Afslutning af folkeskolen...

Jeg er I syv sind. Efter ægteskab på 29 år, gik jeg, efter utroskab, fra min mand. Vi har 5 børn sammen. Alle store/voksne -  men yngste manden afslutter folkeskolen med dimension om 14 dage.

Mit dilemma:

Far har ingen nævneværdig kontakt til ungerne efter hans eget valg. Han har ikke set dem siden december, hvor han kun lige var sammen med dem i 5 min til gavebytte.  Han tager kun sparsom kontakt via SMS. Ungerne er som sagt store, og har deres egne meninger mht det. Jeg blander mig ikke. De 2 yngste bor ved mig. De er hhv 17 og 20 år.

Jeg har selvfølgelig aula og er her igennem inviteret til dimension, hvor jeg selvfølgelig deltager. Men far har ikke aula(jeg har ikke selv kontakt til far, da jeg har det bedst uden at skulle forholde mig til ham) - så far er ikke inviteret. 

Jeg har talt med sønnen om, at han jo evt kunne sende en SMS og invitere far...men næææ nej, han kan sgu da bare installere aula!! Du er jo heller ikke blevet personlig inviteret! Ja, det er svaret jeg får.

Efter jeg lige har tænkt lidt over det, så foreslår jeg, at jeg skriver til far. Men nej, det skal jeg bare lade være med, for hvis han har lyst kan han jo bare komme, siger han.

Jeg allierer mig med min datter, der så tager en snak med min søn, om at det jo kunne være at far ikke lige var opmærksom på, at der var dimension i år...Ja, det er jo ihvertfald  ikke hans problem! Så må far jo bare være opmærksom og downloade aula!! Og nu gider han faktisk ikke rode mere rundt i det!

Altså jeg forstår hans pointe! Og vil gerne respektere det. Men sammentidig er jeg bange for om han vil fortryde det senere. Og desuden vil jeg ikke fratage far retten til at være der for hans børn.

Jeg har et godt forhold til børnenes farmor. Vi taler IKKE om hendes søn(min exmand) så.vidt det kan undgås. Men jeg har nævnt at knægten skal afslutte folkeskolen nu her, med en komsammen derhenne.

Hun snakker, og har så spurgt knægtens far, om han ikke skulle med, hvortil han svarer: næææ det skal jeg jo nok ikke!!

Altså - hvad gør en klog? Skal jeg bare klappe kaje, og acceptere og respektere at det er min søns beslutning og at det i bund og grund ikke vedkommer mig? Eller skal jeg gå bag knægtens ryg (hvilket jeg ikke vil have det godt med) og inviterer far, som hel sikkert ikke kan holde mund med den sene invitation!?

Hvad gør jeg?

Jeg har det lidt blandet. 
På den ene side, synes jeg det er jeres ansvar at invitere ham. I ved at han ikke har Aula, så han har ikke en jordisk chance for at vide hvornår det er. 

Samtidig viser han jo heller ikke at han gider jer. Og han har også selv et ansvar at finde ud af de her ting, han ved vel det sker i år.. 

Jeg havde nok bare smidt en sms afsted til ham også er det ude af verdenen. Så har han fået invitationen. Jeg mener ikke at din 17 årige dreng skal have ansvar for relationen her. 

Det er ikke en dreng på 15 års ansvar at forholde sig til om far skal inviteres med eller ej. 

Du skal gå forrest og tage beslutningen. Vis dine børn, at I selvfølgelig ikke synker ned på samme niveau som far. Fortjent eller ej, så inviter manden. Det er en SMS ikke andet. 

Ville tage et screen shot af skærmen og sende som SMS til ham, så er han informeret.

Til tider kan det være svært for nok især mænd at begynde en kontakt igen. For de ved de fleste at det ikke er godt med manglende kontakt. 

Så som en anden skriver så er det bare en SMS. Kan være knægten går med lidt mavekneb og et lille håb om han måske dukker op så hvorfor ikke sende den SMS. 

Hvis han ikke kommer så siger du ikke noget hvis han kommer så vent med at sig du sendte beskeden. 

GodKarma skriver:

Det er ikke en dreng på 15 års ansvar at forholde sig til om far skal inviteres med eller ej. 

Du skal gå forrest og tage beslutningen. Vis dine børn, at I selvfølgelig ikke synker ned på samme niveau som far. Fortjent eller ej, så inviter manden. Det er en SMS ikke andet. 

