Okay, til start... Jeg har det lidt svært med min lillesøster som er 14 år yngre end jeg. Hun er sød og som sådan er der ikke noget galt med hende, men... Og det er et STORT men.
Hun (som lige er trådt ind i voksenlivet, og nu fylder tæt på de 20) og min søn (som fylder fem år) har fødselsdage i samme uge om en måneds tid. Hun i den første del af uge og han lige inden weekenden.
Sidste år holdt mine forældre hendes fødselsdag i weekenden før vores søns. Men nu har de valgt at invitere og holde stor fest i weekenden som er tættere på min søns end hendes egen. Det måske småligt men jeg bliver lidt øv og føler de gør det rigtig svært for os, at holde noget for ham.
Vores plan var, at han (da det jo er om fredagen) skulle holde sin fødselsdag for familien dagen efter hans fødselsdag, og da han jo ikke er så gammel endnu, er det sværere for ham at være i en "vente position".
Vi plejer alle i vores familie, at holde fødselsdage sammen og samles, men min lillesøster kommet ALTID i første række for mine forældre og har altid gjort det. Hun er som sagt der hvor hun i princippet kunne flytte hjemmefra, men min mor skær stadigvæk hendes mad ud og behandler hende som en tumling (Og jeg ville ønske det ikke var rigtigt, men det er rigtigt, så sent som her til min fødselsdag sad min mor og hev skinnet af en pølse for hende og skar hendes kartofler ud).
Min anden lillesøster som er tættere på mig aldersmæssigt, kommenterede på det, med det resultat at min mor blev fornærmet og tog min "lille' lillesøster i forsvar). Ærligt meget trættende at se på for andre. Hun er efter mine forældres opfattelse fuldstændig fejlfri, men samtidig der hvor hun skal have hjælp til alt. Nåh ja, så kommenterede min mindste søster også på, hvorfor min søn på fire (næsten fem) skulle have skåret sin pølse ud i bidder, og han er endda født med et handicap i munden.
ikke for at retfærdiggøre man skær maden ud for et lille barn.
Nåh men, tilbage til emnet, jeg ringede så min mor op og spørger til, hvorfor de har valgt at holde hendes fødselsdag netop den weekend, når de jo godt ved vores søn (deres barnebarn) har fødselsdag dagen før. Til det var hendes kommentar "at det havde de da glemt fuldstændig, men de skulle holde vejfest om lørdagen ugen før, så det kunne ikke lade sig gøre der". Jeg spørger så om vejfesten er begge dage, men nej det kun lørdag. Men min lillesøster skal tidligt op mandag, så de kunne jo ikke holde det søndag.
Altså er jeg helt galt på den, når jeg føler min lillesøster bliver for forkælet og for prioriteret ? De glemmer jo deres eget barnebarn i det. Det rammer mig dybt (men bør det måske ikke). Min mand synes jeg gør for meget ud af det. Han synes bare vi skal holde vores søns om søndagen i stedet. Men jeg føler det urimeligt han skal holde sin fødselsdag om fredagen, holde min lillesøsters dagen efter, og så først holde hand fem års fødselsdag søndag.
Jeg er måske for følsom?
Der har været så mange episoder hvor jeg føler vi vælges fra eller min lillesøster kommer før alt andet. Hun var meget led og urimelig over for vores ældste barn som er 13 år, men da vi skulle løse problemet os forældre (min mor og jeg), endte det med, at hun smed bomben "altså hvis det ikke kan slutte nu det her, så vi simpelthen nødt til at kotte jer ud, for jeg holder ikke til det her"... Men jeg ville løse det problem de to unge mennesker havde ved at snakke om det. Skal siges at min mor kom med min lillesøster uanmeldt til mit hjem og går ind og konfrontere mig uden jeg er forberedt, for så at smide sådan en bombe fordi jeg ikke bare giver hende ret og siger det mit barn som bære hele fejlen.
Men omkring fødselsdag... Jeg synes min søn har krav og ret til en familie fødselsdag tæt på sin fødselsdag. Min lillesøster burde da som det "voksne" menneske hun er, kunne holde sin på en søndag ugen før (som jo er tættere på hendes rigtige fødselsdag alligevel)… ? Eller hvad ?