Tackle, tackle, tackle

Nå, så er jeg da ikke alene kan jeg læse

For satan (For at sige det pænt!) hvor trækker hun tænder ud i tiden!
Jeg varsler dog heller ikke med dårligdomme jeg ikke kan efterkomme.

Det startede allerede imorges da vi skulle afsted og hun ikke ville i autostolen (Eller.. Okay, det startede allerede da hun skulle skiftes, da hun skulle vaskes og igen da hun skulle have tøj på   )
Til sidst orkede jeg bare ikke mere (Og klokken var trods alt kun 0930), satte hende tilbage i entreen, sagde "Så kører jeg uden dig!", traskede med hastige skridt tilbage til bilen og startede den - Og SÅ! kom der andre boller på suppen.. Ja altså, indtil vi kom hjem igen..

Ved godt det ikke er skide pædagogisk, men hvad dælan gør man når man bliver afprøvet hele morgenen og man bare ikke kan tale hende til fornuft?

...og ville du have kørt hvis ikke der var kommet andre boller på suppen?

Netop dette scenarie ville jeg ikke forsøge mig med, da mine møjunger højst sansynligvis bare ville juble over at deres dumme mor ville køre fra dem .. Og så ville jeg virke noget plat på den lamme måde hvis jeg alligevel skulle tilbage og samle dem op. Så tror jeg sgu alligevel hellere jeg ville køre min vej (om ikke andet så bare for trille ned for enden af vejen)

Marie, der engang stædigt har stået 10 minutter uden for en butik og ventet med tilbageholdt åndedræt, mens Freja gik rundt indenfor.. bare fordi jeg var kommet til at formulere mig forkert

ivfmarie skriver:

...og ville du have kørt hvis ikke der var kommet andre boller på suppen?

Netop dette scenarie ville jeg ikke forsøge mig med, da mine møjunger højst sansynligvis bare ville juble over at deres dumme mor ville køre fra dem .. Og så ville jeg virke noget plat på den lamme måde hvis jeg alligevel skulle tilbage og samle dem op. Så tror jeg sgu alligevel hellere jeg ville køre min vej (om ikke andet så bare for trille ned for enden af vejen)

Marie, der engang stædigt har stået 10 minutter uden for en butik og ventet med tilbageholdt åndedræt, mens Freja gik rundt indenfor.. bare fordi jeg var kommet til at formulere mig forkert

Jeg har startet bilen over ved dp og kørt et stykke uden ham ind til han løb efter mig så ville han godt med.

Niels dp bor på en dejlig grusvej hvor der ikke kommer andre biler. Og har sagt til hans dpmor at jeg gør det. Men hold da op det virker på ham. Jeg skal bare sætte mig ind i bilen nu så kommer han helt af siig selv.

...og ville du have kørt hvis ikke der var kommet andre boller på suppen?

Netop dette scenarie ville jeg ikke forsøge mig med, da mine møjunger højst sansynligvis bare ville juble over at deres dumme mor ville køre fra dem .. Og så ville jeg virke noget plat på den lamme måde hvis jeg alligevel skulle tilbage og samle dem op. Så tror jeg sgu alligevel hellere jeg ville køre min vej (om ikke andet så bare for trille ned for enden af vejen)

Marie, der engang stædigt har stået 10 minutter uden for en butik og ventet med tilbageholdt åndedræt, mens Freja gik rundt indenfor.. bare fordi jeg var kommet til at formulere mig forkert

Må sige at jeg overvejede det MEGET, eftersom faderen netop var hjemvendt

Ej, men hvad ville du gøre i denne situation?
Altså hvor hun hænger sig i døråbningen af bilen, skriger som om jeg bankede hende mens hun samtidig praktiserer flitsbuen så jeg umuligt kan mase hende ned i sædet?

Det er efterhånden en classic-Stella herhjemme...

Man kan slet ikke "nå" ind til hende med forklaringer, samtale eller andet..

Tynen skriver:

Må sige at jeg overvejede det MEGET, eftersom faderen netop var hjemvendt

Ej, men hvad ville du gøre i denne situation?
Altså hvor hun hænger sig i døråbningen af bilen, skriger som om jeg bankede hende mens hun samtidig praktiserer flitsbuen så jeg umuligt kan mase hende ned i sædet?

Det er efterhånden en classic-Stella herhjemme...

Man kan slet ikke "nå" ind til hende med forklaringer, samtale eller andet..

