Kaufie skriver:
Ammer du stadig Sofie?
Jeg ved jeg bliver vildt trist når det er slut med Naja - tror helt ærligt ikke jeg orker flere unger......
Nej, det er jo lige det, jeg er holdt op med

Jeg prøvede at stoppe for en god måneds tid siden. Jeg kunne ikke selv putte hende 1. aften, så Kasper tog over, og det gik fint. Dag 2 spurgte han så, om han skulle putte hende igen, og så kom hormonerne, hønemoren, pylrelinen frem i mig, og snøftende (læs grådkvalt) fik jeg fremstammet, at jeg ikke var klar til at stoppe endnu

Så jeg fortsatte med at amme hende om aftenen og nogengange om morgenen, alt efter hvornår hun vågnede.
I lørdags blev hun puttet af min mor (vi var til bryllup), så søndag tænkte jeg, at jeg ville prøve igen, og denne gang føles det bare rigtigt. Hun søger ikke eller virker mere sur af den grund, og jeg kan godt putte hende. Hun har endda vågnet kl.4 om natten og sovet videre (under alm. protester) i smørhullet, hvor jeg jo normalt ville amme hende, og det gik fint, så hun er vist også klar

Det er jo det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg har min alene-nusse-tid med hende uden de tre brølaber, så det vil jeg nødigt undværre. Og så kan Kasper jo også putte hende, hvilket giver mere frihed til mig og til, at jeg kan begynde at putte de andre engang imellem, hvilket de også gerne vil have. En winwin for os alle.
Ja, det er lidt sørgmodigt, men jeg tror, det er vigtigt at vente, til begge er klar, og så er det faktisk rigtig fedt at få sin krop for sig selv igen