nr. 3 og det var deres første barn. Jeg kan ikke forestille mig at de nogensinde kommer til at kunne holde ud at være sammen med os igen. Og hvor må de da også tænke at det er uretfærdigt at det lige skulle ske for dem, når vi andre har børn i forevejen. Selvom vi venter barn nr. 3, er det jo ikke mindre specielt eller lykkeligt og kan sådan forestille mig hvor frygteligt det må være.... Hun havde sådan glædet sig til at vi sammen skulle hygge med vores babyer, når nu vi begge skulle på barsel næsten samtidig. Ved slet ikke hvad jeg skal skrive - Er bare så forfærdeligt ked.

Og ikke mindst er jeg rigtig nervøs for at noget skal gå galt i denne graviditet eller ved fødslen... Men nervøs har jeg nu været hele tiden, det er bare ikke blevet mindre efter denne tragiske besked...

Ved ikke hvad jeg vil med denne tråd, men havde bare sådan brug for at komme af med det. Og selom vi som gravide ikke ønsker at høre de dårlige ting, så er det desværre en del af det at leve og elske

Åhh det er simpelthen så forfærdeligt når sådan noget sker. For et par måneder siden mistede et af vores vennepar deres lille dreng 2 uger før termin og min søster mistede sin lille pige godt en måned før termin.
Det er så svært at sætte sig ind i deres sorg når man (heldigvis) ikke har stået i situationen, men stadig kan ens hjerte godt græde for dem, for når man kigger på sine egne børn og tænker på hvis man ikke havde dem mere ligepludselig.... man kan kun gisne om hvor hårdt det er faktisk at stå i situationen.

Stakkels stakkels mennesker!!!

føler virkelig med dig .. ik fordi jeg har prøvet det selv men er selv gravid og venter mit første barn .. og når den tanke så kommer bliver man da selv en del nærvøs om det kan ske for en selv ..

sender en masse krammer til dig og tanker både til og din veninde .. det må være så ubeskriveligt hårdt ..

Har helt tårer i øjnene... simpelthen så tragisk. Og ja det er så svært at tackle sådan noget især når i skulle have barn næstan samtidig. De har ikke kun mistet et barn men også en masse fremtidstanker om hvordan det skulle have set ud, det tager tid at genopbygge det igen. :-( tror ik du skal tænke over eller have det dårligt over at du får barn når de ikke gør alligevel. Bare stå til rådighed. I sådan en situation har de sikkert brug for venner også selvom de har noget de ikke fik i denne omgang. krammer Mulle

Først og fremmest et stort kram til Jer og Jeres venner!! Det gør mig så ondt!!

Vores gode venner var igennem den samme forfærdentlige oplevelse, at miste et barn. For lidt over et år siden skulle Tim komme til verden og alt var fryd og gammen. Da han kom ud var der noget med hans lunger og han levede kun i få timer! Ingen havde set det komme.

Det er noget af det mest forfærdentlige jeg nogensinde har oplevet og jeg håber ALDRIG jeg kommer til at skal følge sådan en lille kiste igen.

Et andet vennepar havde lige fået en lille og et tredje stod tæt på termin. De havde nøjagtig samme tanker som dig!! Det de andre gjorde var at fortælle hvilke ambivalente følelser de havde, og de fik en rigtig god snak og de venner der havde mistet, var rigtig taknemmelige for deres ærlighed. 

nu venter vores venner (dem der mistede Tim) sig igen og har snart termin. Det har selvfølgelig være ubegribelig svært for dem og også at tro at alt er ok. Det har fået rigtig meget hjælp fra læger og både par og ene psykolog timer. 

Jeg håber at Jeres venner får den hjælp de har brug for og de kommer igennem denne svære og ubamhjertige tragedie!!

alt det bedste til jer og jeres venner

Karina

Puha, ja ved slet ikke hvad jeg skal sige, mpå være en smerte for dem der svær at forklare, når i føler så stærkt, hvordan må de så ikke føle.

Men en ting vil jeg sige og det er lad være at tænk at de ikke  vil se jer nu osv. Kan godt ske de vil være anderledes, eller det vil de helt sikkert her i starten, men måske overrasker dde og ser det som en gave at i har beholdt jeres.

TbCp skriver:

Åhh det er simpelthen så forfærdeligt når sådan noget sker. For et par måneder siden mistede et af vores vennepar deres lille dreng 2 uger før termin og min søster mistede sin lille pige godt en måned før termin.
Det er så svært at sætte sig ind i deres sorg når man (heldigvis) ikke har stået i situationen, men stadig kan ens hjerte godt græde for dem, for når man kigger på sine egne børn og tænker på hvis man ikke havde dem mere ligepludselig.... man kan kun gisne om hvor hårdt det er faktisk at stå i situationen.

Stakkels stakkels mennesker!!!

Det er simpelthen så skrækkeligt... Det værste er at det ikke er første gang det sker i vores ellers lille venneflok.... Så hun har været meget nervøs i starten, hvor jeg havde prøvet at berolige hende med at odsene for at det skulle ske for hende jo nærmest ikke var til stede..... og så sker det værste bare alligevel.

Bliver også ved med at tænke på at deres baby jo var stor og ellers sund og rask. Havde de givet hende det kejsersnit 12 min før, så var det slet ikke sket....

Simpelthen frygteligt.

Jeg kan godt forstå, hvis de ikke har rum til jer, i deres liv ligenu, men det er jo ikke pga jer. Jeg havde det selv sådan, da vi mistede... Men dog slet ikke så voldsomt og langt henne.

Puha hvor er det frygteligt. Det er bare helt uforståeligt.

Håber I kan finde glæden i jeres nu.

Stort kram og tanker til jeres venner.

Ej , for filan .. Jeg aner heller ikk' hva' jeg ska' skrive ..

Tusinde tak for alle jeres tanker og kram! Er så ked af at det skal overgå nogen overhovedet... Det er så frygteligt og uretfærdigt!!!