Han er 17 - bliver faktisk 18 til december.  Men han er kommet senere i skole, og afslutter efter det de kalder 11. Klasse her (som egentlig bare er 10.klasse om igen) - derfor lidt ældre til at afslutte end ellers.

Men ja - jeg er godt nok ikke vild med at gå bag hans ryg, og vil egentlig gerne have at han selv inviterer far. Ikke mindst fordi han jo netop bliver 18 i år, og derfra selv skal kunne navigere i det her.

Og hans pointe er jo egentlig bare, at han ikke vil tvinge hans far til at være interreseret. At det skal komme af hans egen fri vilje, ellers betyder det ikke noget for sønnen. Kors hvor det svært, det her nye liv.

årgang84 skriver:

Ville tage et screen shot af skærmen og sende som SMS til ham, så er han informeret.

Til tider kan det være svært for nok især mænd at begynde en kontakt igen. For de ved de fleste at det ikke er godt med manglende kontakt. 

Så som en anden skriver så er det bare en SMS. Kan være knægten går med lidt mavekneb og et lille håb om han måske dukker op så hvorfor ikke sende den SMS. 

Hvis han ikke kommer så siger du ikke noget hvis han kommer så vent med at sig du sendte beskeden. 

Ja jeg tror du har ret...

Jeg har selv afbrudt alt personlig kontakt til ham - men det er mere pga det svigt han udsatte mig for. Det ændre jo ikke på at han er ungernes far og at jeg synes de skal og kan have glæde af hinanden, hvis de selvfølgelig vil det. Jeg kan jo ikke bestemme om et halvt år alligevel. Knægten bliver 18 til december, han er kommet senere i skole og taget 2x 10 klasse.

Solsikke9 skriver:

Jeg har det lidt blandet. 
På den ene side, synes jeg det er jeres ansvar at invitere ham. I ved at han ikke har Aula, så han har ikke en jordisk chance for at vide hvornår det er. 

Samtidig viser han jo heller ikke at han gider jer. Og han har også selv et ansvar at finde ud af de her ting, han ved vel det sker i år.. 

Jeg havde nok bare smidt en sms afsted til ham også er det ude af verdenen. Så har han fået invitationen. Jeg mener ikke at din 17 årige dreng skal have ansvar for relationen her. 

Kan se at I er flere der mener jeg skal sende en SMS af sted, så tænker det er det jeg går med så. Synes dog det er vildt svært at gå bag hans ryg - ikke mindst fordi far jo ikke ligefrem har vist den store interrese. Det er som om han tror, at ungerne ER sure på ham pga mig. Men det er de bestemt ikke. Jeg opmuntre dem til selv at søge kontakten, men de synes det er blevet akavet med deres far efter skilsmissen.

Jeg synes til gengæld ikke, at du skal sende en sms. Problemet her er ikke, om han kommer til en dimension eller ej, og det bliver heller ikke løst ved lejligheden. Han svigter kontinuerligt, og så er det, at han kommer eller ikke kommer til en dimension, ikke afgørende på nogen måde.

Plus jeg synes faktisk, din søn er gammel nok til, at du ikke bør gå bag om ryggen på ham.

Først hedder det en dimission

Jeg synes som ovenfor heller ikke, at du skal invitere ham. Han er en voksen mand og ved vel, at sønnen bliver færdig i år. Hvis han var interesseret i at dukke op, havde han nok hurtigt kunne finde ud af hvornår det blev holdt. Og din søn synes heller ikke at du skal involvere dig. 

Nu ved jeg ikke, om det er lidt specielt for din søn at blive færdig i 10. klasse (11. klasse?), men jeg husker ikke selv at det var noget særligt da jeg gik ud af 9., som begge mine forældre (ægtefolk) død og pine skulle deltage i. 

Lillehjerte skriver:

Først hedder det en dimission

Jeg synes som ovenfor heller ikke, at du skal invitere ham. Han er en voksen mand og ved vel, at sønnen bliver færdig i år. Hvis han var interesseret i at dukke op, havde han nok hurtigt kunne finde ud af hvornår det blev holdt. Og din søn synes heller ikke at du skal involvere dig. 

Nu ved jeg ikke, om det er lidt specielt for din søn at blive færdig i 10. klasse (11. klasse?), men jeg husker ikke selv at det var noget særligt da jeg gik ud af 9., som begge mine forældre (ægtefolk) død og pine skulle deltage i. 

Hahahaaaa, jeg ved ikke, hvorfor jeg har skrevet dimension