Hehe, jeg forstår godt ovenstående besked - hvorfor forvente at ungerne orker eller ønsker gaveræs, når de voksne heller ikke helt kan svinge sig op?
Misforstå mig ikke - jeg synes, at I er skide seje og fornuftige, at I har taget et aktivt valg og skåret ned, for jøsses hvor er det hjernedødt, det gavehelvede, som vi smadrer planeten med.
Men hvis I/bedsteforældrenr faktisk ønsker og forventer noget fra ungerne, at jeg ville tage en snak med ungerne om, hvad de selv forventer og finder rimeligt. Hvis de ønsker sig gaver, skal andre så ikke modtage fra dem? Hvad er vigtigt for dem? Ønsker de, at I skærer endnu mere ned? Eller noget helt tredje.
I den alder synes jeg også, at en tegning er lidt fesent, hvis man endelig skal give gaver. Der er jo tusinde ting man kan, her er lidt mine unger har forsøgt de sidste par år (med blandet held og skønhed - de er 7 og 9 - men det resultatet er jo underordnet):
- Dryppe lys / male på lys
- En 'slikskål' i HAMA-perler, med små bolcher i.
- En bordskåner af trækugler på snor
- En hjemmelavet julekalender
- En konvolut med flettede hjerter
- En klump selvhærdende ler med glimmer og perler, som vist nok var en lysestage 
Og alternativt kan I voksne jo godt finde på mini-ønsker igennem året, som I undlader at købe til jer selv, og I stedet venter på, fx:
- En håndsæbe, en neglelak, grydelapper, en notesbog, læbepomade, whatever...
Med så store børn, ville jeg ikke blot automatisk betale for gaver fra dem. Igen ville jeg snakke med dem om, hvad der er rimeligt... jeg tilbyder fx nogle gange at betale halvdelen, resten betales af egne (lomme) penge.