Hvad ville du gøre? Familie …

For fire år siden meldte min papsøsters søn og svigerdatter ud til min mor pr. sms, at de ikke ønskede, hun skulle være oldemor til det barn, de ventede. Hun er ikke biologisk mormor til min (pap)nevø, men har i praksis været hans eneste bedstemor hele hans liv. Min mor fik ingen forklaring på beslutningen, men må have sagt eller gjort noget i deres øjne utilgiveligt. De skrev, at de fremover blot ønskede at se hende til runde fødselsdage og lignende, men ingen nær kontakt. Min mor blev ulykkelig, men har respekteret deres valg. 

Min relation til min nevø er ikke tæt nok til, at jeg har set det som en mulighed at spørge ham til det, og hverken min mor eller jeg har talt direkte om det med min papsøster, hans mor, som heller ikke har bragt det op. Vi er nok en lidt konfliktsky sammenbragt familie. Min nevøs morfar, min stedfar, døde for over ti år siden, og siden da er min mor langsomt blevet kørt ud på et sidespor af nogle af hans børnebørn. 
Min nevøs to søskende har dog fortsat en fin relation til min mor. 

Jeg har været vred på min nevø, men inviterede ham og hans kone og barn med til rund fødselsdag sidste år efter at have vendt det med min mor, som opfordrede mig til at vise mig som “den storsindede”. De var meget glade for at være med og kunne sagtens smalltalke med min mor undervejs. 

Nu har de inviteret mig og min familie til deres kobberbryllup, men ikke min mor. Jeg er helt afklaret med, at jeg ikke tager med, da jeg ikke kan acceptere, at de er så uforsonlige og hjerteløse over for min mor. Min mand er helt på linje med mig. Vores (voksne) børn vælger selvfølgelig selv, men det lyder til, at de ikke har lyst, fordi de også tager afstand fra deres fætters fravalg af deres mormor. 

Jeg kan melde afbud med en hvid løgn eller skrive til dem på en sober måde, at jeg ikke kan få mig selv til at deltage, når min mor ikke er velkommen. Ikke for at skabe konflikt, men for at lade dem vide, at jeg ikke kan bakke op om deres behandling af min mor. 

NB: Min mor kan godt sige nogle uovervejede ting, som lyder hårde, efter at hun er blevet en gammel dame. Om det er sådan noget, der ligger bag, ved jeg ikke. Men som hendes datter kan jeg, ligesom min mand og vores børn, se igennem fingre med det, fordi vi ved, det ikke stikker så dybt. Jeg kan også svare hende igen eller sige “Arhh, det synes jeg ikke, du har ret i”, men jeg anerkender, at det kan være svært for dem, der ikke er helt så tætte med hende. 

- Skal jeg blot melde fra, eller skal jeg give den ærlige begrundelse på en nøgtern måde? 

Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor du skal kommentere på det. De har valgt hende fra og selvom du og I ikke forstår det eller er enig i det, så må de have deres grunde som giver mening for dem. 
Jeg ville blot fortælle at jeg desværre ikke kan deltage. Hvis de spørger hvorfor, kan du jo overveje om du skal sætte nogle ord på, men ellers ville jeg holde det så neutralt som muligt. 

Det er ikke din konflikt og du må overveje om du fortsat kan være i relationen på trods. 

Jeg tænker det måske er nu at du burde række ud til dem og have en dialog omkring hele situationen og prøve at få en forståelse for, hvorfor situationen er som det er. Give udtryk for det påvirker dig og du har egentlig brug for at forstå det også for at vurdere hvilken relation du skal have til dem. Det er jo i hvert ikke rart at have dette hængende som tung luft over familien og samtidigt skulle bruge energi på hver eneste gang at forholde sig til dette.

Håber I får en god dialog, hvis du vælger den vej

Jeg ville blande mig udenom medmindre jeg blev spurgt. 

de må jo have deres grunde. Måske kan de ikke være i at din mor har mistet filteret. Måske har de fået nogen kommentarer der har ramt dem rigtig hårdt. Du ved det ikke. 

hvis du holder af nevø og hans familie, ville jeg deltage som altid, og lade være at blande tingene sammen. Du er ikke en del af konflikten. Og at deltage betyder ikke at du “bakker op” om noget ift mormor. Synes jeg.

Jeg havde blot meldt jeg ikke kunne komme. 
hvis de spørger hvorfor havde de fået min ærlige begrundelse, og så havde jeg taget den eventuelle diskussion der kunne komme af det, I håb om luften måske kunne blive renset for hvad end der stikker bag. 

men jeg forstår du ikke gider med, jeg havde heller ikke gjort det hvis det var min mor mine stedbrødre behandlede sådan. 