Jamen jeg er jo nødt til nærmest at lave et fysisk overgreb på ungen - simpelthen tvinge bæstet ned i sædet så selerne kan nå (og håbe på at jeg ikke får prukket noget i øjet, eller hevet mit hår af mens jeg er nødt til at have hele overkroppe inde i bilen sammen med vilddyret)

Men faktisk er mine unger nu ret søde til at selv at sætte sig i bilen.. lidt for søde faktisk.. "nej, mig skal" og så bruger han et sted mellem 4 og 7 minutter på at rufle måsen op i sædet, og det er ikke godt nok, når der er 12 sekunder til rådighed til denne event!

Marie - vil spille lidt wii, og så i seng.. (Malten er syg, så natte søvnen er ødelagt på forhånd )

Nej hvor er denne tråd befriende at læse...især i aften.

Vi er lige kommet hjem fra et hold venner og har bare haft den sødeste Emily med. Det er hun nu som regel, og det er meget få konflikter vi egentligt har med hende. 

MEn i aften gik det heeeelt galt. Thomas skulle putte hende og det ville hun ikke. Til sidst bliver hun overtalt til at gå med ovenpå og læse Peter Pedal, men hun begynder at køre godt op. SÅ vil hun ikke op i sengen, så kravler hun ned, så vil hun op i sengen, så vil hun ned. SÅ vil hun ha' dynen så vil hun ikke, så vil hun ha tæppet, så vil hun ikke... Så vil hu ha' sutten, når hun får den tyrer hun den igennem rummet for så at skrige "suuuuuuten" så henter han den til hende, og så tyrer hun den gennem rummet igen, og det står så på 10-15 gange altimens hendes skrig kører uafbrudt heellt oppe i falsetten.... Til sidst ved Thomas ikke hvad han skal stille op og banker i gulvet for at jeg skal komme op og assistere.. da jeg så kommer op skriger hun at jeg skal gå, så går jeg og så skriiiiger hun "moooaaar" så kommer jeg ind og hun skriger "neeej" "gååå" og jeg går.. og så kører den i nogel minutter. Så begynder vi jo efterhånden at have brugt noget tid på at hun "laver sjov" og tålmodigheden begynder at nå nulpunktet hvor vi så siger at NU går vi og så kan hun passe sig selv.... hvorefter hun går helt amok. Kravler ud og løber efter os, vi vil så tage hende op, men så skriger hun og løber tilbage på værelset og smækker døren, skriger efter os og vi åbner døren og hun smækker den i hovedet på os.... Arrhhmen vi kan slet ikke nå ind til hende... Hele tiden kører den.. hun skriger efter noget, vi giver det hun ønsker og når hun så har fået det er det også helt forkert, uanset hvad det er hun har bedt om. Dødfrustrerende. Til sidst RÅBTE jeg "NU STOPPER DU F*****" og blev egentligt selv helt paf... På det tidspunkt sad hun ved Thomas, og der blev hun lige stille i 2 sekunder. SÅ Thomas ku' få sagt at vi blev kede af at hun var så vred på os. Ved ikke hvad der så skete men derefter ku' vi nå ind til hende og få hende til at falde til ro. Har aldrig oplevet noget lignende... Hun sad så ved mig og vi læste Cirkeline og til sidste ku vi få hende lempet over i sengen. Der var hun så liiige ved at køre op igen, men Thomas holdt roen og fik hende dæmpet igen og nu er der endelig ro.

SHIT en aften. Og sikke da et hysterisk barn der lige pludselig viste sit grimme hoved. Hvad gør I når man bare slet IKKE kan nå ind til dem? Vi prøvede jo at sige at så ku' hun blive inde på sit værelse selv til hun var faldet til ro, men det gjorde bare det hele endnu værre...

AG - overrasket over sit barn

AG: Jeg er selv gået i "SÅ STOPPER DU FANDME!!!!- falset-mode"

Blev fuldstændig rystet over mig selv, men kunne bare mærke min grænse var nået for flere minutter siden.
Selvfølgelig skal de have lov at reagere, men de skal dælme ikke have lov at te sig fuldstændig latterligt. Jeg gider ikke bevirke som et service-organ (Mere end jeg gør i forvejen) og hente sutter, hente vand, tænde lyset/slukke lyset igen og igen og igen og igen - Og slet ikke hvis hun samtidig nægter at tage imod det efterspurgte, men bare skriger og råber af mig.

Kan godt forstå at du fik et flip til sidst. Håber at det var en engangsforteelse fra Emilys side af  

Andet -

Jeg kan bare mærke at jeg snart trænger til ro!
Jeg kan slet ikke greje/forstå hvorfor hun gør som hun gør.
Hun prøver grænser af hele tiden. Kan stå og skrige af hendes lunger fulde kraft, hvis vi beder hende dæmpe sig lidt, gentager hun bare succesen omend endnu højere.
Hun nægter at sove om aftenen - råber gerne til kl. 23, nægter at sove i sin egen seng, vågner 2-3gange om natten (Ikke skide fedt, når Paw tildels sover igennem), karter rundt hvis hun kommer ind til os og så skal man trackle alle de anfald der kommer dagen efter med "fornyet" energi.

Jeg savner bare den Stella der var for 14 dage siden. Der var sgu ikke noget pis med hende
Hun skal ud til mine forældre og sove på lørdag. Så må jeg få ladet op den dag/nat.

Bla bla bla.. Har vist en masse indebrændt frustration

Denne her tråd er fantastisk læsning (sorry piger ), men den fortæller mig, at Julie ikke er helt unormal. Det skal dog siges, at hun ikke er super slem og at det forholdsvis sjældent sker (=ikke hver dag), men nogle gange er hun bare en total stædig hystade

Når hun får et af sine flip, så prøver vi så vidt muligt at ignorerer hende og fortsætte med det vi ellers havde gang i, og så bliver hun oftest god igen forholdsvis hurtigt. Hvis hun skal skiftes, have tøj på, op på cyklen, ind i bilen eller lign, og vi har travlt og ikke kan bruge en time på at tøsen lige bliver i det rette humør til at få ren ble eller komme ind i bilen......tjaaaa....så bliver det mere eller mindre gjort med magt og afledningsmanøvre. For tiden virker det at lege "fut-tog" ind til puslebordet (åndsvagt I know ), eller at synge eller kilde eller sige en åndsvag lyd så hun glemmer at være et bæst, når hun skal presses ned i autostolen.....

Det er vildt som de prøver grænser af og udvikler deres personlighed for tiden. Det er en sjov og udfordrende alder de har lige nu......-og til tider også en smule anstrengende

Helle

Hyner skriver:

... NO WAY BITCH!!!

 

 

Kald mig bare træt, men fårk hvor er det sjovt!
Kan ligefrem høre dit "Talk to the hand"-toneleje

At tænke sig; Sådan er det slet ikke her i huset!

Her hører børnene efter. Hvis de gerne vil se film, og jeg siger nej, siger de bare: "Ok Mor" og så finder de selv på en leg.

Leger de sammen, foregår det stille og roligt. Ingen driller eller skubber, og de taler pænt sammen. De leger aldrig fangeleg rundt om spisebordet, og Rasmus husker altid at kigge sig for når han løber rundt, så han løber aldrig ind i døre eller stole etc.

Når vi siger: "Nu skal I i bad" svarer de bare: "Ok Mor", og så tager de selv alt tøjet af.

Når de skal puttes, foregår det stille og roligt, mine unger vil gerne tidligt i seng, så de kan være friske til dagen efter. De står aldrig ud af sengen, for at bede om vand, en ekstra historie eller lign. De sover med det samme, så vi kan få lidt voksentid!

Vil som det sidste lige nævne at alle måltider foregår helt perfekt, de sidder stille og roligt, ingen væltede kopper, ingen mad på gulvet og de bliver siddende til vi alle er færdige med at spise, de har vel lært bordskik.

Og sådan kunne jeg blive ved!

Mette - som lever i en drømmeverden

Mebach skriver:

At tænke sig; Sådan er det slet ikke her i huset!

Her hører børnene efter. Hvis de gerne vil se film, og jeg siger nej, siger de bare: "Ok Mor" og så finder de selv på en leg.

Leger de sammen, foregår det stille og roligt. Ingen driller eller skubber, og de taler pænt sammen. De leger aldrig fangeleg rundt om spisebordet, og Rasmus husker altid at kigge sig for når han løber rundt, så han løber aldrig ind i døre eller stole etc.

Når vi siger: "Nu skal I i bad" svarer de bare: "Ok Mor", og så tager de selv alt tøjet af.

Når de skal puttes, foregår det stille og roligt, mine unger vil gerne tidligt i seng, så de kan være friske til dagen efter. De står aldrig ud af sengen, for at bede om vand, en ekstra historie eller lign. De sover med det samme, så vi kan få lidt voksentid!

Vil som det sidste lige nævne at alle måltider foregår helt perfekt, de sidder stille og roligt, ingen væltede kopper, ingen mad på gulvet og de bliver siddende til vi alle er færdige med at spise, de har vel lært bordskik.

Og sådan kunne jeg blive ved!

Mette - som lever i en drømmeverden

MMmhhhmm