Mor11 skriver:

Jeg ville blande mig udenom medmindre jeg blev spurgt. 

de må jo have deres grunde. Måske kan de ikke være i at din mor har mistet filteret. Måske har de fået nogen kommentarer der har ramt dem rigtig hårdt. Du ved det ikke. 

hvis du holder af nevø og hans familie, ville jeg deltage som altid, og lade være at blande tingene sammen. Du er ikke en del af konflikten. Og at deltage betyder ikke at du “bakker op” om noget ift mormor. Synes jeg.

Jeg tror faktisk ikke, jeg holder af min nevø og hans kone længere. For mig er det helt utænkeligt og uacceptabelt at behandle familiemedlemmer på den måde. Altså at skære nogen fra uden at begrunde det og dermed ikke give vedkommende en chance for at forstå og måske forklare sig, undskylde og forsøge at gøre det godt igen eller udrede eventuelle misforståelser. Jeg synes, det siger meget - negativt - om mennesker, at de agerer sådan. 
Derfor kan jeg ikke deltage. Det er faktisk en øjenåbner for mig, at du nævner dét med at holde af dem, for jeg kan ikke finde nogen sympati for dem mere. 
Udfordringen er jo så, at hvis jeg bare skærer dem fra uden at begrunde det, er min opførsel ikke bedre end deres. Men jeg er nået frem til, at jeg vil nøjes med at melde afbud og ikke lade dem vide, at jeg i praksis ikke ønsker at have med dem at gøre længere. 

*.* skriver:

Jeg havde blot meldt jeg ikke kunne komme. 
hvis de spørger hvorfor havde de fået min ærlige begrundelse, og så havde jeg taget den eventuelle diskussion der kunne komme af det, I håb om luften måske kunne blive renset for hvad end der stikker bag. 

men jeg forstår du ikke gider med, jeg havde heller ikke gjort det hvis det var min mor mine stedbrødre behandlede sådan. 

Det giver god mening. Og det er godt at vide, at nogen kan sætte sig ind i, hvor svært eller umuligt det er at acceptere, at andre behandler ens nærmeste så brutalt og uforsonligt. 

Anonym skriver:

Jeg tror faktisk ikke, jeg holder af min nevø og hans kone længere. For mig er det helt utænkeligt og uacceptabelt at behandle familiemedlemmer på den måde. Altså at skære nogen fra uden at begrunde det og dermed ikke give vedkommende en chance for at forstå og måske forklare sig, undskylde og forsøge at gøre det godt igen eller udrede eventuelle misforståelser. Jeg synes, det siger meget - negativt - om mennesker, at de agerer sådan. 
Derfor kan jeg ikke deltage. Det er faktisk en øjenåbner for mig, at du nævner dét med at holde af dem, for jeg kan ikke finde nogen sympati for dem mere. 
Udfordringen er jo så, at hvis jeg bare skærer dem fra uden at begrunde det, er min opførsel ikke bedre end deres. Men jeg er nået frem til, at jeg vil nøjes med at melde afbud og ikke lade dem vide, at jeg i praksis ikke ønsker at have med dem at gøre længere. 

Hvis du ikke holder af dem, er det nok på tide at slippe dem fri (og dig selv) også ☺️

Desuden er det altså helt ok at folk afslutter en relation uden en samtale om det eller at man skal forklare en helt masse. Du ved reelt ikke hvad der ligger til grund for deres valg. Hvad er der at bruge tid og energi på, hvis man er helt afklaret og ikke ønsker at fortsætte relationen? Hvorfor synes du at man skylder folk chancer? Du behøver ikke at svare på det her, men jeg udfordre dig lidt på dit syn omkring relationer og venskaber. Selvfølgelig skal man ikke ghoste folk, men det læser jeg heller ikke er tilfældet her. 

Godt at du er blevet afklaret med din rolle i den relation og du fremadrettet kan vurdere hvad der er rigtigt for dig

Jeg må sige, at jeg som et konfliktsky menneske, almindeligvis bare trækker mig uden forklaring, hvis jeg føler at en relation overskrider mine grænser. Så det forstår jeg godt, at man kan gøre. Selvfølgelig ville jeg ønske, at jeg havde overskuddet til at forklare og diskutere, men jeg kan også tage mig selv i at tænke, at folk må begynde at se indad, hvis flere trækker sig på samme tid. Jeg synes der kan være en tendens til, at ældre mennesker ligesom får frikort til at sige upassende eller ufølsomme ting, for "De er jo gamle og de er jo familie" Og det forstår jeg godt, hvis det ikke er alle, der orker at finde sig i.

Anonym skriver:

Det giver god mening. Og det er godt at vide, at nogen kan sætte sig ind i, hvor svært eller umuligt det er at acceptere, at andre behandler ens nærmeste så brutalt og uforsonligt. 

Det er enormt svært. 

Vi står med det på både min og min mands side af familien (dog ikke stedbarn mod mor fx men andre konstellationer) og det gør det enormt svært og skaber en meget splittet familie.